Helle måtte opgive at blive gravid

Selvom det er 10 år siden, Helle Vind Jeppesen opgav kampen for at få endnu et barn, er det stadig en sorg, der fylder.

Foto: Lea Meilandt

”Når jeg ser et blebarn, så tænker jeg: Kæmpede jeg nok? Det forfølger mig,” siger hun.

Helle fik konstateret leddegigt, da hun fik sit første barn. Smerterne i fingrene var så kraftige, at hun hverken kunne knappe datterens bodystocking eller løfte hende op.

Fra babydrøm til smertehelvede

Helle kom i medicinsk behandling, og det hjalp. Men da hun og hendes mand ønskede sig endnu et barn, stoppede hun med at tage sin medicin – efter vejledning fra lægen. Desværre gjorde medicinstoppet hende meget dårlig:

”Det var et smertehelvede, og jeg kunne slet ikke være i min krop. Jeg kunne heller ikke være der for det barn, jeg allerede havde,” fortæller hun.

Hun tænker tilbage på den tid som enormt skamfuld, fordi hun følte, hun stod i vejenfor familiens drøm om at fuldende flokken med en lillebror eller en lillesøster. En sommerdag i 2014 brød hun sammenover for sin mand og sagde:

“Jeg kan ikke det her.”

Ekspert: Hjælpen findes – men når ikke frem

Karen Schreiber er ledende overlæge og forskningsleder ved Dansk Gigthospital og forsker i gigt, reproduktiv sundhed og familieplanlægning.

”Det er dybt ulykkeligt, at Helle ikke fik det barn,” siger hun.

Hun mener, at der er stor sandsynlighed for, at Helle kunne være blevet gravid – også for 10 år siden – hvis bare hun havde fået den rette vejledning. ”Kvinder får ofte at vide, at de ikke må tage medicin, når de gerne vil være gravide, men det passer Ikke. Der findes sikre muligheder. De er bare ikke godkendt til gravide med gigt – endnu,” siger hun.

Der mangler forskning og oplysning

Problemet er ikke den enkelte læge, understreger Karen Schreiber – men det system, de arbejder i. For selvom forskningen gentagne gange har vist, at flere typer gigtmedicin ikke skader fosteret, er det ikke nok til at ændre den praksis, lægerne skal følge. Det betyder, at mange kvinder med gigt stadig får at vide, at de skal stoppe deres medicinske behandling, hvis de vil være gravide. Det er én af de ting, Karen Schreiber kæmper for at ændre. 

”Det kræver omfattende forskning at dokumentere, at de eksisterende lægemidler godt kan anvendes under graviditet,” siger hun og tilføjer: ”Og så handler det rigtig meget om oplysning – både til lægerne og til patienterne. Det kan godt lade sig gøre!” For Helle er det blevet for sent at få flere børn – alderen har sat en naturlig grænse. Men hun håber inderligt, at Karen Schreibers forskning kan betyde, at kvinder med gigt fremover får bedre muligheder, end hun selv fik. ”Det er en kæmpe sorg. Stadigvæk. Vi fik ikke skabt det, vi gerne ville – sammen,” siger hun.

Hjælp kvinder som Helle

I Gigtforeningen ved vi, at en gigtsygdom kan knuse håb og drømme – ikke bare for den enkelte, men for hele familier. Men vi ved også, at forskning kan gøre en forskel. Forskning kan være dét, der gør, at andre familier ikke skal opgive ønsket om et barn. Gigtforeningen ejer Dansk Gigthospital, hvor Karen Schreiber forsker, og hendes arbejde kan ændre praksis for kvinder med gigt – men det er kun muligt, fordi du og andre trofaste støtter vælger at bidrage til forskningen.

Forskning står stille uden støtte. Støt i dag!