Flere børn kan undgå liv med smertefulde hofter

For nybagte forældre er det umuligt at se, om noget er galt med barnets hofter. Men hvert år fødes omkring 600 børn med hoftedysplasi – en medfødt fejl i hofteskålen, som ofte ikke opdages i tide. Hvis tilstanden overses, kan det få store konsekvenser: smerter, gangbesvær og artrose, som typisk bliver kaldt slidgigt, allerede i ungdommen.

Nu viser et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital, at langt flere børn kan blive opdaget tidligere, hvis jordemødre bruger en simpel ultralydsscanning. Det kan gøre en forskel – ikke bare for barnet, men for hele familien.

"Hvis hoftedysplasi opdages tidligt, kan den næsten altid behandles med en sele eller en skinne. Men opdages det for sent, kan der vente et langt behandlingsforløb og måske en større operation," siger læge og forsker Hans-Christen Husum, der står bag studiet.

Børn bliver overset

I dag er det kun hvert femte tilfælde, der bliver opdaget ved den nuværende rutinemæssige undersøgelse, som jordemødre eller læger laver på alle nyfødte.
Den metode består i, at man mærker efter, om hofteleddet virker løst – men undersøgelsen er upræcis.

Det betyder, at mange børn med hoftedysplasi bliver overset, og at nogle først får diagnosen, når den kræver meget mere omfattende behandling, end hvis det var opdaget tidligere.

Enkle skanninger kan gøre forskellen

I det nye studie scannede jordemødre 2.735 børn med en såkaldt PFD-ultralyd. Det er en hurtig og enkel metode til at se, om hoften er, som den skal være.

Resultaterne er opsigtsvækkende:

• 60% flere børn med hoftedysplasi blev opdaget
• 35% færre blev unødigt henvist til specialundersøgelse

Det giver tryghed – både for dem, der faktisk har behov for behandling, og dem, der kan få ro i maven med det samme.
"Det her er en realistisk løsning. Jordemødre kan hurtigt lære at bruge metoden, og vi kan fange langt flere børn i tide," siger Hans-Christen Husum.

Håbet: Bedre liv for børn med hoftedysplasi

Forskerne håber nu, at resultaterne kan bane vej for en ændring i den nationale screeningspraksis. Så flere børn får en bedre start på livet – og færre familier skal igennem bekymringer og lange forløb.