Alternativ behandling virker for nogle

Alternativ behandling kan hjælpe den enkelte gigtpatient og give smertelindring og større livskvalitet. Vi skal være åbne, men kritiske, lyder eksperternes opfordring.

Tekst: Kristoffer Lottrup

Et liv med gigt er for de fleste et liv med smerter og stive led. Medicin, motion og øvelser kan hjælpe, men for mange er det ikke nok. Af samme årsag er alternative behandlingstilbud populære blandt danske gigtpatienter, der bruger alt fra cannabis og magnetterapi til kosttilskud og naturlægemidler med djævleklo og pulver af kyllingebrusk.

I en større spørgeskemaundersøgelse, som Syddansk Universitet har gennemførte for Gigtforeningen i 2020, svarer lidt mere end halvdelen (54 %) af de 1.739 gigtpatienter, at de har brugt alternative behandling inden for det seneste år. Deltagerne har enten artrose (slidgigt) eller rygsygdom, og de eksperimentelle tilbud, flest havde gjort brug af for at komme deres gigtgener til livs, var massage, akupunktur, zoneterapi, ingefær, omega3 og glukosamin.

Interessen er altså stor, men hvad med effekten? Virker de ukonventionelle tilbud? Svaret er både ja og nej. I spørgeskemaundersøgelsen fra Syddansk Universitet siger knap halvdelen, at de har god effekt af alternativ behandling. Omvendt mærker lidt over halvdelen ingen virkning overhovedet. Meget få oplever, at den alternative behandling har en negativ påvirkning af deres gigtsygdom. 

“At så mange udtrykker, at alternativ behandling hjælper, fortæller os, at der er grund til at tage alternativ behandling alvorligt,” siger Robin Christensen, professor i biostatistik og epidemiologi ved den reumatologiske forskningsenhed Parker Instituttet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Reumatologisk Afdeling, Klinisk Institut på Syddansk.

Det kan virke

Selvom mange oplever og mærker, at den alternative behandling virker for dem, så er det svært for læger og forskere at måle og bevise, at det hjælper. Og det er lige præcis det, Robin Christensen forsker i. Han er medforfatter til flere store såkaldte metaanalyser af effekten af alternativ behandling. Her samler og undersøger forskere data fra en bunke videnskabelige studier af samme behandling for at få overblik over, hvad der virker og ikke virker. Professoren fortæller, at der generelt ikke er alternative behandlinger, der er bedre end andre, når det gælder lindring af gigtsymptomer.

Der er dog lovende eksempler på, at blandt andet kosttilskud, fysioterapi og injektionsbehandling kan have en smertelindrende effekt, der kan sammenlignes med effekten af ibuprofen (Ipren, Ibumetin med flere). Men i de fleste tilfælde har vi brug for mere uafhængig forskning, før vi kan udtale os med sikkerhed.

”Det virker for mig”

Til gengæld kan der være enormt meget at hente ved selve oplevelsen af alternativ behandling, siger professoren. For selvom forskerne ikke kan måle og bevise, at en behandling virker, kan patienten godt få det bedre. Robin Christensen taler om “kontekstuelle effekter”, et lidt forskeragtigt udtryk for den samlede pakke omkring et behandlingsforløb: 

Når patienten mærker, at en behandling virker, handler meget af det om, at patienten oplever, at det virker. Alene det, at man får en pille eller lægger sig på briksen og bliver behandlet af en terapeut eller læge, har en effekt. Det samme, ved vi, gør sig gældende for det velkendte lægemiddel paracetamol (Pinex, Pamol med flere), som næsten ikke kan konkurrere med placebo, der er en virkningsløs tablet, man benytter til at afprøve nye lægemidler eller kosttilskud. Mange kender derfor fænomenet som placeboeffekten, men jeg mener, vi bør kalde det kontekstuelle effekter, fordi det mere præcist signalerer, at det handler om den samlede oplevelse af at få en ordentlig diagnose og efterfølgende behandling,

siger Robin Christensen. 

Inviter det ind

Robin Christensen mener, at vi som samfund skal være bedre til at anerkende, at den smerte, vi hver især oplever, ikke kun er biologisk, men også har en psykologisk og social side. Det er med andre ord ikke kun den kliniske effekt af behandlingen, der har betydning. 

Det kan for eksempel have en gavnlig virkning i sig selv, hvis terapeuten eller lægen har god tid til patienten og giver vedkommende en følelse af omsorg og forståelse. Når patienter oplever smertelindring gennem alternativ behandling, kan det være en stor del af forklaringen,

siger professoren og tilføjer: 

Der er desværre stadig læger, der sidder derude med korslagte arme og ikke vil høre tale om, at alternativ behandling kan gøre gavn, alene fordi de personligt ikke mener, der findes videnskabelige studier, der påviser en effekt. Men det er ærlig talt arrogant ikke at sætte sig lidt ind i litteraturen og måske i øvrigt begynde at anerkende, at mange patienter oplever, at de får det bedre af forskellige former for alternativ behandling. Jeg synes, vi skal invitere alternativ behandling indenfor og lade være med at være så konservative.

Oplyst grundlag

I Gigtforeningen er den overordnede holdning, at vi er “åbne og fordomsfri” over for alternative produkter og Gigtforeningen mener også, at der bør oprettes et nationalt.

”Jeg synes, vi skal invitere alternativ behandling indenfor og lade være med at være så konservative.” Robin Christensen, biostatistiker, Syddansk Universitet og Frederiksberg Hospital videnscenter for alternativ behandling, hvor patienter og sundhedspersoner kan hente forskningsbaseret viden og rådgivning.

Sådan et videnscenter findes i Norge. Her har Nasjonalt forskningssenter innen komplementær og alternativ medisin - forkortet NAFKAM – eksisteret siden år 2000. Arne Johan Norheim er en af forskerne på centeret. Han er professor ved Norges Arktiske Universitet og uddannet læge og akupunktør. På NAFKAM forsker han bredt i alternativ behandling af smertelidelser.

“Mange er nysgerrige på alternativ behandling, men har svært ved at finde rundt i den enorme skov af forskellige tilbud. Det er vores mission, at patienterne får adgang til så meget information om alternativ behandling, at de kan træffe valg på et oplyst grundlag,” siger professoren. 

På videnscenterets hjemmeside findes et leksikon med de fleste alternative behandlingstilbud. Her kan man som patient få overblik over, hvad forskningen siger om den enkelte behandling, og hvilke bivirkninger de kan have. For eksempel kan man læse, at en videnskabelig opsummering fra 2023 viser, at gurkemejeekstrakt har en positiv effekt på smerter og fysisk funktion hos patienter med knæartrose. Effekten er på niveau med smertestillende lægemidler som ibuprofen. 

Samtidig siger forskerne, at der er brug for flere studier, som undersøger effekten og sikkerheden ved behandlingen over længere tid. Arne Johan Norheim siger, at det generelt er sikkert at afprøve alternativ behandling, men at det altid er en rigtig god ide at tage lægen med på råd. 

Lægen vil ofte være mere opmærksom på eventuelle risici. Det kan for eksempel være, at man i forvejen behandles med medicin, som ikke bør kombineres med visse alternative.