Alternativ behandling: Charlotte famler i mørket

Da Charlotte Valentin blev syg som 52-årig, anede hun ikke, hvad hun fejlede. Hun havde konstante smerter, og lægen kunne kun tilbyde paracetamol og ibuprofen, som ikke virkede. Samtidig udviklede hun stress, angst og depression – og mistede håbet.

Foto: Kasper Løftgaard

”Jeg var låst fast i min krop og famlede i mørket. Jeg var villig til at prøve alt for at få det bedre,” siger hun. Hendes læge og reumatolog blev ved med at fastholde, at hun bare havde en frossen skulder. ”Det var svært for andre at forstå, at jeg var syg. For jeg ser ikke syg ud. Jeg gør altid meget ud af mig selv – krøller mit hår, går med læbestift og pænt tøj. Min tidligere læge sagde, at jeg da ikke var syg, for jeg lignede jo en halv million. Han gav mig smertestillende og noget angstdæmpende. Jeg følte mig meget misforstået og alene med min sygdom de første år. Og det var måske derfor, jeg prøvede så mange forskellige former for alternativ behandling. Jeg rakte ud for, at nogen skulle tage min sygdom seriøst og hjælpe mig,” 

siger Charlotte, der tidligere har arbejdet som receptionist, men i dag søger om at få førtidspension.

Er dyre råd gode?

Charlotte kom i behandling for sin stress, angst og depression og gik både hos en psykolog og en psykiater: ”Det var godt at få ryddet op på øverste etage. Men der gik stadigvæk mange år, før jeg fik en diagnose.” Selvom Charlotte Valentin havde smerter i nakke, skuldre, arme, ben, hofter og fødder, så fortsatte hun med at gå ud og prøve at være selskabelig sammen med sin mand. Og det var ofte til disse selskaber, hun blev opfordret til at prøve en ny form for behandling.

”Når jeg gik til middagsselskaber, var der altid en, jeg kender godt, der spurgte: Hvordan går det? Straks var der en anden, der sagde: Hvad fejler du? Og så snart de hørte om mine smerter, kendte de altid en onkel Ib eller havde en svigerinde, der havde prøvet et eller andet, som havde kureret dem for deres smerter,” fortæller Charlotte Valentin.

Greb ud efter alle behandlinger

De første mange år fandt hun altid telefonen frem og noterede navnet på den ældre kinesiske mand, hypnotisøren, Body SDS-behandleren og ham, der kunne give chokbølgeterapi. ”Jeg greb ud efter alle behandlinger, for jeg håbede jo, at der var noget, der kunne hjælpe mig.” Ugen efter sad hun så på en briks med elektroder på kroppen, mens en mand med en fjernbetjening gav hende stød. Hun spjættede og fortrød, at hun havde købt et klippekort. Ugen efter igen fik hun at vide af en Body-SDS-behandler, at hun skulle bide smerten i sig. ”Jeg var helt smadret i 3-4 dage bagefter og dybt ulykkelig. Så jeg måtte spise endnu mere smertestillende. Jeg fortsatte med at gå til Body-SDS, for jeg tænkte jo, at behandleren måtte vide, hvad der var godt for mig. Det gjorde han ikke, kan jeg godt se nu.”

Dårlige råd er dyre

Efter mange års famlen og 135.000 kroner fattigere fandt Charlotte Valentin endelig nogle former for alternativ behandling, der hjælper hende. Hun har stadigvæk de samme smerter, men hun kan bedre være i dem nu. Da Charlotte Valentin havde været syg i fire år, skiftede hun praktiserende læge og fik en ny reumatolog, der endelig fandt årsagerne til hendes mange smerter. Hun har svær artrose i nakke, skuldre og skulderblade, og så har hun fibromyalgi.

”Når folk hører, at jeg har artrose og fibromyalgi, er der utroligt mange, der lige kommer med en løsning, der vil kurere mig. Så prøver jeg at bevare roen og siger: Det er sødt af dig. Men det finder jeg selv ud af. For jeg vil ikke længere bruge hundredtusinder af kroner på alt muligt mærkeligt. Jeg er kronisk syg, og det skal jeg leve med så godt, som jeg kan,” siger Charlotte Valentin, der de seneste fem år har prøvet mindst 17 forskellige former for alternativ behandling og kosttilskud. 

”Jeg er ked af, jeg ikke undersøgte tingene bedre, inden jeg kastede mig ud i en ny behandling.”

Hendes reumatolog har sagt til hende, at nu er det nok. Nu skal hun stoppe. ”Jeg græd, da hun sagde det. Men hun har ret. Jeg skal ikke lytte til alle de mennesker, jeg møder, der vil have mig til at prøve dit og dat. Jeg skal kun lytte til kompetente mennesker,” siger Charlotte Valentin, der dog stadigvæk prøver små nye ting, der kan hjælpe hende i hverdagen. Lige nu kigger hun på formstøbte ørepropper, fordi hun er blevet meget lydfølsom – og vandrestave, der skal hjælpe hende til en bedre kropsholdning, når hun går.

Hun er også i dialog med sin læge, om hun skal prøve LDN, Lav Dosis Naltrexone, der de seneste år er blevet brugt som eksperimenterende smertebehandling. Al den søgen har dog ikke været helt forgæves, for Charlotte har faktisk fundet frem til en del ting, der virker for hende. Hun begynder eksempelvis hver dag i sin infrarøde sauna. Den ligner en sort sovepose, man kan sætte strøm til. ”Jeg kan godt være ret deprimeret, når jeg vågner, men varmen er dejlig, og så ligger jeg i min sauna og laver vejrtrækningsøvelser – det hjælper mig til at slappe af og komme i gang.” Derefter træder hun ud på gulvet, laver morgengymnastik og får mere gang i kroppen.

Om eftermiddagen dyrker hun mindfulness og laver vejrtrækningsøvelser, mens hun lytter til rolig musik. Derudover går hun ture hver dag og træner på biocircuitmaskiner i et fitnesscenter. Men det helt store gennembrud var, da hun begyndte at gå til kropsterapi. ”Kropsterapi er den alternative behandling, der virker for mig. Det påvirker både mit sind og min krop, og det er guld værd. Min terapeut og jeg taler sammen, mens jeg får dybdegående massage, og det beroliger mit nervesystem,” siger Charlotte, der stadigvæk har smerter hver eneste dag og tager to gange 665 mg paracetamol og 500 mg ibuprofen tre gange om.

Fortryder og fortryder ikke

”På den ene side fortryder jeg, at jeg har brugt hele min opsparing på alle mulige former for alternativ behandling. På den anden side er jeg glad for, at jeg har prøvet alt, for hvis jeg får det værre, så ved jeg med mig selv, at jeg har givet alt en chance,” siger Charlotte Valentin. Hun tilføjer: ”Jeg er ked af, at jeg ikke undersøgte tingene bedre, inden jeg kastede mig ud i en ny behandlingsform. Jeg skulle have opsøgt noget kompetent hjælp tidligere.” 

Men der er også en anden grund til, at hun alligevel ikke har fortrudt alle sine mange forsøg med alternativ behandling: ”Jeg har haft brug for at håbe på, at noget kunne hjælpe mig. Jeg havde brug for at bevare håbet om igen at kunne blive det menneske, som jeg var engang – og der hjalp det mig at prøve alt muligt.”