Studerende skaber vigtig viden

Hvert år hædrer Gigtforeningen medicinstuderende, der med deres afgangsprojekter bidrager med ny og relevant viden om gigt. Her er en række af de prisvindende projekter, som sætter fokus på både alternative behandlingsmuligheder og bedre sygdomsforudsigelse.

Foto: Linda Johansen

• Kan dybe vejrtrækninger dæmpe inflammation?

  Katja og Kathrine har undersøgt, om dybe vejrtrækningsøvelser kan aktivere vagusnerven og dermed dæmpe immunaktiviteten hos patienter med kæmpecellekarbetændelse (GCA) og muskelgigt (PMR). I dag behandles disse sygdomme primært med høje doser prednisolon – en effektiv men bivirkningsfyldt behandling. De foreløbige resultater kan tyde på, at vejrtrækningsteknikker kan fungere som et supplement, der på sigt kan reducere behovet for medicin. Studiet fortsætter med flere deltagere, men de første data viser lovende effekter på udvalgte parametre.

  Forskning af: Kathrine Banke Hansen og Katja Bailum Knudsen, Aalborg Universitet

   

• Allerede efter én uge: Sådan kan CRP forudsige et hårdt forløb med muskelgigt

  Hvordan kan man tidligt identificere patienter med muskelgigt, som får et svært sygdomsforløb? Det spørgsmål har Tobias undersøgt i sit prisbelønnede projekt. Resultaterne viser, at man allerede én uge efter behandlingsstart kan bruge patientens CRP-niveau til at forudsige, om de får behov for en højere dosis prednisolon. Det giver mulighed for hurtigere og mere målrettet behandling – og mindsker risikoen for både under- og overbehandling. Forskningen er endnu ikke publiceret, men viser et stort potentiale som klinisk redskab.

  (CRP står for C-reaktivt protein og er en betændelsesmarkør i blodet, der stiger, når kroppen reagerer på inflammation. Et højt CRP-niveau kan derfor være tegn på et aktivt sygdomsudbrud – og i dette tilfælde et forvarsel om, at patienten har brug for en mere intensiv behandling.)

  Forskning af: Tobias Benjamin Kokholm, Aarhus Universitet

• Hvornår er nok nok? Nyt studie rejser spørgsmål om unødig behandling ved AAV

  Hos patienter med ANCA-associeret vaskulitis (AAV) – en sjælden autoimmun betændelsessygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber de små blodkar – er behandlingen ofte langvarig, men hvor længe er egentlig nødvendigt?

  AAV hører til de systemiske gigtsygdomme, da den ligesom fx leddegigt skyldes en overreaktion i immunsystemet og behandles med immundæmpende medicin.
  Det har dette studie forsøgt at belyse ved at undersøge patienter, der havde været i behandling i mindst fire år uden tilbagefald. Resultaterne viser en generelt lav risiko for tilbagefald efter de fire år – og ingen signifikant forskel mellem dem, der fortsatte behandlingen, og dem der trappede ned eller stoppede.

  Behandling har omkostninger for både patient og sundhedsvæsen – i form af bivirkninger, ressourcer og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at behandle så længe det er nødvendigt, men heller ikke længere. "Studiet peger på, at nogle patienter måske kan undgå medicinering efter fire år og lægger op til større undersøgelser, der kan understøtte en mere individualiseret tilgang."

  Forskning af: Tobias Gaster, Aarhus Universitet

• Biologisk behandling af leddegigt kan beskytte mod andre autoimmune sygdomme

  Sissel og Frederikke har undersøgt, om biologiske antireumatiske lægemidler (bDMARDs) til behandling af leddegigt også kan nedsætte risikoen for at udvikle andre autoimmune sygdomme – en tilstand kaldet polyautoimmunitet. Studiet omfattede 21 forskellige ikke-reumatiske autoimmune sygdomme og viste, at patienter i biologisk behandling samlet havde lavere risiko end patienter, der fik konventionelle syntetiske DMARDs. Det tyder på en mulig beskyttende effekt af biologisk medicin – og kan få betydning for, hvordan man fremover vælger og tilrettelægger behandlingen. Resultaterne danner et vigtigt grundlag for videre forskning i både forskellige typer biologisk behandling og specifikke sygdomsgrupper.

  Forskning af: Frederikke Frimer og Sissel Stocklund, Aalborg Universitet

• Naturligt design – samme holdbarhed: Nye muligheder for knæproteser

  Carl Christian Burvil har undersøgt, om en mere anatomisk formet plastindsats i knæproteser – med bedre stabilitet og mere naturlig bevægelse – sidder lige så sikkert fast i knoglen som den klassiske model. Resultatet? Efter 24 måneders opfølgning var knogleforankringen lige god i begge typer. Det er vigtig viden, fordi god forankring er afgørende for protesens holdbarhed på langt sigt.

  Forskningen dokumenterer, at nyere protesedesigns er sikre at bruge – og åbner for mere individuel tilpasning af behandling uden øget risiko. Det giver læger og patienter større valgfrihed, især for aktive patienter med særlige behov. Studiet danner også grundlag for videre forskning, fx i hvordan gangmønster påvirker protesens stabilitet over tid.

  Forskning af: Carl Christian Burvil, Aarhus Universitet

• Når lupus rammer hjernen – jagten på et tidligt tegn

  Sabine Lerke Kamstrup fra Syddansk Universitet har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem anti-Ribosomal-P protein antistoffer og udviklingen af neuropsykiatrisk lupus (NPSLE) – en alvorlig variant af SLE, hvor sygdommen rammer hjernen og nervesystemet. NPSLE kan føre til symptomer som psykoser, svær depression og kognitive forstyrrelser.

  Målet var at finde en biomarkør, der i en simpel blodprøve kan hjælpe læger med at identificere de patienter, der er i risiko – før sygdommen bliver livstruende. “Hvis vi kan forstå, hvilke autoantistoffer der er i spil, kan vi målrette behandlingen bedre, og opspore alvorlig sygdom tidligere” forklarer Sabine. “Det her handler om en sårbar patientgruppe – mange af dem er unge kvinder i den fødedygtige alder, og de betaler en høj pris for sygdommen.”
  Sabines studie fandt ikke en tydelig sammenhæng mellem antistoffet og NPSLE, men det er vigtig viden i sig selv. Det peger på, at man måske i stedet skal kigge efter en kombination af flere autoantistoffer, og Sabine håber, at hendes forskning kan bane vej for nye studier og tværfagligt samarbejde – både i Danmark og internationalt.

  Sabine drømmer om, at patienter med lupus bliver opdaget og behandlet tidligere. Mange af dem er unge og rammes tidligt i livet, hvor sygdommen får store konsekvenser for både helbred, liv og arbejdsliv. “Vi ved for lidt. Det synes jeg, vi skylder dem at finde ud af,” siger hun.

  Forskning af: Sabine Lerke Kamstrup, Syddansk Universitet

• Hvorfor får nogle med lupus blodpropper – og andre ikke?

  Patienter med lupus (SLE) har en øget risiko for blodpropper – men vi ved stadig for lidt om, hvorfor nogle bliver ramt, og andre ikke. Laura har lavet et systematisk review for at undersøge, om man kan forudsige risikoen ud fra blodprøver og demografiske faktorer som alder, vægt, rygning og livsstil. Målet er at kunne identificere højrisikopatienter og på sigt skabe bedre forebyggende behandling – fx med blodfortyndende medicin.
  Lauras forskning tyder på, at niveauet af antifosfolipider – antistoffer, der kan måles i blodet og forbindes med øget risiko for blodpropper – kan påvirkes af flere af de demografiske faktorer. Men man ved endnu ikke, om én enkelt faktor er afgørende, eller om det er samspillet mellem dem, der øger risikoen.

  Resultaterne viser, at der stadig mangler viden på området – men understreger også potentialet i at forstå, hvordan livsstil, biologi og immunsystem spiller sammen. Det er et vigtigt skridt mod mere præcis og målrettet forebyggelse med blodfortyndende medicin for en patientgruppe, der ofte er unge og har mange leveår foran sig.

  Forskning af: Laura Nørgaard, Aarhus Universitet

• Ny viden skal sikre, at patienter får den rigtige skulderoperation første gang

  Bankart-operationen er én af de mest anvendte behandlinger til patienter med ustabilt skulderled – men nyt studie fra medicinstuderende Lærke Borgen viser, at operationen ikke er optimal for alle. Studiet afslører, at et knogletab på 10% af ledskålen kan gøre operationen utilstrækkelig.
  Mens Bankart-operationen virker godt, når kun ledlæben er skadet, ser den ikke ud til at hjælpe, hvis der samtidig mangler 10 % knogle. Det kan få betydning for, hvilken operation patienter skal have.

  Resultaterne udfordrer gældende praksis og kan være med til at sikre, at patienter fremover får den rigtige operation første gang – og dermed undgår smerter, nedsat funktion og risiko for tidlig slidgigt. Studiet er nu sendt til et internationalt tidsskrift så de nye forskningsresultater kan blive delt med skulderkirurger verden over.
  (En Bankart-operation er et kirurgisk indgreb, der skal stabilisere skulderen ved at reparere ledlæben – det bløde væv i skulderens ledskål – som ofte beskadiges, når skulderen går af led.)

  Forskning af: Lærke Espelund Borgen, Aarhus Universitet

• Nyt studie styrker troværdigheden af vigtigt redskab til patienter med rygsøjlegigt

  Et nyt studie af Mate Peter Lorincz validerer ASAS Sundhedsindeks – et spørgeskema, der måler livskvalitet hos patienter med aksial spondyloartrit, også kendt som rygsøjlegigt. Undersøgelsen viser, at indekset hænger tæt sammen med både kliniske symptomer og billeddiagnostiske fund som inflammation i rygsøjlen og bækkenled.

  Det betyder, at spørgeskemaet kan bruges som et troværdigt og helhedsorienteret værktøj i både forskning og behandling – med fokus på alt fra smerter og søvn til psykisk trivsel og social funktion.
  Studiet baner vejen for øget brug af ASAS Sundhedsindeks i klinisk praksis og opfordrer til flere undersøgelser, som kan styrke dets rolle som redskab til at vurdere sygdomsbyrde og følge effekten af behandling over tid.
  (ASAS Sundhedsindeks er et internationalt udviklet spørgeskema, der måler bredt på helbred og livskvalitet hos patienter med aksial spondyloartrit – herunder smerter, mobilitet, søvn, seksuel funktion og psykisk trivsel.)

  Forskning af: Mate Peter Lorincz, Københavns Universitet

• Nyt studie udfordrer tidligere forskning: Binyrebarkhormon givet som ledinjektioner og i kortere behandlingsperioder øger ikke risiko for infektion

  Et nyt studie af Tóri Ásbjørn Matras Holm og Peremisan Pakyanathan udført i samarbejde med forskningsgruppe ved Aalborg Universitetshospital, Reumatologisk afdeling, kaster nyt lys over brugen af binyrebarkhormon hos patienter med leddegigt i Region Nordjylland. I studiets gruppe af patienter, som blev behandlet med binyrebarkhormon – også kendt som prednisolon – kunne forskerne ikke påvise en øget risiko for infektioner. Det er opsigtsvækkende, fordi tidligere studier har vist det modsatte. En mulig forklaring ligger i metoden: Hvor andre har brugt registerdata, har dette studie minutiøst gennemgået patientjournaler. Herudover er studiet baseret på aktuelle danske patientforløb og afspejler nutidens forsigtighed med binyrebarkhormon behandling. Hovedparten af patienterne fik ledinjektioner eller kortvarige behandlinger på 1-3 uger. Resultaterne kan give både patienter og gigtlæger større tryghed i behandlingen. Studiet peger dog også på behovet for yderligere forskning – og næste skridt bliver at undersøge en endnu større patientgruppe for at styrke det videnskabelige grundlag.

  Forskning af: Tóri Ásbjørn Matras Holm og Peremisan Pakyanathan, Aalborg universitet

   

• B1-vitamin mod gigttræthed? Nyt studie sår tvivl

  Leddegigt og inflammatoriske tarmsygdomme har flere ligheder – og da B1-vitamin har vist effekt mod træthed ved tarmsygdomme, opstod idéen: Måske kunne det også afhjælpe kronisk træthed hos mennesker med leddegigt? Hypotesen var, at B1 som co-enzym kunne sætte skub i cellernes energi-produktion. Men da medicinstuderende Nicoline Munch Stidsen testede det i et forskningsprojekt, fandt hun ingen effekt sammenlignet med placebo. Studiet er nu på vej mod publicering. Og næste skridt kan blive at undersøge effekten hos andre reumatiske sygdomme – eller blandt patienter, der er særligt hårdt ramt af træthed.

  Forskning af: Nicoline Munch Stidsen, Aarhus universitetshospital