Meld dig ind her
Få del i medlemsfordelene - meld dig ind allerede fra i dag.
Mads Engell Refstrup Sørensens interesse for reumatologi blev vakt af det komplekse immunforsvar. Denne interesse førte ikke kun til, at han modtog en af Gigtforeningens studenterpriser for sit speciale, men også til, at han allerede har besluttet sig for at forfølge en karriere inden for forskning.
Foto: Jacob Ljørring
Det var ikke svært for 26-årige Mads Engell Refstrup Sørensen at vælge emne til sit kandidatspeciale: reumatologi. Undervisningen i de mange inflammatoriske gigtsygdomme havde nemlig fanget hans interesse.
”Immunsystemet, som jo er vores ultimative forsvar mod sygdomme, kan paradoksalt nok vende sig mod os og angribe vores egne celler. Og det fascinerer mig,” lyder det for forskerspiren fra den nordjyske muld i Valsted, der skrev så god en opgave, at den blev belønnet med en af studenterpriserne på Gigtforeningens årlige repræsentantskabsmøde.
Mads har taget en forholdsvis ny uddannelse, der hedder translationel medicin, som i bund og grund er en uddannelse, hvor man lærer at forske.
”I mit speciale undersøgte jeg, om man ved hjælp af blodprøver kan forudsige, hvem der med succes kan trappe ud af deres behandling med biologisk medicin,” fortæller Mads.
Baggrunden er, at medicinen, som reducerer symptomerne hos mange mennesker med en autoimmun gigtsygdom, desværre også kan give bivirkninger.
”Det kan være særligt relevant for visse patienter at se på, om deres medicin kan trappes ned. Og det er dem, der er særlig ramte af infektioner. For samtidig med, at medicinen hjælper mod gigtsymptomerne, så undertrykker den også immunforsvaret, hvilket øger risikoen for infektioner. Og her er nogle patienter altså mere udsatte end andre,” forklarer prismodtageren.
Hidtil har man ment, at behandlingen med biologisk medicin var livslang. Men den opfattelse har ny forskning – herunder også Mads afgangsprojekt – været med til at rykke ved.
De viser nemlig, at nogle mennesker kan trappe ned i deres dosis af biologiske medicin, og at en mindre andel kan undvære den livslange medicinering. Og den opdagelse kan ændre vores måde at behandle mennesker med en autoimmun gigtsygdom radikalt.
For Mads Engell Refstrup Sørensen var det en stor ære at modtage sin studenterpris:
”Prisen fra Gigtforeningen er en blåstempling af et stykke arbejde, jeg har lagt mange kræfter i. Det betyder meget for mig at modtage prisen foran nogle af de førende gigtforskere, som har bidraget til at fremme forskningen i reumatologi til det, den er i dag.”
Og anerkendelsen og prisen har givet Mads blod på tanden. Som ph.d.-studerende på Aalborg Universitetshospital forsker han i dag i risikoen for at udvikle diabetes hos mennesker med kæmpecelle-karbetændelse og muskelgigt.
”Det er vanskeligt at forudsige fremtiden, men jeg kan sagtens forestille mig, at jeg bliver forsker inden for reumatologi. Det vil jeg i hvert fald virkelig gerne,” fortæller han.
Gigtforeningen uddeler hvert år en række studenterpriser til medicinstuderende, der har skrevet særligt gode afgangsopgaver i et reumatologisk emne. Formålet er at motivere de kommende læger til at specialisere sig i gigtsygdomme – og til at forske i bedre forebyggelse, behandling og rehabilitering. Med æren følger 15.000 kroner til hver prismodtager.
I år omhandlede opgaverne alt fra forbindelsen mellem leddegigt og knogleskørhed til dødeligheden blandt mennesker med sjældne typer af leddegigt.
