Gigtforeningen med i nyt udspil om fremtidens behandling af kronisk sygdom

Hvert år får 15.000 danskere den besked, at de har knæartrose – eller slidgigt i knæet. Alt for mange af dem bliver sendt direkte på operationsbordet i stedet for først at gennemgå et forløb med patientuddannelse og fysioterapi. I dag præsenterer Gigtforeningen, Hjerteforeningen og Kommunernes Landsforening et fælles udspil til bedre behandlingsforløb for mennesker med kronisk sygdom.

"Vi har kæmpet for det her i flere år – at alle, der får diagnosen artrose, skal have tilbud om gratis fysioterapi og patientuddannelse i deres kommune. For rigtig mange kan faktisk undgå at blive opereret – eller i hvert fald få udskudt deres operation – hvis de får sådan et forløb. I en tid, hvor hospitalerne er under hårdt og vedvarende pres, og operationspuklen vokser på grund af manglen på anæstesi- og operationssygeplejersker, står vi på en brændende platform: Det er nu, vi skal skrue op for forebyggelsesindsatsen i kommunerne – til gavn for både patienterne og det overbelastede sundhedsvæsen," siger Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

I det fælles udspil har vi brugt knæartrose som eksempel. Hvert år får 8-10.000 mennesker i Danmark et nyt knæ, og antallet stiger i takt med, at vi bliver flere ældre. Men kun omkring hver tredje får en henvisning til fysioterapeutisk træning eller patientuddannelse, før de bliver sendt videre til en ortopædkirurgisk afdeling med henblik på operation. Til trods for, at Sundhedsstyrelsen netop anbefaler, at man forsøger med en ikke-kirurgisk indsats først.

"Som det er nu, er det dit postnummer, som afgør, om du får de tilbud, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er dét, vi skal have lavet om på. Vi skal have alle kommunerne med. Derfor er det jo helt genialt, at vi nu får mulighed for at gå sammen med Kommunernes Landsforening om at gøre opmærksom på problemet – og pege på de gode og effektive løsninger, som findes, og som vi ved virker,” siger Mette Bryde Lind.

Se det fælles udspil (pdf)

Gigtforeningen, Hjerteforeningen og Kommunernes Landsforening er enige om syv principper for fremtidens behandling af kronisk sygdom:

  1. Borgernes forløb skal have et langt større fokus på at forebygge udviklingen og forværringen af kronisk sygdom. Træning og mindre indgribende behandling bør være førstevalg, før man opererer.
  2. Alle de borgere, som kan og vil, skal spille en langt større rolle i deres eget forløb sammen med deres pårørende og civilsamfund. Det er muligt at leve et godt liv med kronisk sygdom, særligt hvis borgerne er bedst muligt rustet til at tage hånd om egen sygdom(me).
  3. Vi skal lave differentierede indsatser, så alle borgere ikke bare pr. automatik får det samme tilbud. Nogle borgere har ikke ressourcerne og skal have mere hjælp og støtte. Andre kan mere selv.
  4. Teknologi kan gøre livet med kronisk sygdom mere fleksibelt, selvstændigt og trygt. Og mange borgere efterspørger teknologi som led i deres behandling. Nogle teknologier kan fx frigøre medarbejdere eller flytte fokus til tidlig indsats frem for akut behandling. Det giver plads til at tage hånd om borgere med færre ressourcer.
  5. Kvalitet for patienten skal ses som flere ting: Den kliniske kvalitet skal være høj, borgeren skal have en god oplevelse af sit forløb og løsningen skal være realistisk at gennemføre med de medarbejdere, økonomi mv., der er eller kommer til at være til rådighed.
  6. Data er et vigtigt element i at udvikle og samarbejde om kvalitet i borgernes forløb. Deling af data skal sikre, at relevante aktører har adgang til oplysninger på tværs af sektorer.
  7. Opgavefordelingen skal være klar og aftalt nationalt. Der skal være en tydelig og forpligtende opgavedeling for kommuner, hospitaler og praktiserende læger – og de nødvendige kompetencer skal være til rådighed på tværs.

Se reportage fra dagen, hvor udspillet blev præsenteret

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Publiceret 01.02.2023