Vores arbejde kan ikke ske uden dig
Vær med til at skabe bedre behandling og livsvilkår for mennesker med gigt.
Vær med til at skabe bedre behandling og livsvilkår for mennesker med gigt.
Kuskefingre er en tilstand, hvor fingrene bøjes ind mod håndfladen, så de ikke kan strækkes ud. Med støtte fra Gigtforeningen forsker læge og ph.d.-studerende Laura Houstrup Matthiesen i en skånsom behandling. Vi har interviewet den unge forsker om hendes projekt.
Foto: Lars Horn
Kuskefingre, eller kuskehånd, er en mere mundret betegnelse for den kroniske sygdom Dupuytrens kontraktur. Kort fortalt er det en sygdom, som danner knuder i håndens bindevæv, der gør, at fingrene bøjes ind mod håndfladen og ikke kan rettes ud. Det lyder måske ikke så alvorligt sammenlignet med andre sygdomme, men forestil dig en hverdag, hvor du ikke kan bruge dine fingre. Hvordan åbner du en dør? Hvordan tager du tøj på? Hvordan giver du hånd? Det er enormt invaliderende og kan virkelig påvirke din livskvalitet.
Der findes ingen kur, og man kender ikke til nogen forebyggelse. Derfor forsker vi i at forbedre behandlingen, så flere med kuskefingre kan få en dagligdag, hvor de kan bruge deres hænder.
Vi undersøger nålebehandling af kuskefingre. Som det er nu, kan sygdommen behandles med nåle, der stikkes ind i det stramme bindevæv. Behandlingen er god til at rette fingrene ud – patienterne er tilfredse, og de kommer sig hurtigere end ved operation. Men risikoen for, at problemet vender tilbage, er stor, og så skal patienten igennem behandlingen en gang til. Nålebehandlingen er desværre ikke en kur, og der er forskel på, hvordan behandlingen udføres. Nogle steder bruger man indsprøjtning med binyrebarkhormon, andre ikke. Vi undersøger binyrebarkhormonets virkning i forbindelse med nålebehandlingen. Vi har en hypotese om, at når vi tilføjer binyrebarkhormon, kan patienten bevare sin håndfunktion i længere tid og skal ikke have gentaget behandlingen så ofte. Samtidig undersøger vi, om der opstår bivirkninger ved at tilføje binyrebarkhormon.
Vi håber selvfølgelig, at vi med binyrebarkhormon kan sørge for, at effekten varer ved i længere tid, og at patienterne bliver symptomfrie i længere perioder ad gangen.
Gigtforeningen har støttet forskningsprojektet med 325.000 kroner.
