Få en lettere hverdag med de rette hjælpemidler

Når kræfterne svigter, eller smerterne forhindrer dig i at gøre det, du gerne vil, kan et hjælpemiddel være løsningen. Men det kan være et detektivarbejde at finde det rette hjælpemiddel, fordi det kræver både systematik og fantasi. Og så skal det kombineres med pauser – og måske en ændring af gamle vaner. Sådan lyder nogle af rådene fra ergoterapeut Ida Birn fra Sano Aarhus.


Foto: Tobias Nicolai

"Helt overordnet skal et hjælpemiddel gerne gøre dig mere aktiv og uafhængig af hjælp fra andre, så du bliver i stand til at deltage i aktiviteter, der betyder noget for dig i din hverdag, og som du måske ellers må afstå fra,” forklarer Ida Birn, der er udviklings- og ergoterapeut på Gigtforeningens rehabiliteringscenter Sano Aarhus.

Her arbejder hun sammen med patienterne om at finde løsninger, der passer til den enkeltes udfordringer. Og det sker ikke bare ved at åbne ergoterapiens skabe og skuffer med hjælpemidler og starte fra en ende af. Ida Birn går systematisk til værks, hvilket hun også anbefaler, at man forsøger at gøre derhjemme.

"Det første, vi ser på, er, hvilke færdigheder, du har svært ved. Har du for eksempel problemer med at gribe om eller fastholde noget, række højt op, bøje dig ned, stå eller sidde stille i længere tid? Når det er på plads, kan vi begynde at lede efter noget, der kan afhjælpe problemet – selvfølgelig kombineret med andre hverdagsstrategier. Måske et tykt greb, så du bedre kan holde om bestikket, en støvekost med et langt skaft eller et langt skohorn," forklarer Ida Birn.

Find ud af, hvad der er svært

Det næste trin er at undersøge, hvilke aktiviteter der volder kvaler. Er det rengøring, indkøb eller madlavning? Her råder Ida Birn til, at man ser på alle de forskellige trin – eller delopgaver – der indgår i aktiviteten. For eksempel, når du laver mad.

"Ofte er det bestemte delopgaver, der er besværlige. Ved madlavningen kan det være mange forskellige opgaver og færdigheder, der volder problemer: At stå op i længere tid under tilberedningen, at håndtere og skrælle, hakke og snitte grøntsager, at bøje sig ned eller række op efter ingredienser og service. Når vi har de præcise udfordringer på plads, er vi også blevet klogere på, om løsningen kan være et hjælpemiddel som en køkkenmaskine, særlige knive og redskaber, en skammel eller en ståstøttestol – eller helt andre løsninger som en anderledes indretning af køkkenet eller nye måder at udføre opgaverne på."

Få flere råd om nemmere madlavning

Husk at holde pauser 

Nogle har brug for hjælpemidler hver eneste dag, f.eks. hvis hjælpemidlet nedsætter risikoen for skader eller fald. Men det kan også være, din funktionsevne eller dine smerter svinger. Så kan du vælge kun at benytte dit hjælpemiddel på dårlige dage og benytte aktiviteten til at vedligeholde din bevægelighed og dine færdigheder på de gode dage.

"Et hjælpemiddel kan sjældent stå alene. Det handler om at have flere knapper at skrue på. En ståstøttestol kan være en del af løsningen, hvis du har svært ved at stå op under madlavningen. Men det er lige så vigtigt at tilpasse aktiviteten på andre måder: Holde pauser eller dele madlavningen op, så du snitter noget om formiddagen og resten senere på dagen. Eksperimentér med retter, der skal i ovnen i stedet for i en gryde eller på en pande, som du skal stå ved i længere
tid,” anbefaler Ida Birn.

Kroppen har bedst af variation, både i forhold til smerter og den energi, du bruger på en aktivitet.

"Det kræver en vaneændring, da mange af os lever efter, at tingene skal være færdige, og at man skal yde, før man kan nyde. Men jeg oplever, at man kan langt mere og får mere ud af sin energi, når man veksler mellem aktivitet og pauser," siger Ida Birn.

Et hjælpemiddel – flere funktioner

Mange hjælpemidler er målrettet bestemte gøremål som at åbne skruelåg. Men Ida Birn og hendes kolleger prøver at finde kreative løsninger, der kan bruges til flere formål – både ude og derhjemme.

"Vi ser på alle mulige genstande, redskaber og møbler, der egentlig er beregnet til noget andet, men som kan få din hverdag til at glide nemmere. For eksempel kan et antiskridunderlag klippes i mindre stykker og bruges, så tingene ikke glider på køkkenbordet. Mange har også stor nytte af en oppustelig siddepude fra en friluftsbutik. Haveskamler er også et hit, fordi de gør det nemmere at arbejde i lave højder. Min erfaring er, at når du får øjnene op for de kreative idéer, er de fleste virkelig gode til at tage ejerskab og finde ud af den løsning, der virker bedst for dem."

Find hjælpemidler i Gigtforeningens egen webshop

Hvad er hvad?

Du kan få bevilget et hjælpemiddel, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, hvor det kan afhjælpe generne – og man vurderer, at det
kan lette din hverdag væsentligt. En kørestol eller en toiletforhøjer er f.eks. hjælpemidler. Har du selv købt hjælpemidlet, kan du ikke efterfølgende
få bevilget støtte til det.

Forbrugsgoder er produkter, der sælges mange steder og er beregnet til alle. Men fungerer det som et hjælpemiddel, kan du søge om at få det
bevilget. Du kan som udgangspunkt kun få støtte til ting, der koster mere end 500 kr., og kommunen betaler kun halvdelen af standardprisen, så man skal selv betale resten.

Sædvanligt indbo er forbrugsgoder, som mange af os har derhjemme. F.eks. en elcykel. Der gives ikke støtte til sædvanligt indbo.

Sådan søger du om et hjælpemiddel

Hvordan finder man ud af, hvilke hjælpemidler kommunen yder tilskud til?

Du kan ikke slå op på en liste på din kommunes hjemmeside og se, hvilke hjælpemidler du enten kan låne gratis eller få tilskud til af kommunen. En bevilling vil altid bero på en konkret og individuel vurdering – og hverken på din diagnose eller din alder.

Et godt råd er, at du ikke som det første ringer eller skriver til hjælpemiddelafdelingen for at efterspørge et bestemt hjælpemiddelmiddel. Beskriv i stedet, hvad det er for funktioner i hverdagen, du har svært ved. Hvad kunne du tidligere, som du ikke kan længere? Hvad er det, du savner at kunne? Måske der er en løsning, tips eller tricks, du ikke kender til. Bed om at få besøg af en ergoterapeut, der kan rådgive dig. Som medlem af Gigtforeningen kan du også ringe til Rådgivningen.

Hvordan søger man om støtte til et hjælpemiddel eller et forbrugsgode?

Der findes ikke en facitliste for, hvad der er et hjælpemiddel, og hvad der er et forbrugsgode. Det varierer fra kommune til kommune. I nogle kommuner betragtes f.eks. en badebænk og et håndgreb som forbrugsgoder, i andre ikke. Men proceduren for at søge om støtte er den samme.

Du kan søge om bevilling til et hjælpemiddel eller et forbrugsgode via www.borger.dk, hvor du også finder en vejledning til, hvilke oplysninger kommunen behøver for at kunne tage stilling til din ansøgning. 

Du kan også skrive eller ringe til kommunens hjælpemiddelafdeling. Hvis du ringer, har kommunen pligt til at notere, at du har ansøgt. Kommunen kan ikke kræve, at din ansøgning er på skrift, men det er en god idé.

Flere kommuner tilstræber at have en sagsbehandlingstid på 28 dage, fra de modtager din ansøgning. Men der kan godt gå længere tid, før du får svar.

Hvordan klager man over at have fået afslag på støtte?

Hvis du får afslag på din ansøgning om et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, kan du klage til kommunen inden for fire uger. I afslaget vil der være en vejledning til, hvordan du klager, og hvor du skal sende klagen hen.

Du kan klage både mundtligt og skriftligt, men det er altid en god idé at gøre det på skrift. I princippet er det tilstrækkeligt at gøre opmærksom på, at du er uenig i afgørelsen og gerne vil klage. Men det er en god idé at påpege de forhold, du ikke mener, kommunen har taget højde for, da de behandlede din ansøgning. Kommunen har fire uger til at vurdere din ansøgning igen, og hvis de fastholder afslaget, sender de din klage videre til Ankestyrelsen. Her kan ventetiden på et endeligt svar være et halvt år eller mere.

Får du også afslag herfra, skal det ikke afholde dig fra at ansøge om det samme hjælpemiddel igen, hvis dit funktionsniveau ændrer sig. Hvis du vil klage over en afgørelse, kan du få gratis hjælp og rådgivning hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)

Læs også artiklen "Har du fordomme mod at bruge hjælpemidler?"

Publiceret 06.09.2022