Livsvigtig forskning, der forandrer
Gigtforeningen støtter og igangsætter forskning, der gør en forskel for mennesker med gigt.
Gigtforeningen støtter og igangsætter forskning, der gør en forskel for mennesker med gigt.
Ny dansk forskning viser, at det er sikkert og veltolereret at udtage små vævsprøver fra ledslimhinden ved lokalbedøvelse i gigtambulatoriet. Metoden er et vigtigt skridt på vejen mod en tidligere, mere målrettet og individuel behandling af leddegigt. Forskningsprojektet er støttet af Gigtforeningen.
Foto: Alex Tran
Fibrocytter. Det lyder som noget fra en tegneserie eller slikpose, men fibrocytter er en sjælden stamcelletype i blodet. Trænger fibrocytterne ind i ledslimhinden, kan de medvirke til, at der opstår betændelse i leddet og dermed leddegigt.
Bag forskningsprojektet står Søren Andreas Just, der er overlæge i gigtsygdomme på Svendborg Sygehus, OUH. I sin ph.d.-afhandling har han studeret fibrocytters rolle hos personer med tidlig og fremskreden leddegigt for at blive klogere på de mekanismer, der ligger bag udviklingen af sygdommen.
For at kunne undersøge fibrocytternes rolle i udviklingen af leddegigt havde Søren Andreas Just først og fremmest brug for en sikker og stabil metode til hurtigt at kunne måle koncentrationen af fibrocytter i blodet. Han lavede derfor en gruppe af antistoffer, der kunne binde sig til proteiner på fibrocyttens overflade.
Kombinationen af disse overflademarkører er unik for fibrocytter, og antallet af celler kunne så måles ved en metode kaldet flow-cytometri. Det lyder meget forskeragtigt – og for leddegigtpatienter er det vigtigste da også det resultat, der kom ud af forskerens nye metode: Antallet af fibrocytter i leddegigtpatienternes blod var højere end i de raske forsøgspersoners blod. Så langt, så godt.
Det lykkedes også Søren Andreas Just at etablere en særlig metode til at udtage små vævsprøver fra ledslimhinderne. Mens patienterne var i lokalbedøvelse, udtog han vævsprøverne med hjælp fra et ultralydsapparat, så han præcist kunne se, hvor nålen var.
”En vævsprøve fra ledslimhinden er meget mere værd end for eksempel en blodprøve og en scanning, fordi vævsprøven er en lille del af selve det organ, der er allermest ramt ved leddegigt. I en vævsprøve kan vi blandt andet se cellesammensætningen i ledslimhinden.”
Metoden til at udtage vævsprøver fra ledslimhinden er sikker og tåles godt, da patienterne havde få gener og ingen alvorlige bivirkninger.
”Metoden kan vi bruge til videre forskning i leddegigt. Jeg håber, vi i fremtiden kan bruge vævsprøverne til at finde tegn på begyndende leddegigt, så vi tidligt kan udtale os om, hvordan patientens sygdomsforløb bliver – og hvilken behandling, der vil være bedst for den enkelte.”
Et tredje formål med Søren Andreas Justs forskning var at undersøge, hvorvidt fibrocytter er involveret i den proces, som giver omkring 10 % af leddegigtpatienter gigtbetændelse i lungerne (såkaldt interstitiel lungesygdom). Nedsat lungefunktion og bindevævsdannelse i lungerne er, ifølge forskeren, en frygtet komplikation til leddegigt, da der stort set ingen behandlingsmuligheder er.
”Det har vist sig, at niveauet af fibrocytter var forhøjet hos især leddegigtpatienterne med nedsat iltoptagelse. Dén opdagelse kan bane vejen for bedre forløb og nye behandlingsformer,” siger overlægen.
