Kontakt vores kostvejleder
Har du spørgsmål om kost og gigt?
Virker særlige diæter mod gigt? Det findes der endnu ingen videnskabelige beviser på, men det kan være du vil opleve at få det bedre, hvis du spiser efter særlige principper. Få svar på, hvordan det kan hænge sammen.
Foto: Jesper Voldgaard
Mange med gigt ønsker at skrue på alle de knapper, der findes, for at lindre smerter og stivhed i leddene. De seneste år har kostknappen været næsten identisk med anti-inflammatorisk kost, som – ligesom de officielle kostråd – bl.a. hylder fisk, grøntsager og fuldkorn – og vender tomlen nedad for især mættet fedt og sukker.
“Jeg taler ikke en gigtpatient fra at spise på en bestemt måde, hvis det fungerer og føles godt. Men som udgangspunkt opfordrer jeg altid til at mennesker, der gerne vil ændre på deres kost, gør det på en måde, der passer til deres behov og livsstil. Det er det mest bæredygtige,” siger Mette Dehn, der er ernæringsrådgiver på Gigtforeningens rehabiliteringscenter Sano i Aarhus.
På Sano møder hun dagligt gigtpatienter, der har gjort sig deres egne erfaringer med, hvordan det, de spiser, påvirker deres gigt.
”Mange gigtpatienter efterspørger viden om især anti-inflammatorisk kost. Jeg går gerne ind i snakken, men fortæller, at der er sparsom dokumentation for, at det virker mod gigt,” siger Mette Dehn.
Langt hen ad vejen går de populære anti-inflammatoriske kostprincipper faktisk hånd i hånd med de officielle kostråd.
“Følger du de officielle kostråd, får du de vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, du har brug for, og som sørger for, at din krop fungerer, som den skal. I forhold til at tabe sig eller holde en stabil normalvægt har en sund og varieret kost også meget at sige,“ siger Mette Dehn, der ikke anbefaler sine patienter at spise fanatisk efter særlige diæter.
“At gå all in lægger i min optik op til en kortvarig indgriben, som ikke er holdbar på den lange bane. Det er ofte bedre at justere på din nuværende kost med små vaneændringer, der er nemme at holde fast i. Har du gigt er det typisk godt at få rigeligt med frugt, grønt, fuldkorn og fisk. Jeg anbefaler også bevægelse og en god nattesøvn, for det er også med til at dæmpe inflammation og smerter.”
Der er ikke to gigtpatienter, som er ens, når det kommer til sygdomshistorie, aktivitetsniveau og madvaner, fastslår Mette Dehn. Og dét kan være med til at forklare, hvorfor den antiinflammatoriske kost tilsyneladende virker bedre på nogle gigtpatienter end på andre:
”Dit udgangspunkt og de madvaner, du kommer fra, spiller en stor rolle for den effekt, du oplever. Lever du af fastfood og kage, vil du formentligt mærke en positiv påvirkning på dit helbred, når du helt generelt skifter til sundere fødevarer. Spiser du i forvejen sundt og varieret, vinder du sandsynligvis ikke noget – eller meget lidt.”
Skruer du med andre ord pludselig ned for eksempelvis pasta og oksekød, som du har spist i store mængder, skruer du næsten automatisk op for noget andet – som kan have en effekt på din sygdom. Det kan være kål. Fuldkorn er også en vigtig del af f.eks. anti-inflammatorisk kost, men lider du af irritabel tarm, kan mange fibre muligvis have en negativ effekt på dig.
Denne artikel har været bragt i vores medlemsmagasin 'LedSager'. Læs mere om, hvordan du kan fat på magasinet
