Vi går med, når 'Danmark går sammen'

I denne coronatid er det ekstra vigtigt, vi kommer ud i den friske natur og får bevæget os. Så gør som Gigtforeningen og hop i udendørsskoene, når 'Danmark går sammen'. 

I en tid hvor nedlukninger og restriktioner præger vores hverdag, har flere og flere (gen)fundet glæden ved daglige gåture. De sidste par uger har kampagnen 'Danmark går sammen' motiveret danskerne til at dele deres gåoplevelser - både sammen og hver for sig. 

'Danmark går sammen' er en del af projektet 'Sammen i bevægelse', som DR, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Skoleidræt, DIF og DGI står bag. Læs mere om 'Danmark går sammen'

Vi går med

Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, støtter op om projektet: 

”Det er så vigtigt, at vi kommer ud og bevæger os – især også her under corona. Med Danmark går sammen kan vi dele vores oplevelser, gåruter og gode råd til turen med hinanden og snyde os til lidt af det fællesskab, som vi ellers savner så gevaldigt. Jeg håber, I vil gå med og være med til at inspirere hinanden”. 

Hvad gør gåture for dig?

Læs om, hvad gåture har gjort for andre med gigt. 

Mary Jane har fibromyalgi

For 36-årige Mary Jane er gåture et vigtigt element i en hverdag, hvor der også skal være energi til at være mor til to børn på 4 og 13. Læs opslaget på Facebook

Maj har lupus/overlapssyndrom

I en tid hvor mulighederne er begrænsede finder 37-årige Maj Winther ro og velvære i sine gåture. Læs opslaget på Facebook

Allan har fibromyalgi og artrose

Gåture og mindfulness er blevet en fast del af 43-årige Allan Lorentzens hverdag. Læs opslaget på Facebook

Publiceret 18.02.2021