Den 18. marts deltog Caroline Wozniacki i en digital event arrangeret af Gigtforeningen i samarbejde med medicinalfirmaet UCB Nordic.
Her fortalte hun om sit forløb – fra hun vågnede en morgen og var ude af stand til at komme ud af sengen, og til hun endelig fik diagnosen leddegigt.
I det seneste nummer af Gigtforeningens medlemsmagasin, LedSager, fortæller Natasja Dybmose om den forbudte lettelse, hun følte, da Caroline Wozniacki fik leddegigt, og medierne pludselig begyndte at interessere sig for den ellers usynlige sygdom. Natasja er 45 år og fik selv leddegigt for tre år siden. Hun er tidligere professionel håndboldspiller og arbejder i dag som pressechef i Gigtforeningen.
Foto: Jacob Ljørring
Hun var bare 28 år og på toppen af sin tenniskarriere, da hun fik konstateret leddegigt. Men da Caroline Wozniacki vandt sin første Grand Slam i Australian Open i januar 2018, havde hun allerede symptomer. Efter tuneringen var hun træt og havde ondt i leddene. Ti måneder senere fortalte hun verdenspressen, at hun var blevet diagnosticeret med leddegigt.
Jeg har som mange andre sportselskere nydt Caroline Wozniackis forrygende tennisspil, og da hun fortalte den dårlige nyhed, blev jeg oprigtig bange for, om det kunne betyde slutningen på hendes karriere.
Samtidig blev jeg også ramt af en grim og forbudt følelse. På en eller anden måde blev jeg lidt glad for, at en person som Caroline Wozniacki nu også har leddegigt. At det ikke kun er mig, der lider af den åndssvage, usynlige sygdom, som ingen forstår.
Pludselig var nyhederne fulde af eksperter, der forklarede om sygdommen og de konsekvenser, den kunne have for tennisspilleren. Det er forfærdeligt at indrømme, men jeg tænkte: ”Endelig er der nogen, der tager den her sygdom alvorligt – tager mig alvorligt!” Og da Caroline Wozniacki fortæller sin sygdomshistorie ved Gigtforeningens og medicinalfirmaet UCB Nordics arrangement, er det så genkendeligt – og ikke det mindste glamourøst.
Først blev hun træt og fik ondt i sine led. Men hun slog det hen med, at det var naturligt efter de hårde kampe og mange år på tennisbanerne. For mig var ’forklaringen’ på mine smerter, at jeg havde været gravid og lige havde født.
Men en dag vågner Caroline og kan ikke komme ud af sengen:
”Jeg kan ikke røre mig og ved ikke, hvad der er sket. Jeg har virkelig ondt i albuerne og føler det som om, mine skuldre er gået af led. Jeg kan ikke løfte armene over hovedet og rede mit hår. Der er noget virkelig galt – jeg tænker alt fra kræft til, hvad det nu kunne være.”
Den første læge, hun går til, kan ingenting se og mener, det kan være noget psykisk. Næste læge tager nogle blodprøver, som heller ikke viser noget, og siger, at hun nok bare er i dårlig form.
På det her tidspunkt er Wozniacki nummer et eller to i verden og har lige løbet New York Marathon. Så hun forstår ikke beskeden og spørger: ”Er du seriøs?” Men lægen mener ikke, hun er syg. Måske det er noget mentalt, måske er du gravid, siger han og foreslår, at hun tager en graviditetstest.
”Jeg blev forbavset og ked af det. For jeg vidste, der var noget galt, men samtidig tog han mig ikke alvorligt. Det gjorde den første læge heller ikke,” fortæller Caroline Wozniacki.
Jeg får ondt i maven, når jeg hører hendes historie. Det minder mig nemlig om mit eget forløb for tre år siden med inflammation og smerter i hele kroppen. Minder mig om at stå grædende på gaden, efter at lægen har sagt, at der er mindst ti ugers ventetid på udredning hos en speciallæge, men at ”gigt ikke er farligt”, og jeg kan få Ibuprofen mod symptomerne.
I arrangementet deltog også Mathilde Langballe, der er 28 år, jurist og gigtpatient. Der går 12 år, fra Mathilde har de første symptomer, til hun får diagnoserne rygsøjlegigt og psoriasisgigt og kommer i medicinsk behandling.
”Jeg er blevet kaldt hypokonder. Har fået at vide, at jeg har en lav smertetærskel, og at jeg var alt for fysisk aktiv,” fortæller Mathilde, der gik fra læge til læge i årevis.
Caroline Wozniacki blev først taget alvorligt af den tredje læge, hun opsøgte. I dag har hun lagt toptennis på hylden og venter sit første barn.
”Vi kvinder kender vores krop så godt. Og hvis jeg ikke blev taget seriøst, hvordan skal andre kvinder, så blive det?” spørger Caroline Wozniacki.
Læger kan begå fejl, men statistikkerne taler desværre deres tydelige sprog. Den seneste danske forskning viser, at det for 70 % af leddegigtpatienter tager mere end 12 uger at få stillet en diagnose.
Tilmed tager det længere tid for kvinder end for mænd, fortalte læge og gigtforsker Karen Schreiber fra Dansk Gigthospital. Man ved ikke hvorfor, men jo senere behandlingen bliver sat i værk, jo flere oprettelige ledskader får patienterne.
Derfor er det så godt, at en personlighed som Caroline Wozniacki deler sin historie, så flere læger og almindelige mennesker kan lære sygdommen at kende. Tak, Caroline – og kæmpe undskyld for, at jeg blev glad, da du blev syg!
Jeg tror, det var fordi, jeg følte mig mindre alene.
