Kontakt vores kostvejleder
Har du spørgsmål om kost og gigt?
Her får du viden om gigtvenlig mad, masser af nemme og lækre opskrifter og tips til tilberedning, indkøb og alt det praktiske. Du får også gode råd om, hvordan du kan lægge dine vaner om.
Det nye temaområde bliver løbende opdateret med nye opskrifter og artikler, og tilmelder du dig vores nyhedsbrev, holder vi dig opdateret på de væsentligste nyheder inde på Mad og gigt.
På 'Mad og gigt' fortæller vi om de ting, som forskningen har vist virker. Vi ved f.eks., at de fedtsyrer, der findes i fede fisk, ser ud til at have en positiv effekt på visse inflammatoriske gigtsygdomme. Og hvis du vejer for meget og har slidgigt eller urinsyregigt, kan en kostomlægning, som får dig til at tabe dig, gøre en mærkbar forskel.
Men der er også meget, vi ikke ved så meget om, fordi der mangler forskning. Det betyder ikke, at dine eller andres oplevelser med bestemte måder at spise på er ’forkerte’ – og vi vil gerne høre om dem. Del dine erfaringer med vores gigtvenlige opskrifter, skriv et spørgsmål til et aktuelt emne eller byd ind med, hvad du gerne vil blive klogere på via bloggen. Vi glæder os til at høre fra dig!
Besøg vores nye temaområde 'Mad og gigt'