Forskning i gigt skaber bedre liv
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Et nyt dansk forskningsprojekt peger på, at der er en sammenhæng mellem leddegigt og et bestemt herpesvirus, der kaldes Epstein-Barr. Resultatet kan betyde, at man ved at måle et særligt højt niveau af bestemte antistoffer i blodet kan finde frem til personer, som har en øget risiko for at udvikle leddegigt – før symptomerne viser sig.
Det er klinisk lektor, ph.d. Anders Jørgen Svendsen fra Odense Universitetshospital, der sammen med sit forskerteam er nået frem til det opsigtsvækkende resultat.
”Jeg har i mange år været optaget af at finde ud af sammenhængen mellem arv, miljøpåvirkninger og udvikling af leddegigt. Vi ved i dag, at bestemte gener øger risikoen for at få leddegigt, og at rygning er en af de miljøpåvirkninger, som helt klart har en betydning. Nu viser det sig, at et af de antistoffer, der dannes ved denne her virus, ser ud til at være en risikomarkør.”
Epstein-Barr-virus er udbredt over hele verden – faktisk har vi næsten alle sammen været udsat for det på et eller andet tidspunkt i vores liv. Virusset er bl.a. årsag til herpessygdommen mononucleose – også kendt som ’kyssesyge’ – men man kan sagtens blive smittet uden nogensinde at få symptomer.
Når vi bliver angrebet af f.eks. et virus eller en bakterie, går vores immunsystem i gang med at med at bekæmpe fjenden. Vi danner antistoffer, som gør os mere eller mindre immune overfor nye angreb – somme tider i en periode, andre gange resten af livet. Den samme effekt opnår vi, når vi bliver vaccineret mod f.eks. COVID-19, røde hunde eller stivkrampe.
”Det, vi fandt ud i vores projekt, var, at der er et markant højere niveau af en bestemt type antistoffer hos mennesker med leddegigt sammenlignet med raske personer. Det drejer sig om antistoffer af typen IgA, som især findes i slimhinder i eksempelvis mundhule og tarm, hvor Epstein-Barr-virus trænger ind i kroppen i forbindelse med en infektion.
Vi fandt også ud at tvillingpar, hvor den ene tvilling har leddegigt, og den anden er rask, begge har et meget højt niveau af IgA-antistoffer – i modsætning til raske tvillingpar. Når vi samtidig ved, at raske tvillinger fra tvillingpar, hvor den ene har leddegigt, har 25 gange større risiko for at udvikle leddegigt, end tvillinger, hvor begge er raske, kan det tænkes, at Epstein-Barr-virus er involveret i den sygdomsproces, der fører til leddegigt.”
Opdagelsen er banebrydende, fordi man ved hjælp af en simpel blodprøve måske kan identificere personer, der har en øget risiko for at udvikle leddegigt, allerede før de får de første symptomer.
