Kontakt vores kostvejleder
Har du spørgsmål om kost og gigt?
"Jeg er kok, smagsudvikler og foredragsholder – og et menneske med trang til at gøre en forskel. I mit køkken kan alt lade sig gøre."
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Du kender sikkert Claus Holm fra tv. Fra Go’ Morgen Danmark på TV2, hvor han gennem mange år har været tilknyttet som kok. Claus har udviklet en stribe nemme, velsmagende og gigtvenlige opskrifter til vores nye område 'Mad og gigt'. Der kommer en ny, der passer til årstiden, ca. hver tredje uge.
Prøv Claus Holms opskrift på suppe med grønt og et spark fra Thailand
Da Claus var færdig med kokkeuddannelsen, arbejdede han i en årrække i restaurationsbranchen i både ind- og udland. I dag har han base i Svendborg, hvor han har indrettet sit køkkenværksted i et gammelt slagteri. Det er her, han eksperimenterer med mad og smage og har sin kokkeskole. Han holder også foredrag og er forfatter til en stribe bøger om mad – og livsglæde.
Og så ved Claus noget om at ændre livsstil. Han har nemlig prøvet det selv. Og han deler gerne ud af sine erfaringer med at blive både lettere, sundere og gladere!