Kan tarmbakterier hjælpe patienter med psoriasisgigt?

Som nogle af de første i verden har et hold danske forskere vist, at miljøet i tarmen ser ud til at kunne påvirke symptomer ved psoriasisgigt. Gigtforeningen har støttet projektet.

En af de helt nye eksperimentale behandlinger af inflammatorisk gigt er fæces-transplantation, hvor der overføres tarmbakterier fra en rask donor til en syg tarm. Denne behandling har vist sig at kunne gendanne balancen i tarmens bakterieflora og herved helbrede patienter med langvarig diarre forårsaget af antibiotika-resistente bakterier.

Nye teorier tyder på, at en ’dårlig’ sammensætning af tarmens bakterier kan spille en rolle for udviklingen og forløbet af psoriasisgigt. Og nu har et helt nyt studie, der bl.a. er støttet af Gigtforeningen, som det første i verden påvist, at miljøet i tarmen ser ud til at kunne påvirke gigtsymptomerne ved psoriasisgigt.

Kontrolgruppen fik det bedre

Bag projektet, der kaldes FLORA, står overlæge og professor Torkell Ellingsen og læge og forsker Maja Skov Kragsnæs, der begge arbejder på gigtafdelingen på Odense Universitetshospital. De undersøgte, om en overførsel med tarmbakterier fra en rask donor kan mindske symptomerne hos personer med psoriasisgigt.

Vi havde en gruppe ret syge patienter, der ikke havde gavn af methotrexat og derfor var indstillet til biologisk behandling, som fik én fæces-transplantation. Til sammenligning havde vi en kontrolgruppe, der i stedet fik vand tilsat sovsekulør,” fortæller Maja Skov Kragsnæs om forsøget, der havde et anderledes udfald, end forskerne havde forventet.

Kriteriet for at vurdere, om overførslen med tarmbakterier havde en effekt, var om deltagerne undervejs i forsøget havde behov for yderligere behandling for deres gigt – som f.eks. biologisk behandling. Og det havde 9 ud af 15 deltagere (60 %) i fæces-transplantationsgruppen, mens det kun var tilfældet for 3 ud af 16 deltagere (19 %) i kontrolgruppen.

”Vi havde håbet, at det var de patienter, som havde fået en fæces-transplantation, der fik det bedre. Men overraskende nok, var det patienterne, som havde fået ’snydebehandlingen’, der oplevede mere ro i deres gigt og dermed fik det bedre i løbet af det halve år, som forsøget varede,” fortæller hun.

Ved ikke, hvad der sker

Selvom forsøget ikke faldt ud, som forskerne havde håbet, kan resultaterne bruges alligevel. De er – som al anden forskning – et skridt på vejen mod større forståelse.

”De gode resultater, som blev set i gruppen af deltagere, der kun fik vand tilsat sovsekulør, var meget overraskende og kan ikke umiddelbart forklares ud fra det, vi ved i dag,” siger Maja Skov Kragsnæs og fortsætter:

”Selvfølgelig er vi skuffede over, at fæces-transplantationen ikke viste sig at være en gunstig behandling, men vi viste alligevel, at overførslen med tarmbakterier fra raske donorer ser ud til at påvirke gigtaktiviteten – selvom vi endnu ikke ved specifikt, hvad der sker. Da det er det første forsøg af sin slags i verden, er det alt for tidligt at drage nogle endelige konklusioner. Forhåbentlig kommer der flere lignende forsøg i de kommende år, der kan gøre os klogere på sammenhængen mellem tarm, bakterier og gigt – og om fæces-transplantation kan have en plads i den fremtidige behandling af inflammatoriske gigtsygdomme.”

Ifølge Maja Skov Kragsnæs bliver næste skridt bl.a. at se nærmere på donorerne. Her vil forskerne undersøge om valget af ’donor’ kan have betydning for udfaldet af behandlingen, ligesom de vil se nærmere på om fæces-transplantation med kapsler, hvor behandlingen gives over flere gange kan ændre sygdomsforløbet hos ny-diagnosticerede med forskellige gigtformer så som leddegigt, rygsøjlegigt, urinsyregigt, reaktiv gigt og psoriasisgigt.

”Vi skal nu undersøge, hvilke elementer, der fungerer, i forsøget på at forstå mekanismerne. Her er det meget vigtigt, at vi har indsamlet afførings-, urin- og blodprøver i løbet af forsøget, som vil kunne give konkret ny viden, der kan bruges i kommende forsøg,” fastslår Maja Skov Kragsnæs.

Se en 3-minutters FLORA film  

Om FLORA-projektet

  • Psoriasisgigt er en kronisk gigtsygdom, der rammer 10–25% af alle patienter med hudpsoriasis. Sygdommen skyldes en betændelsestilstand i led og sener, der medfører smerter, hævelser og nedsat bevægelighed.
  • I forsøget deltog 31 personer med psoriasisgigt. Alle havde så høj gigtaktivitet, at de ville blive tilbudt anden behandling inden for seks måneder, hvis gigten ikke blev betydelig bedre under.
  • Studiet blev udført som et blindet lodtrækningsforsøg. Ved forsøgets start fik 15 deltagere overført tarmbakterier fra en rask donor, mens de resterende 16 fik overført almindeligt vand tilsat sovsekulør. Alle deltagere blev fulgt i seks måneder og blev løbende vurderet med henblik på, om de havde behov for anden behandling.
  • Af de 15 deltagere, der modtog tarmbakterier, havde ni (60 %) så høj gigtaktivitet, at de havde behov for yderligere/anden behandling end methotrexat. I gruppen, der blev behandlet med vand tilsat farvet sovsekulør, var det kun nødvendigt for tre ud af 16 deltagere (19 %).
  • I gruppen, der blev behandlet med tarmbakterier var der en tendens til, at donationer fra nogle donorer var bedre end andre.
Publiceret 10.06.2021