Forskning i gigt skaber bedre liv
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Danmark hører til i verdenseliten, når det gælder brugen af billeddiagnostik som MR-scanning, ultralydsscanning og den helt nye optiske billeddannelse til diagnosticere og behandle inflammatorisk gigt. Og det skyldes bl.a. professor Mikkel Østergaards mangeårige forskning.
Foto: Jacob Ljørring
Det var fuldstændig banebrydende, da man den 8. maj 1985 for allerførste gang kunne sende en dansk patient gennem en helt ny MR-scanner på Hvidovre Hospital. I begyndelsen af 1990’erne var Mikkel Østergaard ung læge og forskerspire, som havde stor interesse for reumatologi. Han tænkte, at billedmetoder var fremtidens værktøj til at diagnosticere og behandle gigtpatienter. Nu, godt 25 år efter, er det stadig én af professorens mange ekspertiseområder – og et felt, som stadig udvikler sig, siger han.
"Gigtforeningens bevilling har været med til at skabe ny forskning om gigtsygdomme. Forskningen, som bevillingen har støttet, har haft et særligt fokus på urinsyregigt, leddegigt og psoriasisgigt, hvor billedmetoder og billeddiagnostik har spillet en helt central rolle. Sagen er, at jo før man kan stille diagnosen, jo før kan man behandle på den korrekte og meste effektive måde," fortæller Mikkel Østergaard, der i dag blandt en lang række titler er professor og leder af COPECARE, som er Copenhagen Center for Arthritis Research på Rigshospitalet.
Det er ikke nyt herhjemme, at man bruger ultralyds-, MR og CT-scanning til diagnosticering og behandling af gigt. Faktisk er Danmark pioner på dette område.
"Danmark er i den absolutte elite inden for billeddiagnostik af gigtpatienter på globalt plan. Det er noget, som vi er meget stolte af og sætter en stor ære i. Vores forskningsprojekt viser, at ultralydsscanning er en meget pålidelig metode til at diagnosticere urinsyregigt. Og det er nyt! Jeg forventer, at man i langt større grad vil bruge ultralydsscanning til patienter, som er mistænkt for eller har urinsyregigt," forudser Mikkel Østergaard.
Professorens forskningsgruppe har også vist, at ultralydsscanning også er en yderst brugbar metode til at guide indsprøjtninger med binyrebarkhormon direkte ind i seneskederne, hvilket giver en bedre og længerevarende effekt hos leddegigtpatienter. Ved psoriasisgigt har forskningsprojektet vist, at ultralydsscanning kan påvise og følge betændelsen ved senetilhæftningerne, som ellers har været vanskeligt at undersøge ved en klinisk undersøgelse.
Der udvikles hele tiden nye billedmetoder – og det er en god nyhed for mennesker med gigt. Mikkel Østergaards gruppe har for eksempel benyttet et splinternyt apparat, som hedder ’optisk billeddannelse’ i forskningsprojektet.
"Vi bruger forskellige billedmetoder, som kan forskellige ting. Ultralydsscanning har en særlig fordel i, at det er reumatologen, der bruger den. Men optisk billeddannelse er helt nyt og bruges ikke i klinisk praksis endnu. Maskinen sender lys gennem fingrene for at se, om der er betændelsesaktivitet i leddene. På den måde kan du potentielt bedømme gigtens aktivet og sætte ind med rette behandling. Optisk billeddannelse er også billigere end andre billedmetoder og nemmere at bruge. Det virker lovende, men tiden må vise, om det er brugbart," siger Mikkel Østergaard.
Ifølge Mikkel Østergaard er optisk billeddannelse blot én af de mange nye metoder, der bliver undersøgt og vurderet for øjeblikket. En anden lovende metode er kunstig intelligens, som automatiserer nogle af lægens arbejdsopgaver, f.eks. med billedtolkning, og som professoren vurderer, kommer til at spille en større rolle på sigt.
"Hvis det virker og kan spare tid, er det jo godt. På den måde kan reumatologen bruge mere tid sammen med dig som patient i stedet for at kigge på billeder af dine led. Jeg oplever også en tendens til, at gigtpatienter bliver inddraget langt mere i forskningen, så vi sammen kan finde den bedste metode til at behandle din gigt. Det er nemlig vigtigt, at vi har fokus på et skræddersyet behandlingsforløb for den enkelte patient og vedkommendes gigtsygdom. Mennesker med gigt er ikkeen homogen patientgruppe. Der er mange facetter ved en gigtsygdom, som påvirker en. Og det er godt, der er fokus på det, så fremtidens forskning og behandling kan tage endnu mere udgangspunkt i den enkelte," fastslår Mikkel Østergaard.
Selvom forskningsprojektet er afsluttet, påpeger Mikkel Østergaard, at forskningen i billedmetoder langt fra er færdig. Han vil sammen med sine kolleger blive ved med forske i området.
