Multisygdom kræver bedre koordinering

Ofte er sundhedspersonalet ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, at mange mennesker med gigt har flere kroniske sygdomme. I artiklen får du gode råd om multisygdom. Du kan også læse interviewet med Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, og klinisk professor, Anne Frølich, som mener, koordinering er vigtigt, når man er multisyg. 


Flere mennesker med multisygdom oplever, at der mangler koordinering i deres behandling. Det viser forskningen, som flere af medlemmerne i Gigtforeningens brugerpanel kan nikke genkendende til. Og den manglende koordinering bekymrer Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

"Når jeg er bekymret, skyldes det, at man på sygehusene har specialiseret sig mere og mere inden for de enkelte sygdomme, men har glemt at specialisere sig i den enkelte patient. Vi ved, at du har en større risiko for at få andre sygdomme, når du har gigt – enten sygdomme, som er direkte afledt af gigten, eller som kommer oveni. Det er nødvendigt, at de sundhedsprofessionelle er opmærksomme på det," siger hun.

Manglende opmærksomhed

Konsekvensen af den manglende opmærksomhed på patienter med multisygdom kan være alvorlige for den enkelte, pointerer Gigtforeningens direktør.

"Du kan sagtens være velbehandlet for din gigt, men har du for eksempel samtidig KOL eller diabetes, og sundhedspersonalet enten ikke ved det eller ikke spørger ind til det, risikerer du, at du ikke får den nødvendige og rette behandling – og i tide," fastslår hun.

Ukoordinerede behandlingsforløb

Anne Frølich er klinisk professor og chef for Videnscenter for multisygdom og kronisk sygdom på Slagelse Sygehus. Her skal hun blandt andet være med til etablere nye forskningsprojekter, der skal skaffe ny viden, som kan forbedre behandlingen af patienter med multisygdom.

Anne Frølich genkender de udfordringer, som medlemmerne af Gigtforeningens brugerpanel påpeger.

”Vi ved fra forskningen, at patienter med multisygdom oplever, at deres behandlingsforløb ikke er koordinerede. Svar på blodprøver bliver ikke sendt videre til de andre involverede afdelinger, information bliver ikke delt ordentligt, og ingen ser patientens samlede medicin igennem. Det skaber utryghed, og som patient kan du let miste overblikket,” fortæller hun.

Tværfaglig navigering

Anne Frølich mener, at der mangler en funktion, hvor mennesker med multisygdom får hjælp til at navigere i et sundhedssystem, der er præget af manglende samarbejde på tværs af specialer.

”Vi har et sundhedsvæsen, hvor man vogter meget stærkt over sit speciale. Men patienter med flere kroniske sygdomme – og især dem, som er mest belastede af deres sygdomme og har færrest ressourcer – har brug for et system, hvor man samarbejder på tværs af specialerne. Og ikke mindst for nogen, der følger dem hele vejen,” påpeger hun.

Mister ressourcer

I Mette Bryde Linds optik er det kritisabelt, at mennesker, der ud over at have gigt også slås med andre kroniske sygdomme, ofte ender med at måtte løbe spidsrod mellem specialister i et forsøg på at få en behandling, der tilgodeser alle deres sygdomme.

”Du risikerer at miste overskud og ressourcer, når du rammes hårdt af kronisk sygdom. Derfor er det ikke rimeligt, at du selv skal være tovholder på alt. Det kræver jo netop mange ressourcer at kunne dét,” mener hun.

”Der findes både en kræft- og en hjertepakke, men vi har ikke en gigtpakke. Og det burde vi! Det betyder, at mange med gigt kommer ind i forløb, som er udviklet til andre patientgrupper, hvor deres specielle behov ikke tilgodeses.”

Om multisygdom


      • Når man har to eller flere kroniske sygdomme på samme tid.
      • Blandt mennesker med en gigt- og rygsygdom har 73 % også andre kroniske sygdomme.
      • Andelen med diabetes og hjerte-kar-sygdom er dobbelt så stor blandt personer med gigt- og rygsygdom som hos personer uden.
      • Når man har multisygdom, risikerer man at blive mere belastet af sine sygdomme end andre med ’kun’ en kronisk sygdom.
      • Når man får flere lægemidler samtidig (polyfarmaci), stiger risikoen for fejlmedicinering, bivirkninger og for at få lægemidler, der ikke fungerer sammen.

Kilde: Rapporten ’Kroniske sygdomme blandt personer med gigt- og rygsygdom – en national analyse af sygdomsprofil og behandlingsomkostninger’. Rapporten er udarbejdet af DEFACTUM for Gigtforeningen.

Hvad kan du selv gøre?


            • Tag fat i din egen læge eller en læge på sygehuset og bed om hjælp til at få overblik over din behandling. Overblikket kan f.eks. bestå i, at lægen ser på dit samlede medicinforbrug og sikrer, at det er i orden.
            • Skriv dine spørgsmål ned og vær ikke bange for at spørge, indtil du forstår svaret.
            • Vær så velforberedt, du kan, til konsultationerne.
            • Fortæl lægen om nye symptomer.
            • Tag en ven eller et familiemedlem med.
Publiceret 02.10.2020