Gigtforsker: Gå til lægen, når din gigtsygdom blusser op

Hvis du har leddegigt, oplever du formentlig, at sygdommen fra tid til anden blusser op. Når det sker, skal du ikke bide smerterne i dig, men kontakte din reumatolog med det samme. For inflammationen kan gå ud over både led og seneskeder. Sådan lyder det fra Dorota Paulina Küttel, der er gigtforsker og afdelingslæge på Dansk Gigthospital.


Foto: Annette Fuglsang

For mange leddegigtpatienter er det et livsvilkår, at sygdommen blusser op fra tid til anden. Smerterne tager til, og leddene hæver og bliver ømme. En overvældende træthed rammer, og overskuddet forsvinder. Disse udbrud hedder flares og kan skyldes, at betændelsen i leddene øges.

Læger har længe haft forskellige definitioner på flare, og der mangler i det hele taget viden om tilstanden. Men forskning støttet af Gigtforeningen viser, at leddegigtpatienter selv er i stand til at opdage, når deres sygdom blusser op. De epokegørende resultater kan betyde bedre behandling for mennesker med leddegigt – og åbner for mere vigtig forskning på området.

Dorota Paulina Küttel, ph.d. og afdelingslæge på Dansk Gigthospital, står bag projektet. Hun forklarer:

"Når vi som reumatologer har vurderet, at leddegigten er i ro, kommer patienterne kun til kontrol ca. hver 6. måned. Derfor får vi sjældent mulighed for at undersøge dem under et udbrud, hvilket resulterer i mange ubesvarede spørgsmål: Hvor ofte blusser sygdommen op? Er symptomerne stærke eller svage? Hvor længe varer et udbrud, og hvad sker der i kroppen efterfølgende?" 

Mange oplevede flare

80 mennesker med leddegigt blev fulgt i en periode på et år. Her oplevede hele 80 % flare én eller flere gange. Deltagerne i projektet fortalte typisk, at udbruddet varede i op til en uge. Når de følte, at minimum ét led på hænderne hævede og blev ømt, kom de til opfølgende kontroller.

"Både MR- og ultralydsscanninger bekræftede, at langt de fleste patienter havde ret i, at et flare var i gang. Vi så altså, at man som patient er god til selv at vurdere, hvornår ens sygdom reelt blusser op. Den viden er rigtig interessant! Kommer du ind på reumatologisk afdeling, så snart du har en opblussen, får lægen nemlig mulighed for at justere din behandling. Og det kan have stor betydning for dit helbred," fortæller Dorota Paulina Küttel.

Bider smerterne i sig

Få leddegigtpatienter kontakter i dag lægen, når de mærker et flare. Faktisk var det kun 11 % af studiets deltagere, der gik til lægen ved opblussen af sygdommen. Men hvorfor forholder det sig sådan? Og hvad gør man som gigtpatient i stedet? Dorota Paulina Küttel forklarer:

"Har du leddegigt, oplever du muligvis flares utallige gange i løbet af livet. Tilstanden går ofte hurtigt over, så mange bider pinslerne i sig og venter på det halvårlige besøg hos lægen. Man tager smertestillende medicin og trækker sig fra sociale aktiviteter, indtil udbruddet er overstået," siger forskeren, som har et klart råd: "Ring til din reumatolog, så snart du føler, at sygdommen blusser op – særligt hvis dine led hæver og bliver ømme. Så kan lægen vurdere, om du har øget betændelse i leddet, og hvorvidt der er grund til at ændre din behandling. Den metode gavner dig noget mere, end hvis du bare lader dine flares passere." 

Kan give seneskedebetændelse

Endnu en grund til at kontakte lægen ved udbrud kom frem under forskningen. For selv efter, at deltagerne ikke længere mærkede opblussen, blev betændelsen ved.

"Ved længerevarende flares så vi øget betændelse i knoglemarven. Og tilstanden fortsatte i hændernes seneskeder, længe efter at patienterne kunne mærke udbruddet. Det resultat havde vi ikke forventet. Lægen bør derfor ikke kun undersøge dig for betændelse i leddene, men også for seneskedebetændelse, når du har flare," forklarer Dorota Paulina Küttel, der nu ser frem til mere forskning i dette fænomen.

Sådan gjorde forskerne


Forskningen blev udført på Dansk Gigthospital og dannede grundlag for Dorota Paulina Küttels ph.d- afhandling, som hun afsluttede med bravour i oktober 2019.

  • 80 patienter med leddegigt blev fulgt i et år. Ved begyndelsen udfyldte deltagerne spørge- skemaer, blev vurderet af en læge, fik taget blodprøver og blev MR- og ultralydsscannet.
  • Alle deltagere havde fra starten lav sygdomsaktivitet eller remission. Det vil sige, at de ud fra lægens vurdering var velbehandlede.
  • Forskerne fulgte op på deltagerne hver tredje måned. Skiftevis gennem spørgeskemaundersøgelser og ambulante besøg.
  • 29 deltagere, som oplevede flare i hænderne med minimum ét hævet og ømt led, blev inviteret til et ekstra besøg. Her blev de MR- og ultralydsscannet for at undersøge betændelsestilstanden i hænderne under og efter flares.
Publiceret 14.08.2020