Hvorfor virker biologisk medicin ikke på alle?

Hvis du har en inflammatorisk gigtsygdom, har du måske prøvet biologiske lægemidler – med god eller mindre god virkning. Danske forskere vil nu med støtte fra Gigtforeningen undersøge, hvorfor medicinen virker bedre på nogle leddegigtpatienter end andre.

Har du en inflammatorisk gigtsygdom som leddegigt, psoriasisgigt eller rygsøjlegigt, kender du måske til biologisk medicin. Og måske har du prøvet midlerne på egen krop – med god eller mindre god virkning.

Forskning viser, at virkningen af biologisk medicin af typen TNF-hæmmere bl.a. afhænger af køn og vægt og af, om man er ryger. Nu har danskere forskere igangsat et forskningsprojekt, hvor de vil undersøge, hvorfor man ser denne forskel. Projektet, som er støttet af Gigtforeningen med 208.333 kr., undersøger patienter med leddegigt. 

"Vi ved, at kvinder med gigt ikke altid har lige så god effekt af biologisk medicin som mænd. Det samme gælder for rygere sammenlignet med ikke-rygere og svært overvægtige sammenlignet med normalvægtige," forklarer forsker og afdelingslæge Karen Buch Lauridsen fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

"Hvis vi kan finde årsagen, kan vi behandle patienter i risikogruppen mere målrettet. På den måde kan du som patient få en mere effektiv behandling fra starten, så du ikke skal afprøve flere behandlinger og gå i længere tid uden at være optimalt behandlet".

Når man ikke får den rette behandling, er risikoen ikke kun varige ledskader, men også en højere risiko for følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme.

Tidligere og bedre behandling

Forskerne vil også sammenligne koncentrationen af medicin i blodet og patienternes tilbøjelighed til at danne antistoffer mod den biologiske medicin. Man ved nemlig, at immunforsvaret kan reagere mod medicinen ved at danne antistoffer. Antistofferne gør, at kroppen hurtigere skiller sig af med medicinen, som derfor virker dårligere. Og igen undersøger forskerne kvinder over for mænd, rygere over for ikke-rygere og overvægtige over for normalvægtige

"Hvis vi f.eks. finder ud af, at en af disse grupper danner antistoffer og dermed har mindre gavn af behandlingen, vil det give mening at gå ind og måle på de såkaldte ’antidrug-antistoffer’, der er antistoffer mod behandlingen. Antistofferne kan nemlig nogle gange ses, inden virkningen af behandlingen aftager. Derfor kan man reagere tidligere og forbedre behandlingen," forklarer Karen Buch Lauridsen.

I første omgang er det kun patienter med leddegigt, som indgår i undersøgelsen. På længere sigt kan projektet måske også omfatte andre gigtpatienter, der får biologisk medicin, f.eks. patienter med psoriasisgigt og rygsøjlegigt. Karen Buch Lauridsen forventer at have resultater klar i løbet af tre-fire år.

Sådan vil forskerne gøre

For at undersøge årsagerne til, at nogle patienter har dårligere effekt af biologisk behandling end andre, sammenligner forskerne følgende faktorer hos kvinder og mænd, rygere og ikke-rygere samt overvægtige og normalvægtige:

  • Koncentration af medicin i blodet
  • Tilbøjelighed til at danne antistoffer mod medicinen, såkaldte antidrug-antistoffer
  • Inflammationsmarkører
  • Vævstyper

Indtil videre er planen, at hver gruppe består af 150 patienter med leddegigt.

Studiet udarbejdes i samarbejde mellem Reumatologisk Afdeling og Klinisk Immunologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Foto: Jan Høst-Aaris

Publiceret 18.06.2020