Camilla Rathcke fra Sundhedsstyrelsen svarer på spørgsmål om COVID-19

Camilla Rathcke fra Sundhedsstyrelsen svarer på spørgsmål om COVID-19

Camilla Rathcke er centerchef i Sundhedsstyrelsen, og siden corona-epidemien brød ud, har hun arbejdet med de grupper, som er i særlig risiko, hvis de bliver smittet med COVID-19. Derfor inviterede Gigtforeningen hende til at besvare spørgsmål fra vores følgere på Facebook. For hvordan skal du egentlig forholde dig, hvis du er i risikogruppen? Kan du være sammen med venner og familie? Må du køre i bus? Og hvordan med at holde afstand – gælder de to meter altid, eller er det kun i særlige situationer?

Svaret er, at du sagtens kan bevæge dig ud i samfundet, selvom du er i risikogruppen. Du skal selvfølgelig tage dine forholdsregler – og der kan være situationer, hvor du skal være ekstra opmærksom. Men som hovedregel behøver du ikke bure dig inde!

Du kan se hele live-optagelsen på Facebook

Du kan også læse et sammendrag af nogle af de vigtigste spørgsmål og svar herunder.

Hvornår er jeg egentlig i risikogruppen?

Det er ikke sikkert, du er i risikogruppen, selvom du har en autoimmun gigtsygdom. I de fleste tilfælde er det nemlig ikke selve sygdommen, der gør dig særligt sårbar, men den behandling, du får. Hvis du f.eks. får 25 mg methotrexat eller mere om ugen, eller hvis du er i behandling med visse – men ikke alle – biologiske lægemidler, kan der være en risiko for et alvorligere forløb, hvis du får COVID-19. Tal med din speciallæge, hvis du er i tvivl, om din behandling gør dig særligt sårbar. Du kan også læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Nogle gigtpatienter skal fortsat være ekstra meget på vagt. Måske har du flere sygdomme samtidig, måske har du astma eller andre problemer med dine lunger eller luftveje. Også her er det en god idé at kontakte den sygehusafdeling, hvor du bliver behandlet.

Hvordan skal jeg forholde mig til venner og familie?

I kan som udgangspunkt godt være sammen – også inden døre. Men sørg for, at du ikke omgås alt for mange tæt. Dvs. ikke 20 mennesker – men en mindre kreds. Tal med dem, du gerne vil omgås, om deres øvrige færden og aftal, hvordan I kan være sammen. Sid ikke tæt, når I taler sammen i længere tid. Og hold en god håndhygiejne.

Hvordan skal jeg forholde mig i busser og tog?

Hold så vidt muligt god afstand. Sid ved siden af dine medpassagerer – ikke over for – og lad være med at tale sammen. Vend ansigtet væk fra de andre passagerer.

Hvis din opfordring til at vise hensyn ikke bliver fulgt, kan du være nødt til at flytte dig.

Kan jeg køre i bil med andre?

Det kommer lidt an på, hvem "andre" er. Er det nogen, du kender? Aftal, hvordan I gør det. Behøver I f.eks. tale sammen, mens I kører? Og igen: Spørg til deres færden. Har de været i kontakt med nogen, som er konstateret smittet, eller som er under mistanke for at have COVID-19?

Hvordan skal jeg forholde mig til, at anbefalingerne vedr. afstand er ændret fra to til én meter? Andre mennesker, som ikke kender mig, kan jo ikke se, jeg er i risikogruppe.

En meters afstand øger ikke i sig selv risikoen for smitte. COVID-19 smitter nemlig ikke via luften. Den smitter via de dråber, som kan opstå, når du f.eks. taler sammen med andre, eller hvis I er fysisk aktive. Her gælder de to meters afstand fortsat, hvis du er i risikogruppen.

Det vil sige, at hvis du står i en kø i supermarkedet og kigger ind i ryggen på hende eller ham foran, skal du ikke være bekymret, selvom der kun er en meter imellem jer. Du kan også godt passere andre, uden at være bekymret – I behøver jo ikke at tale sammen. Men ved længerevarende ansigt-til-ansigt-kontakt – eller hvis du har kontakt med mange mennesker – anbefales fortsat to meters afstand.

Nogle vælger at tage en særlig vest, et armbind eller et badge på for at signalere, at de er i risikogruppen, så omgivelserne kan tage de nødvendige hensyn. Men det er jo ikke alle, der har lyst til at skilte med, at de er særligt sårbare, og det må ikke være et krav eller en forudsætning for, at man kan færdes trygt i samfundet.

Jeg skal begynde på arbejde igen. Hvordan passer jeg på mig selv?

Tal med din arbejdsgiver om, hvordan I kan tilrettelægge dit arbejde på en måde, der tager hensyn til dig. Du må f.eks. ikke komme i nærheden af personer, som er konstateret smittede – eller som er under mistanke for at være smittet.

Hvis du og dine kolleger sidder tæt på hinanden – f.eks. på et kontor – kan du måske få en plads, hvor du sidder mere for dig selv, eller hvor der er god afstand til dine kolleger. Når I mødes og taler sammen, så hold afstand og sørg for god håndhygiejne.

Frokostbuffet’er kan være et problem – mest på grund af det bestik, man tager med, og som mange mennesker rører ved. Men I kan godt spise sammen i kantinen, hvis der er god plads, og I holder afstand.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, så spørg din læge eller kontakt den sygehusafdeling, hvor du bliver behandlet.

Hjælper sprit og mundbind – eller er det falsk tryghed?

Når du spritter dine hænder af, skal du bruge så meget håndsprit, at hænderne er fugtige i mindst 30 sekunder. Så hvis beholderen i supermarkedet kun afgiver en lille smule sprit for hvert tryk, skal du trykke flere gange.

Sundhedsstyrelsen anbefaler som hovedregel ikke masker – blandt andet fordi, man skal vide præcis, hvordan man tager dem på og af. Gør man det ikke rigtigt, risikerer man at blive smittet.

Et visir kan til gængæld beskytte mod smitte, fordi dråberne ikke kan trænge gennem den hårde plast, som dækker hele ansigtet.

Publiceret 25.05.2020