NSAID-lægemidler skal tages med omtanke

Hvis du har en gigtsygdom, kender du sikkert til den såkaldte NSAID-medicin, som både dæmper betændelse og smerter. NSAID er en meget populær type medicin, som virker hurtigt og effektivt på de fleste, men skal bruges med omhu, lyder det fra ledende farmaceut Lene Thygesen, som her giver nogle gode råd om brugen.


NSAID-lægemidler som ibuprofen (Ipren, Brufen, Ibumetin), naproxen (Bonyl), diklofenac (Voltaren, Diclon) bruges ofte af mennesker med gigt, men takket være lægemidlernes betændelses- og smertedæmpende effekt, bruges de bredt. NSAID er en forkortelse for Non-Steroide Anti-Inflammatory Drugs. Det vil sige, at de ikke indeholder binyrebarkhormon (steroid), men alligevel virker mod betændelsen.

Undersøgelse af brugen

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at ca. 60 % af den voksne befolkning indløser en recept på et NSAID lægemiddel over en periode på otte år. Hvor mange der får NSAID, og hvor længe de har taget det, satte landets sygehusapoteker sig for at undersøge på den Internationale Gigtdag sidste år.

"Sygehusapotekernes personale undersøgte medicineringen hos ca. 6.000 patienter, som var indlagt på landets sygehuse. Formålet var at få et billede af brugen af NSAID og de forskellige problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med brugen af lægemidlet," fortæller ledende farmaceut Line Thygesen, Region Hovedstaden.

Undersøgelsen viste, at knap en femtedel af de indlagte patienter fik et NSAID-lægemiddel. Langt de fleste (77 procent) fik ibuprofen, som er det lægemiddel, der generelt anbefales på grund af lavere risiko for bivirkninger.

Risiko for bivirkninger kan nedsættes

En kendt bivirkning ved NSAID er risikoen for mavesår og -blødning. Denne risiko kan nedsættes, hvis man samtidig får en syrepumpehæmmer, som er et lægemiddel, der forebygger mavesår.

"Undersøgelsen viste, at kun hver sjette patient i NSAID-behandling på alle landets sygehuse også fik en syrepumpehæmmer. Vi ved også, at bivirkningerne oftere optræder, når man får NSAID sammen med andre lægemidler som f.eks. Hjertemagnyl og Marevan, der begge virker blodfortyndende.

Og hele 27 % af patienterne, der fik NSAID, fik også et eller flere andre lægemidler, som kan øge risikoen for bivirkninger," fortæller Line Thygesen.

Hver fjerde af de patienter, som fik NSAID, var over 65 år.

Der var kun var aftalt en slutdato for behandlingen for én ud af fire patienter, mens der ikke var taget stilling til varigheden af behandlingen for de øvrige patienter.

Behov for opmærksomhed og forholdsregler

Gennemgangen af patienternes medicin fortæller, at der er behov for, at sundhedspersonalet er opmærksom på brugen af NSAID og de forholdsregler, der bør tages for at mindske risikoen for de uønskede bivirkninger.

"Behandling med NSAID bør altid tage udgangspunkt i en faglig afvejning af fordele og ulemper. Hvis du tager et NSAID-lægemiddel, er det også vigtigt, at du selv er opmærksom på, hvordan det påvirker dig. Og husk, at du altid kan spørge din læge og apoteket, hvis du har spørgsmål til din behandling," slutter Line Thygesen.

Farmaceutens gode råd, hvis du bruger NSAID

  • Vælg lægemidler med lavest bivirkningsrisiko.
  • Brug så lav dosis som muligt.
  • Vær opmærksom på, hvad du ellers tager af medicin. Især blodfortyndende og blodpladehæmmende lægemidler, antidepressiva af typen SSRI og binyrebarkhormon.
  • Vær opmærksom på, at risikoen for bivirkninger ved NSAID stiger med alderen og ved længere tids brug.
  • Vær særlig forsigtig, hvis du tidligere har haft mavesår.
  • Overvej om du kan have behov for forebyggende behandling med en syrepumpehæmmer f.eks. pantoprazol.
  • Tal med din læge, hvis du har spørgsmål til din behandling.

Læs mere om NSAID-lægemidler

Publiceret 15.08.2019