Giver leddegigt øget risiko for blodforgiftning?

Et nyt forskningsprojekt støttet af Gigtforeningen skal undersøge, om ledskader, kunstige led eller bestemte medicinske behandlinger gør nogle leddegigtpatienter mere sårbare over for blodforgiftning med stafylokokbakterier. Målet er en bedre og mere målrettet behandling.

Farlig for alle mennesker

Blodforgiftning (bakterier i blodbanen, red.) med stafylokokbakterier er heldigvis ikke en hyppig sygdom, men den er alvorlig for alle. Hvert år rammer den godt 2.000 mennesker i Danmark, hvoraf ca. 5 % har en gigtsygdom. Et nyt dansk forskningsprojekt støttet af Gigtforeningen med 1,5 million kroner skal se på, om mennesker med leddegigt lettere får blodforgiftning med stafylokokbakterier end andre – og om forløbet bliver anderledes, når man samtidig har leddegigt.

Øget risiko for infektioner

"Vi ved, at personer med leddegigt har forøget risiko for infektioner," fortæller læge og ph.d.-studerende Sabine Sparre Dieperink fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet – Glostrup, som står bag forskningsprojektet.

"Det skyldes både sygdommen i sig selv og den immundæmpende behandling, vi bruger. Det er flere gange vist, at leddegigtpatienter, som får et kunstigt hofte- eller knæled, har forøget risiko for at få infektion i det kunstige led, og at bakterierne i mange tilfælde kommer ind i leddet via blodbanen. Den bakterie, som hyppigst sætter sig her, er den gule stafylokok. Noget tyder på, at mennesker med leddegigt derfor oftere får blodforgiftning med netop disse bakterier."

Og blodforgiftning er en alvorlig sygdom – uanset, om du har leddegigt eller ej.

"Infektionen er farlig og kan i sin yderste konsekvens betyde, at man ikke overlever. Vi ved allerede, at bakterier i blodet elsker at sætte sig på fremmedlegemer i kroppen som f.eks. kunstige led og kunstige hjerteklapper. Vi har en formodning om, at de også sætter sig i led med ledskade," fortæller Sabine Sparre Dieperink.

Hvis studiet viser, at infektionen også sætter sig i leddene, når en person med leddegigt får blodforgiftning, betyder det, at lægerne ved at undersøge ledvæsken for bakterier hurtigere kan stille diagnosen og iværksætte den rette behandling.

Har den medicinske behandling en betydning?

Sabine Sparre Dieperink skal også undersøge de forskellige typer gigtmedicin, og om de gør mennesker med leddegigt mere udsatte for at få blodforgiftning end andre.

"Vi undersøger alle gigtbehandlingerne: De forskellige typer DMARD som f.eks. methotrexat og de biologiske lægemidler samt binyrebarkhormon. Det kan jo være, at én bestemt medicinsk behandling kan forværre et forløb af blodforgiftning. Eller måske får du lettere blodforgiftning, hvis din gigt er særlig aktiv. Og hvis vi finder ud af, at det er meget farligere at have høj gigtaktivitet, end det er at få gigtmedicin, skal vi måske være mindre tilbageholdende med at bruge lægemidlerne – og (endnu mere) ihærdige med at få gigtaktiviteten dæmpet med medicin."

Bedre og mere målrettet behandling

Sabine Sparre Dieperink håber, at hendes forskningsprojekt på længere sigt kommer til at resultere i en bedre og mere målrettet behandling af mennesker med leddegigt.

"Hvis vi finder ud af, at kombinationen af bestemte risikofaktorer som f.eks. leddegigt, andre kroniske sygdomme, kunstige led og en bestemt medicinsk behandling giver en øget risiko for, at patienten får en stafylokokinfektion, kunne man med fordel vælge en anden medicinsk behandling til patienter med netop den kombination af risikofaktorer," slutter hun.

Mere om projektet


Stafylokokker er en fælles betegnelse for en gruppe bakterier, der normalt findes på huden. Projektet her undersøger de gule stafylokokker (staphylococcus aureus).

  • I projektet undersøges alle danske leddegigtpatienter i perioden 1996–2019 for:
  • Hvor mange, der har haft blodforgiftning.
  • Om bakterierne har spredt sig til knogler og led.
  • Om disse patienter har særlige kendetegn.
  • Om de havde et særligt alvorligt forløb
  • Desuden undersøges, om andre faktorer som bl.a. ledskade, kunstige led, medicinsk behandling, herunder biologisk behandling og binyrebarkhormon, gør, at nogle patienter med leddegigt er mere udsatte for at få blodforgiftning end andre.
  • Udgangspunktet er den kliniske database DANBIO koblet til informationer i lands- dækkende registre over indlæggelser og stafylokok-dyrkninger.

Foto: Søren Østerlund

Publiceret 29.10.2019