Binyrebarkhormon – vidundermiddel med visse bivirkninger

Har du været i behandling med binyrebarkhormon? Så har du sikkert oplevet en hurtig og positiv effekt på dine smerter og din sygdomsaktivitet. Men lægemidlet har en række bivirkninger, som man skal være opmærksom på.

Lever du med en autoimmun gigtsygdom? Så har du måske fået behandling med binyrebarkhormon, som er det lægemiddel, der hurtigst og mest effektivt dæmper betændelsen.

For at undgå, at vi konstant bliver lagt ned af influenza eller halsbetændelse, danner kroppen en række livsvigtige hormoner, som styrker immunsystemet. Men ved autoimmune sygdomme, som f.eks. leddegigt, ’misforstår’ immunsystemet sin opgave og angriber kroppens eget, raske væv. I de tilfælde har man brug for at få tilført kunstigt hormon (i form af kunstigt fremstillet binyrebarkhormon) for at dæmpe den fejlagtige reaktion.

Hurtig virkning er afgørende

Hvis du lige har fået konstateret gigt, eller hvis din gigtbetændelse blusser op, kan binyrebarkhormon som regel hurtigt bremse sygdomsaktiviteten, indtil du har effekt af f.eks. methotrexat, der virker langsommere.

"Det er dokumenteret, at jo før vi kan lykkes med at slå gigtbetændelsen ned, jo mindre er risikoen for, at man får ledskader. Og her er binyrebarkhormon som indsprøjtning utrolig effektiv," fortæller Gigtforeningens reumatolog, overlæge og ph.d. Henrik Skjødt.

Ved nogle gigtsygdomme, f.eks. muskelgigt (polymyalgi), er det nødvendigt at behandle med tabletter, så længe sygdommen er aktiv. Det samme kan være nødvendigt ved en række bindevævssygdomme, f.eks. lupus, hvor de indre organer også kan være påvirket af immunforsvarets fejlreaktion.

Effekt og bivirkninger i balance

På trods af effekten, er lægerne ofte forsigtige med at bruge binyrebarkhormon i større mængder og i længere perioder.

"Når vi bruger stoffet i form af indsprøjtninger direkte i leddet, er bivirkningerne ofte begrænsede og effekten som regel rigtig god. Samtidig er vi meget opmærksomme på at begrænse både dosis og behandlingens varighed mest muligt," fortæller Henrik Skjødt og uddyber:

"Vi råder patienterne til at tage et kalk- og D-vitamintilskud, da både selve gigtsygdommen og behandlingen med binyrebarkhormon kan føre til tab af knoglemineraler. Vi undersøger også, om der opstår nedsat indhold af knoglemineral (osteopeni) eller knogleskørhed (osteoporose). Gør der det, behandler vi med et stof, der kan hjælpe med at øge knogletætheden."

Trap langsomt ud

Det er vigtigt, at du trapper langsomt ud af behandlingen med binyrebarkhormon som tabletter. Når kroppen får tilført kunstigt binyrebarkhormon, går binyrebarkens egen produktion af kortisol mere eller mindre i stå. Derfor er det vigtigt at trappe langsomt ud af behandlingen, så binyrerne gradvist kan genoptage deres arbejde.

"I nogle tilfælde har den naturlige produktion svært ved at komme i gang igen. Det kaldes binyrebarkinsufficiens. Her kan det være nødvendigt, at man får tilført et andet binyrebarkhormon som tabletter. Behandlingen kan være langvarig, i nogle tilfælde livslang, afhængigt af om det lykkes at få den naturlige produktion i gang eller ej," afslutter Henrik Skjødt.


Bivirkninger ved behandling med binyrebarkhormon


De fleste bivirkninger forsvinder som regel, når behandlingen slutter. Ud over knogleskørhed kan man ved længere tids behandling med binyrebarkhormon opleve:

  • Øget appetit
  • Vægtstigning
  • Måneansigt
  • Ophobning af væske i kroppen
  • Tyndere hud og blå mærker
  • Forhøjet blodtryk

Mange oplever også, at behandlingen påvirker dem psykisk. Nogle bliver rastløse, opstemte eller forvirrede, mens andre bliver trætte og nedtrykte.

Vær opmærksom på sygdomstegn

Er du i behandling med binyrebarkhormon, har du øget risiko for at få infektioner i kroppen. Derfor skal du være særligt opmærksom på selv svage sygdomstegn, så du kan komme i behandling. 

Det kan du selv gøre 

Her er fire gode råd, hvis du har – eller er i risiko for at få – knogleskørhed:

  • Begræns dit forbrug af alkohol.
  • Undlad at ryge.
  • Sørg for at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin (tal med din læge om dosis).
  • Dyrk motion regelmæssigt – især styrketræning og vægtbærende aktiviteter som gang, løb og dans.
Publiceret 15.11.2019