Sundhedsreformen må ikke forringe vilkårene for muskel- og skeletsygdomme

Regeringen har netop præsenteret sit udspil til en sundhedsreform. I hovedtræk går den ud på at skabe større nærhed og sammenhæng i sundhedssystemet, og muskel- og skeletsygdomme nævnes som et af de områder, der skal flyttes ud i det nære sundhedsvæsen. 

Gigtforeningen advarer imod at lade reformen stille mennesker med komplicerede muskel- og skeletsygdomme ringere end i dag. Det er nemlig vigtigt at tage højde for, at fællesbetegnelsen dækker over vidt forskellige diagnoser. Nogle kan udredes og behandles tæt på patienten. Andre sygdomme er det helt afgørende at beholde på sygehusene. 

Gigtforeningen er især bekymret for mennesker med komplicerede sygdomme som leddegigt, rygsøjlegigt, psoriasisgigt og SLE/Lupus. En stor del af patienterne behandles i dag på flere sygehuse, fordi disse sygdomme kræver specialiseringer på tværs af fag og specialer.

-Ny dansk forskning viser f. eks, at KOL og leddegigt kan være en livstruende kombination. Samme studie viser, at patienter med leddegigt og KOL, som har været fulgt på en lungeafdeling, lever længere end de patienter, som ikke har været fulgt dér. Vi frygter derfor øget dødelighed, hvis disse patienter ukritisk flyttes ud til det nære sundhedsvæsen.

Ensartet behandling er afgørende

Det er glædeligt, at reformen også har fokus på patientrettigheder og en større geografisk lighed i behandlingen af muskel- og skeletsygdomme. Det har Gigtforeningen længe efterlyst. F. eks. er det et stort problem, at der mangler reumatologer i store dele af landet.

-Mennesker med muskel- og skeletsygdomme skal have lige adgang til ydelser, uanset hvor i landet, de bor. Derfor insisterer vi på høj faglighed, geografisk lighed, tilstrækkelig kapacitet og nødvendige kompetencer hos sundhedspersonalet, siger Mette Bryde Lind.

Hvor skal der spares sengepladser?

Til gengæld undrer det, at udspillet taler om at reducere antallet af sengedage på sygehusene for mennesker med muskel- og skeletsygdomme med 10-20 procent. 

-Sengepladserne er allerede fjernet, fordi kun ganske få mennesker med muskel- og skeletlidelser indlægges i dag, nemlig patienter med komplicerede eller livstruende tilstande. Derfor har vi svært ved at se, hvor reduktionen af senge kan findes, siger Mette Bryde Lind.

Gigtforeningen efterlyser også svar på, hvilke patienter, der ikke skal indlægges fremover, og hvordan reformen vil sikre behandlingen af disse patienter.

-Jeg mangler dels at få en definition af, hvad der hører ind under muskel- og skeletlidelse. Og så ønsker jeg at være med i udarbejdelsen af de kvalitetsplaner, der skal sikre, at mennesker med muskel- og skeletlidelser bliver behandlet enten i primærsektoren eller på en højt specialiseret afdeling, siger Mette Bryde Lind.

Publiceret 17.01.2019