Ny forskningsindsats skal sikre bedre behandling af artrose

"Vores mål er at finde frem til, hvilken behandling der er den bedste for den enkelte patient på det givne tidspunkt," siger professor Anders Troelsen, der står i spidsen for et helt unikt, tværfagligt forskningssamarbejde, som skal give mennesker med folkesygdommen artrose et bedre liv.

 

Artrose forringer mange hundredtusinde menneskers livskvalitet – alene i Danmark. Følger kan være kroniske smerter, træthed, nedsat fysisk funktion, forhøjet risiko for følgesygdomme og social isolation. Dertil har artrose betydelige omkostninger både for den enkelte patient og for samfundet.

"Mange forbinder artrose med ældre mennesker, og det er rigtigt nok, at sygdommen ofte først for alvor giver problemer, når man kommer op i årene. Men en del får de første symptomer allerede i 30–40 årsalderen, og der er brug for viden om, hvordan vi bedst hjælper patienter i alle aldre – og i alle sygdommens faser," siger Andres Troelsen, der er overlæge og professor i ortopædisk kirurgi på Hvidovre Hospital.

Han er inspireret af en samarbejdsorienteret, tværfaglig og international tilgang til forskningen, som han fik indsigt i Boston. Den er han nu godt i gang med at implementere på Hvidovre Hospital som kaptajn for en ny tværfaglig forskningsindsats kaldet CAG ROAD (Clinical Academic Groups/Research OsteoArthritis in Denmark), som Københavns Universitet og Region Hovedstaden lancerede i slutningen af juni i år.

CAG ROAD har samlet forskere og klinikere i en stærk forskningsgruppe, som skal afdække det bedste behandlingsforløb, hvis man er én af de ca. 900.000* danskere, der lever med folkesygdommen artrose. "Vores mål er at finde frem til, hvilken behandling der er den bedste for den enkelte patient på det givne tidspunkt. Det vil sige, uanset om der er tale om en 30-årig håndboldspiller med en knæskade eller en 70-årig med svær artrose i hoften."

Tværfaglighed er nøglen

Det unikke i konstruktionen af den nye forskningsgruppe er, at flere forskellige kompetencer og forskningsmiljøer knyttes sammen i et tværfagligt samarbejde. På den måde sikres en mere direkte sammenhæng mellem forskningen og den behandling, man tilbyder patienterne.

"Netværket består af mennesker, der repræsenterer et bredt spektrum af specialer: Ortopædkirurger, fysioterapeuter, en dyrlæge, en sundhedsøkonom, en farmaceut og en speciallæge i almen medicin," fortæller Anders Troelsen.

"Også Gigtforeningen er med som partner og bidrager med sin omfattende viden om patientperspektivet. Ved at arbejde tæt sammen på tværs af vores forskellige kompetencer og fagligheder kan vi løfte behandlingen til et andet niveau, end hvis vi bare holder snuden i hver vores plovfure. Og vi kan sikre, at den basale forskning bliver omsat til ny indsigt i, hvorfor artrose opstår, samt konkrete forbedringer inden for både forebyggelse, behandling og rehabilitering til gavn for patienterne."

Rette behandling på det rigtige tidspunkt

I de senere år har der været øget fokus på målrettet træning, som i mange tilfælde har vist sig at kunne lindre smerterne og forbedre den fysiske funktion hos mennesker med artrose. Det har betydet, at mange med f.eks. hofte- eller knæartrose enten har kunnet udskyde eller helt undgå en operation, hvor leddet udskiftes med en protese – en såkaldt alloplastik.

"Men det betyder ikke, at operation er nogen dårlig løsning. Det er vigtigt, at man ikke betragter behandlingen af artrose snævert,” fastslår Anders Troelsen.

"Der findes forskellige muligheder, som kan være relevante for forskellige patienter på forskellige tidspunkter. Derfor beskæftiger vi os med hele spektret: Fra sygdommens årsager, forebyggelse, fysioterapi, smertebehandling og operation til rehabilitering. Og vi jagter svarene på, hvornår de forskellige indsatser gør mest gavn for det enkelte menneske," uddyber han.

Knæartrose – hvad virker på hvem?

I øjeblikket arbejder Anders Troelsen og hans team med en stor undersøgelse, som er støttet af Gigtforeningen. Den omfatter 5.000 patienter, som skal til første vurdering af deres knæartrose hos en ortopædkirurg på Hvidovre Hospital eller på Næstved Sygehus. Patienterne følges i to år, hvor valg af behandling – f.eks. operation, træning og/eller fysioterapi – og patientens egen bedømmelse af resultatet registreres.

"En så omfattende undersøgelse kan give både behandlere og patienter et langt bedre udgangspunkt for at træffe det bedste valg af behandling," slutter Anders Troelsen.

*Ifølge Gigtforeningens nøgletal har over 300.000 mennesker i Danmark fået diagnosen artrose på et sygehus, men det reelle antal er langt større. De ca. 900.000 personer, som er angivet af Anders Troelsen, omfatter det anslåede antal af alle danskere, som har artrose i større eller mindre grad.

Foto: Hvidovre Hospital

Publiceret 01.11.2018