Hvor går gigtforskningen hen?

Fysisk aktivitet, søvn og sammenhæng mellem psyke og smerter er blot nogle af de nyere emner, forskere i hele Europa aktuelt har fokus på. Og det er kun positivt og til gavn for patienterne, mener Jette Primdahl, der er professor i rehabilitering på Kong Christian X’s Gigthospital i Sønderjylland.

Nye tendenser i forskningen

Traditionel forskning i ny og bedre medicin, årsagen til forskellige gigtsygdomme og behandlingen af dem er stadig i højsædet, når patienter, gigtlæger, forskere og andre sundhedsprofessionelle mødes til den årlige europæiske gigtkongres, EULAR. Men nye vinde blæser inden for gigtforskningen, og man ser en tendens til flere forskningsprojekter om ”bløde” emner, fortæller Jette Primdahl, der er professor i rehabilitering på Kong Christian X’s Gigthospital i Sønderjylland.

"Jeg tror, der er flere grunde til, at vi ser denne tendens til at forske i andre end de traditionelle områder," siger Jette Primdahl.

"En af dem er en opstået erkendelse af, at vi ikke kan klare det hele med medicin. Vi ved, at 30–40 procent af vores ellers velbehandlede patienter oplever begrænsninger i deres liv på grund af smerter, træthed, søvnbesvær, angst og depression. Som forskere skal vi kunne forstå disse sammenhænge, så vi bliver i stand til at tilbyde vores patienter en ikke-medicinsk behandling – så de bedre kan klare deres hverdag og får en højere livskvalitet."

Inddrager patienterne

En anden årsag er ifølge Jette Primdahl, at patienterne i dag mange steder bliver involveret i forskningen og er med til at bestemme, hvilke emner der skal undersøges nærmere.

"Det har fået stor betydning for forskningen, at patienterne nu er med til at bestemme, hvad der skal forskes i. F.eks. begyndte man at forske i den gigtrelaterede træthed (fatigue) på baggrund af engelske patienters ønske. Og når patienterne fastholder, at et bestemt område er det vigtigste for dem, har vi sørme også en forpligtelse til at undersøge det!"

En sidste årsag til, at der i dag også forskes i emner, som ikke er rent lægefaglige skyldes også, at andre faggrupper som f.eks. sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter forsker mere inden for deres fagområder, herunder den tværfaglige rehabilitering. Det vil sige, at der bliver mere fokus på sygdommens påvirkning af hverdagen.

"Det er en glædelig udvikling, som kun er til gavn for patienterne. Og jeg tænker, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi også ser forskning fra endnu flere faggrupper. F.eks. fra kliniske diætister, der forsker i kostens betydning, hvilket vil være både meget relevant og velkomment,” siger Jette Primdahl.  

Stort fokus på fysisk aktivitet

Hun arbejder til daglig med bl.a. effekten af fysisk aktivitet og noterede sig, at en del forskningsprojekter på EULAR-kongressen netop handlede om fysisk aktivitet på forskellige niveauer, og om den dokumenterede positive effekt.

"På konferencen var der rigtig meget fokus på fysisk aktivitet og – i mange forskellige afskygninger – gevinsterne ved at bevæge sig. Der blev præsenteret resultater fra en lang række studier, som viste, at fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på folks smerter, søvn, træthed, kolesteroltal, risiko for hjerte-kar-sygdom og meget mere," fortæller Jette Primdahl.

Der forskes også i, hvordan mere fysisk aktivitet som f.eks. en lang cykeltur eller gåtur kan påvirke søvnen positivt og mindske angst, depression og træthed. Herudover afprøves i disse år også forskellige elektroniske muligheder til at måle fysisk aktivitet og søvn.

Vi skal forske for vores patienters skyld

Jette Primdahl understreger, at der stadig skal forskes i medicinsk behandling og sygdomsaktivitet.

"Men patienternes involvering kombineret med, at faggrupper som f.eks. fysioterapeuter og sygeplejersker som jeg selv nu også forsker, bringer andre perspektiver til forskningen. Jeg synes, det er en spændende udvikling. Vi skal ikke forske for vores egen skyld, men for og med vores patienter," slutter hun.

Foto: Annette Fuglsang

Publiceret 11.12.2018