Når gigten spænder ben for arbejdslivet

Oplever du, at gigten udfordrer dit arbejdsliv? Måske har din arbejdsgiver svært ved at forstå, at du ikke kan det samme længere. Eller er dialogen med kommunen gået i hårdknude? Få gode råd af Gigtforeningens socialrådgivere.

Få overblik

Sygemelding, § 56-ordning, jobafklaring, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Det er vigtigt at få overblik over dine muligheder, hvis du har gigt og gerne vil bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

”Det kan være svært at skulle forholde sig til, at man er blevet syg – og samtidig prøve at få styr på, hvordan ens fremtidige arbejdsliv og muligheder for forsørgelse kommer til at se ud,” siger Line Bülow, der er socialrådgiver i Gigtforeningens rådgivning.

Hun og hendes kollega Helga Madsen taler hver dag med mennesker, som på grund af en gigtsygdom er nødt til at tage deres arbejdsliv op til revision.

Din sygemelding er ikke enten-eller

Hvis du som lønmodtager er nødt til at sygemelde dig, skal du til den første samtale med din arbejdsgiver senest fire uger efter første sygedag. Det er en omsorgssamtale, der skal tage udgangspunkt i din situation – ikke i de problemer, din sygemelding måtte medføre på arbejdspladsen. Her kan I tale om forskellige løsningsmodeller.

”Din sygemelding behøver ikke at være enten-eller. Der er forskellige muligheder for at bevare kontakten til jobbet, selvom det er for nedsat kraft,” forklarer Helga Madsen.

I stedet for en fuldtidssygemelding kan du f.eks. blive deltidssygemeldt i op til 22 uger med sygedagpenge.

”Og hvis du forventer, at din sygdom i løbet af det næste år vil medføre mindst 10 dages sygefravær, har du mulighed for at søge om en såkaldt § 56-ordning, hvor din arbejdsgiver får refusion til din løn allerede fra din første sygedag,” siger Helga Madsen.

Du og din arbejdsgiver kan også udarbejde en fastholdelsesplan, som f.eks. indebærer, at dine arbejdsopgaver bliver tilpasset dine begrænsninger.

Hvis du ikke kan vende tilbage til dit gamle arbejde

Det er ikke altid realistisk at vende tilbage til dit oprindelige job, hvis du er sygemeldt. Hvis muligt kan du skifte til et job med mindre belastende opgaver. I andre tilfælde skal du gennem et jobafklarings- eller ressourceforløb for at afklare, hvordan du kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

”Nogle steder fungerer det fint, og folk oplever, at de forskellige tilbud, som et forløb kan bestå af, kombineres på en meningsfuld måde, og at målet er klart: At komme videre i livet og tilbage i ordinært arbejde, i uddannelse eller revalidering, i fleksjob, eller hvis ingen af delene er muligt på førtidspension,” fortæller Line Bülow.

Men andre steder går det galt. Sagsbehandlingen og dialogen med kommunen er mangelfuld, og den helhedsorienterede tilgang er svær at få øje på. Her opstår følelsen af at være strandet i systemet i meningsløse forløb, hvor ingen lytter.

Tips til samtalen med sagsbehandleren

Derfor er det vigtigt at være godt forberedt til møderne med din sagsbehandler, så samtalen bliver god og konstruktiv. Det er også vigtigt at få samarbejdet med kommunen på sporet igen, hvis det er gået skævt. Her er socialrådgivernes gode råd:

  1. Fortæl, hvad du kan – og ikke kan
    Måske underspiller du dine symptomer, fordi du ikke vil fremstå som én, der ingenting kan eller vil. Men det er vigtigt, at du fortæller præcist om de begrænsninger, du oplever i hverdagen – smerter, træthed, fysiske og psykiske udfordringer osv. Det er f.eks. ikke nok at sige, du er træt. Du er nødt til at forklare, at trætheden kaldes fatigue og ikke kan soves væk.
  2. Skriv ned, hvordan du har det
    Det kan være en stor hjælpe at skrive dagbog. Noter hvordan du har det. Hvordan er det at vågne? Hvordan sov du i nat? Har du smerter? Hvor tit har du behov for at hvile dig osv. Tag bogen med til møderne. Så kan du give et præcist og troværdigt billede af dine udfordringer. Det er også en god idé at skrive de spørgsmål ned, du gerne vil have svar på – og at notere svarene på en blok undervejs.
  3. Tag en bisidder med
    Det kan også være betryggende at have en bisidder med til møderne, f.eks. en fra dit netværk du har tillid til. Bisidderen kan være med til at sikre, at I når hele vejen rundt om dine spørgsmål. Han eller hun kan også hjælpe dig med til huske, hvad der blev sagt under mødet. 

Hvad siger loven? Få styr på ordene.


Sygemelding/deltidssygemelding: Du kan være sygemeldt op til 22 uger inden for ni måneder og få sygedagpenge. Herefter skal din kommune vurdere, om du kan få dine sygedagpenge forlænget. Hvis ikke, og du fortsat er uarbejdsdygtig, har du ret til et jobafklaringsforløb. Er du i en periode delvist uarbejdsdygtig på grund af din sygdom, kan du få sygedagpenge for de timer, du ikke arbejder – dog minimum fire timer om ugen. Har du ret til fuld løn under sygdom, kan din arbejdsgiver få refusion for de timer, du er sygemeldt.

§ 56-aftale: Hvis din sygdom medfører, at du må sygemelde dig mindst 10 dage i løbet af 12 måneder, kan du og din arbejdsgiver indgå en § 56-aftale, som kommunen skal godkende. Så har din arbejdsgiver ret til refusion fra kommunen fra din første sygedag.

Fastholdelsesplan: Du og din arbejdsgiver kan indgå en frivillig fastholdelsesaftale. Den kan f.eks. indebære, at dine arbejdsopgaver tilpasses dine begrænsninger, at der bevilges en personlig assistent, som kan aflaste dig, og/eller at der stilles hjælpemidler til rådighed fra jobcentret i din hjemkommune.

Jobafklaringsforløb: Et jobafklaringsforløb kan vare op til to år og har til formål at få dig tilbage på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. I forløbet modtager du ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau – uanset din egen formue og din ægtefælles indtægt og formue.

Fastholdelsesfleksjob: Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob i dit oprindelige job. Du skal opfylde betingelserne for et fleksjob, og du og din arbejdsgiver skal i en 12-måneders periode have forsøgt forskellige tiltag i dit arbejde, som kan kompensere for dine begrænsninger.

Fleksjob: Hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og alle muligheder for at blive på arbejdsmarkedet på normale vilkår er undersøgt, kan din kommune bevilge dig et fleksjob. Fleksjobbet tager hensyn til, at din arbejdsevne er begrænset, og kommunen yder et tilskud som supplement til din løn. Bevillingen gælder i fem år ad gangen, og kommunen vurderer, om den kan forlænges.

Ressourceforløb: Hvis der er risiko for, at du kommer på førtidspension, er kommunen forpligtet til at tilbyde dig et ressourceforløb. Det kan vare i op til fem år. Målet er at afdække og udvikle din arbejdsevne, så du på sigt kan komme i arbejde på normale vilkår, i fleksjob eller uddanne dig. Du modtager ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau – uanset din egen formue og din ægtefælles indtægt og formue.

Førtidspension: Du kan få tilkendt førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat i et omfang, hvor du ikke er i stand til at tage et ordinært job eller fleksjob. Du kan få tilkendt førtidspension, fra du er 40 år, til du går på folkepension. Er du mellem 18 og 39 år, kan du dog få tilkendt førtidspension, hvis det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat og ikke kan forbedres.

Publiceret 06.04.2018