Forskere vil løse gåden om Modic-forandringer

Har du Modic-forandringer? Så ved du, at det er meget smertefuldt. Rygtræning hjælper sjældent, og smertestillende medicin tager kun toppen af smerterne. Danske forskere arbejder på at finde en forklaring – og en behandling, der virker.

tre mænd og rygsøjle

Har du Modic-forandringer, så har du ofte ondt både nat og dag. I modsætning til de fleste andre rygpatienter oplever mennesker med Modic-forandringer ingen større bedring med tiden, og der findes ingen virksom behandling. Nu er der måske håb forude.

Gigtforeningen har støttet to forskere, der vil løse gåden om Modic-forandringer: Hvad er årsagerne til forandringerne – og hvordan kan de behandles?

Bakterie eller aktivt immunsystem?

De forskere, som har sat sig for at løse gåden er: Hanne Albert, fysioterapeut, ph.d., Modicklinikken i Odense, og reservelæge Morten Hougaard Andersen, Rygcentret ved Regionshospitalet Silkeborg.

De har begge modtaget støtte fra Gigtforeningen til deres forskning og arbejder ud fra to forskellige udgangspunkter: Skyldes knogleforandringerne en udefrakommende bakterie, der trives i iltfattige miljøer som f.eks. en ødelagt diskusskive? Eller er det kroppens eget immunsystem, der arbejder på højtryk for at behandle en skade - en naturlig og almindelig proces, som ’bare’ er ualmindeligt smertefuld?

En 100 dage lang penicillinkur

Hanne Albert har sammen med professor Claus Manniche fra Syddansk Universitet gennemført et opsigtsvækkende forskningsprojekt. Her satte de patienter med Modic-forandringer på en 100 dage lang penicillinkur. Projektet viste, at langvarig behandling med antibiotika har en stor positiv effekt på patienter, som har fået Modic-forandringer efter en regulær diskusprolaps.

Betændelsestilstande forårsaget af bakterier behandles ofte med antibiotika. Men da der ikke er megen blodgennemstrømning i rygsøjlen, skulle der mere end en almindelig penicillinkur til, før man kunne regne med en effekt.

Forskerne testede 162 smerteplagede Modic-patienter. En gruppe fik en enkeltdosis bredspektret penicillin i 100 dage, en anden fik dobbelt dosis i 100 dage og den tredje fik kalktabletter.

"Resultatet var markant. 60 % af patienterne fra den første gruppe fik det væsentligt bedre eller blev raske, mens 80 % i gruppe to fik det væsentligt bedre eller blev raske. Den tredje gruppe, der fik kalktabletter, oplevede ingen positiv forandring," fortæller Hanne Albert.

Tre måneder på mælkesyrebakterier

I det andet forskningsprojekt undersøger Morten Hougaard Andersen fra Rygcentret ved Regionshospitalet Silkeborg, om mælkesyrebakterier hjælper kroppens immunforsvar til selv at bekæmpe Modic-forandringer. Det to-årige projekt gennemfører han sammen med Ole Kudsk Jensen fra Aarhus Universitetshospital.

Mælkesyrebakterierne bliver tilført tarmfloraen, da meget tyder på, at tarmfloraen er nøglen til et effektivt immunforsvar. Mælkesyrebakterierne er, i modsætning til antibiotika, harmløse og uden bivirkninger. Forskerne mener, at antibiotika virker, fordi den ændrer bakteriefloraen i tarmen, og ikke fordi den dræber bakterier.

"Hvis det er rigtigt, skyldes Modic-forandringer en bakteriefri irritationstilstand i knogle og bruskskive. Vores håb er, at mælkesyrebakterierne kan dæmpe irritationen og dermed
også smerterne," forklarer Morten Hougaard Andersen.

Der deltager 100 patienter i projektet. Den ene halvdel bliver behandlet intensivt med en bestemt type mælkesyrebakterie i tre måneder. Den anden halvdel får et uvirksomt præparat (placebo).

"Patienterne rapporterer løbende om deres smerter, og vi måler irritationstilstanden gennem signaler fra såkaldte betændelsesmarkører i deres blod . Hvis smerterne og mængden af betændelsesmarkører i blodet falder, holder vores hypotese – og vi har fundet en risikofri kur," slutter Morten Hougaard Andersen.

Fakta om Modic-forandringer


Modic-forandringer er en irritationstilstand i to eller flere ryghvirvler. Den opstår som følge af almindeligt slid og ofte i kølvandet på en diskusprolaps. En MR-scanning vil afsløre nogle karakteristiske hvide pletter i de angrebne ryghvirvler. Men hvad der sker i knoglevævet, arbejder forskerne på at forstå. Det er nemlig forudsætningen for at kunne finde den rigtige behandling.

Publiceret 19.03.2018