Behandling af kroniske nakkesmerter – hvad virker bedst?

Flere og flere døjer med kroniske nakkesmerter, men der har været usikkerhed om, hvordan de bedst kan behandles. Det har fysioterapeut Inge Ris med støtte fra Gigtforeningen undersøgt i et forskningsprojekt.

 

Smerter i skulder og nakke er et tiltagende og belastende problem. I alt har 52 procent af den voksne befolkning i Danmark været generet af smerter i skulder/nakke inden for de seneste to uger – og mere end hver tiende har være meget generet af smerter specifikt i nakken.

To årsager – samme behandling?

Hos nogle skyldes smerterne en skade – f.eks. et trafikuheld, der resulterer i et såkaldt piskesmæld. Denne gruppe kaldes traumatiske nakkepatienter. Hos andre er årsagen slidgigt eller en anden muskel- og skeletsygdom, som kan have udviklet sig over længere tid. Denne gruppe kaldes ikke-traumatiske nakkepatienter.

Der har været en del usikkerhed om, hvordan nakkesmerterne skal behandles. Fysioterapi i form af undervisning i smertehåndtering og særlige nakkeøvelser eller anden fysisk træning har vist sig at have en gavnlig virkning hver for sig, men det er usikkert, hvordan de eventuelt kan kombineres – og om mennesker med smerter, der skyldes f.eks. slidgigt, skal behandles anderledes end patienter med en piskesmældsskade. Det har fysioterapeut Inge Ris – med støtte fra blandt andre Gigtforeningen – skrevet en ph.d. om.

Piskesmæld værre end slidgigt

"Formålet med vores forskningsprojekt var blandt andet at undersøge, om det har nogen betydning, om årsagen til nakkesmerterne er traumatisk eller ej. Her viste det sig, at patienterne i den traumatiske gruppe opnåede dårligere resultater – både når vi testede for nakkefunktion, nakkemuskler, smerter, nakkebevægelighed og svimmelhed, og når de besvarede et spørgeskema. Deres nakkefunktion var ringere, de var mere generet af smerter, og deres mentale livskvalitet var dårligere," fortæller Inge Ris.

Desuden testede Inge Ris og hendes team forskellige behandlingsstrategier: De delte patienterne op i to grupper, som begge fik undervisning i smertehåndtering i fire måneder. Den ene gruppe modtog derudover otte instruktioner i specifikke nakke-, skulder- og balanceøvelser samt gradueret fysisk træning udført som hjemmetræning i fire måneder.

"Overordnet klarede den gruppe, der supplerede undervisning i smertehåndtering med træning, sig signifikant bedre målt på livskvalitet. Der var dog forskelle mellem patienter med traumatiske og ikke-traumatiske kroniske nakkesmerter. Den traumatiske gruppe opnåede mindre gode resultater end de ikke-traumatiske nakkepatienter, og de forbedrede sig mere på den mentale livskvalitet end på den fysiske."

Hvad skal det bruges til?

Projektet viste, at en behandling, der kombinerer smerteundervisning med særlige øvelser og tilpasset fysisk træning ser ud til at have en positiv effekt på livskvalitet, humør og muskelfunktion af nakken.

"Men det gør en forskel, om årsagen til de kroniske nakkesmerter er et piskesmæld eller slidgigt. Patienter, hvis nakkesmerter skyldes et traume, har det generelt dårligere – selv hvis uheldet er sket for mange år siden. Desuden varierer symptomerne fra patient til patient. Derfor er det vigtigt som behandler at tage udgangspunkt i den enkeltes problemstilling og symptomer – og sørge for, at forventningerne er afstemt, inden forløbet sættes i gang," slutter Inge Ris. 

Publiceret 02.04.2017