Giv en julegave – og gør en forskel

Netop i disse dage svinger vi Dankortet næsten uden at blinke – forbruget topper i december, hvor gaver og julemad skal i hus. Men det er også en oplagt tid til at vise overskud og gøre en forskel for andre.

Vi kommer ikke uden om, at julen også handler om materielle ting. Lækre gaver, julemad og -drikke – og hvad der ellers hører julen til. Julehandlen sætter rekord år for år. Sidste år nåede den på hele 8,2 mia. kroner.*

Det gør godt at give

Men julen er også hjerternes fest – en oplagt lejlighed til at give håb – og vise overskud og omsorg for dem, der har brug for din hjælp og støtte. Det gør samtidig godt hos én selv at gøre noget godt for andre.

Gigt er den største kroniske sygdom i Danmark. Du kan være med til at hjælpe de 700.000 mennesker med gigt til at få et bedre liv ved at give en gave til forskningen i bedre behandling og forebyggelse.

Støt forskning, der forandrer

Danske gigtforskere er med til at skabe gennembrud, der markant forbedrer livskvaliteten for mange tusinde mennesker med gigt – ikke bare i Danmark, men verden over.

Forskning tager tid – og koster penge, og trods fremskridtene er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Derfor har vi brug for din støtte, så vi kan sikre, at den livsvigtige forskning i gigt fortsat drives fremad, så mennesker med gigt får et bedre liv. 

Alle bidrag er med til at gøre godt. 

Tak for hjælpen – og glædelig jul!

Giv en julegave

*Defineret som merforbrug i december måned sammenlignet med en basismåned, kilde: Dansk Erhverv.

Publiceret 12.12.2016