Bruskskader heler ikke sig selv

Ny forskning viser, at kroppen ikke kan gendanne ødelagt ledbrusk ved ledskader og slidgigt. "Men selv når skaden er sket, er der håb," lyder det fra professor og gigtforsker Michael Kjær.

Et nyt dansk studie viser, at ødelagt brusk i leddene ikke er i stand til at gendanne sig selv, når vi har passeret 15-16-årsalderen. Studiet er opsigtsvækkende, fordi tidligere forskning har haft svært ved at afklare, om brusk kan hele sig selv over tid, Resultaterne kan få stor betydning for behandling og forebyggelse af f.eks. sportsskader og slidgigt (artrose).

Studiet er en del af et større projekt, som Gigtforeningen har støttet med 1.364.000 kroner.

Ledbrusk – kroppens svage led

Studiet omfatter 23 forsøgspersoner i alle aldersgrupper, herunder 15 med sund ledbrusk og otte med slidgigt. Scanninger viste, at nydannelsen af proteinet kollagen stopper, når kroppens knogler er fuldt udvoksede. Herefter gendannes der ikke nyt væv eller brusk. Bruskens evne til at hele ophører med andre ord, allerede når vi nærmer os voksenalderen.

”Vi er måske slet ikke ’designet’ til at leve længere end til 40-årsalderen, siger Michael Kjær, professor og overlæge på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. I hvert fald er kroppens led evolutionært ikke fulgt med den øgede levealder, og de mange ekstra leveår kan simpelthen betyde, at vores led er slidt op længe før resten af kroppen.”

Studiet afslører ikke, hvorfor nogle mennesker er mere disponerede for bruskskader end andre. Men helt generelt kan skader i leddene øge risikoen for at udvikle slidgigt. Det er derfor afgørende at fokusere på forebyggende behandling i den fremtidige håndtering af sportsskader og nedbrydning af brusk i forbindelse med slidgigt.

Protese som sidste udvej

Resultaterne tyder på, at nye eksperimentelle metoder som brusktransplantationer, kollagen-tilskud og behandling med stamceller næppe foreløbigt kan komme på tale. Hvis ledbrusken er meget medtaget, findes der altså stadig kun én reel langtidsholdbar løsning – nemlig udskiftning af det ødelagte led med en protese.

Selvom studiet ikke afdækker, hvorfor man får slidgigt, tyder det på, at sygdommen er forbundet med nedbrydning af bruskens struktur, uden at bruskvævets omsætning og dermed mulige genopbygning stiger. Det er altså brusken, som bliver ”slidt” ned.

Nøglen er forebyggelse og motion

”Optimalt set skal man forebygge skader allerede i børne- og teenageårene og måske undersøge, hvem af os der i særlig grad har anlæg for at udvikle skader i brusken senere i livet. Men også når skaden er sket, er der håb. For selvom brusken ikke kan genetableres, kan man godt forbedre dens kvalitet,” fastslår Michael Kjær.

”Gennem den rigtige type motion kan man stimulere frigivelsen af et hormonlignende stof, som kaldes IL-10. Ligesom kollagen fremmer det bruskens evne til at optage væske, og det er med til at øge elasticiteten og den stødabsorberende evne i den brusk, som stadig er tilbage”.

Og hvad er så 'den rigtige type motion’?

”Fysisk træning er generelt godt – men især skånsomme motionsformer som svømning, cykling og stavgang har en positiv effekt. Voldsomme sportsgrene, som indebærer vrid og kraftige landinger efter hop, øger risikoen for skader. Dét, det gælder om, er at holde sig aktiv gennem hele livet uden at pådrage sig skader på ledbrusken," slutter Michael Kjær.

Foto: Claus Boesen

Publiceret 10.11.2016