Viden om brusk skal forbedre behandlingen af slidgigt

En ny forskningsindsats støttet af Gigtforeningen skal give svar på, hvordan brusken i led, der er ramt af slidgigt (artrose), opfører sig. Håbet er at komme tættere på en optimal behandling af artrose.

Michael Kjær

Tekst: Signe Juul Kraft. Foto: Claus Boesen

Hvad sker der helt præcist med brusken omkring led, der er angrebet af artrose? Det er et af de spørgsmål, som en forskningsindsats, der er gjort muligt takket være en arv til Gigtforeningen, vil forsøge at finde svar på.

Artrose er en sygdom, hvor brusk og væv omkring leddene gradvist nedbrydes. Projektets formål er at finde ud af præcist, hvad der sker inde i vævet, når man får artrose. Det skal bringe forskerne tættere på et bud på den mest hensigtsmæssige behandling af artrose, fortæller hovedmanden bag forskningsprojektet, Michael Kjær, som er professor ved Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.

"Det er vigtigt at vide, hvad der sker inde i vævet, for det har stor betydning for, hvordan vi skal behandle artrose. Tidligere undersøgelser viser, at hvis brusken først er ødelagt, er det svært for kroppen at få den repareret igen. Men hvad sker der helt præcist inde i brusken – prøver den at reparere sig selv, men mangler nogle bestemte byggesten – eller sker der ikke noget? Hvis vi kender svaret, kan vi enten tilføre de byggesten, der mangler, eller tænke i en mekanisk løsning, hvor vi f.eks. fjerner den ødelagte brusk og sætter nyt ind," siger Michael Kjær.

Betydningen af træning

Forskningsprojektet er delt i to. I den ene del sammenligner forskergruppen brusk hos raske med brusk hos personer med artrose og ser på, om der er forskel, f.eks. i forhold til hvor meget nyt brusk der bliver dannet, og hvor meget der bliver nedbrudt.

I den anden del af projektet ser forskerne på, om fysisk træning har en betydning for omsætningen af brusk hos mennesker med artrose.

"Vi er meget interesserede i at undersøge, hvad der sker, når der kommer fysisk belastning på brusken, herunder hvordan udskiftningen af brusk foregår. Vi måler både på belastede og ikke-belastede områder i knæet hos personer med artrose og ser på, om der er nogle områder, der opfører sig normalt, mens andre er mere medtagede," siger Michael Kjær.

Flere studier har vist, at moderat træning som f.eks. cykling, svømning og stavgang har en gunstig effekt på smerter og leddenes funktion hos mennesker med artrose i hoften. Forbedringen kan dog ikke ses på en MR-skanning eller et røntgenbillede, så træningen medfører altså ikke så stor en ændring i bruskmængden, at det kan ses på tykkelsen, fortæller Michael Kjær:

"Der kommer ikke mere brusk, fordi man træner, men hvorfor gør det så mindre ondt? Det kan måske skyldes, at kvaliteten af brusken er blevet bedre, uden at man kan se det. "Skosålen" er ikke blevet tykkere, men det kan være, den er blevet tættere og stærkere. Det håber vi, at dette projekt vil give os svar på.

Lovende hormonlignende stof

I dag er behandlingstilgangen til artrose først og fremmest at lette trykket på brusken. Det vil sige at tabe sig, hvis man er overvægtig, eller udføre fysisk aktivitet, som kan være gavnlig for smerter og leddenes funktion. I svære tilfælde af artrose er operation en mulighed.

I et dansk studie fra 2009 fandt forskere, at der i led, som bliver trænet, frigives et hormonlignende stof, cytokinet IL-10. Stoffet har i laboratorieforsøg vist sig at have en gunstig effekt på omsætningen af brusk. I det aktuelle studie vil forskerne undersøge, om IL-10 også virker gunstigt på bruskceller fra knæ med artrose. Viser det sig at være tilfældet, kan det på sigt betyde, at IL-10 kommer til at bidrage til behandlingen af artrose, fortæller Michael Kjær.

Han forventer at være klar til at præsentere de første resultater fra studiet om 6-12 måneder.

Forskningen er støttet med 1.364.000 kroner af Gigtforeningen.

Publiceret 28.04.2016