Mangler du en diagnose?

Det er ikke sjældent, at Gigtforeningens rådgivning taler med mennesker, der gennem flere måneder – undertiden år – har levet med smerter, fysiske begrænsninger og træthed, uden at de har fået en forklaring på, hvad deres symptomer skyldes.


Et af de stærkeste elementer i vores sygdomsforståelse er sygdommens navn – diagnosen. Når lægen fortæller os, hvad sygdommen hedder, får den ikke blot et navn. Med en diagnose følger meget mere: En fælles forståelse og et fælles sprog, så vi sammen kan tale om og forholde os til, hvad sygdommen indebærer, og hvordan den skal behandles. Og det er ofte meget tiltrængt, eftersom gigtsygdomme i forvejen er karakteriseret af usynlige, men udfordrende symptomer.

Samtidig indebærer dét at kunne få at vide, hvad det er, du fejler, ofte en forløsning – særligt hvis symptomerne har stået på over længere tid. Derfor fortæller mange mennesker, at det ligefrem er en lettelse at få en diagnose. For så bliver det klart, hvad man har med at gøre – og hvad der kan gøres!

Når vi ikke har en diagnose, er det svært at finde en mening med vores symptomer – og svært at handle på dem. Det er tungt at bære frustrationerne, tvivlen, angsten og utrygheden oven i de smerter og begrænsninger, man i forvejen er ramt af. Hvordan eller hvornår skal man kunne mobilisere sin modstand og sit håb – eller give plads til sin sorg – over for noget, der ikke engang har et navn?

Når det, som begrænser os, har et navn, kan vi finde andre, som lever med den samme sygdom. Så er vi ikke alene og kan søge et fællesskab. Det kan man ikke på samme måde, når man lever med begrænsninger, som er for diffuse til at bære et sygdomsnavn – men konkrete nok til at stække livsudfoldelsen.

Otte råd, som kan være en hjælp, hvis du er en af dem, der venter på en diagnose:

  1. Brug din læge til at skabe overblik over dit udredningsforløb.
  2. Gør status med din læge – har alle relevante undersøgelser og specialister været i spil?
  3. Hvilke bekymringer har du – og hvilke forventninger? Diskuter det med de mennesker, som skal udrede, støtte og behandle dig.
  4. Hold fast i din egen viden om og erfaring med din krop.
  5. Hold fokus på mulighederne for at håndtere og behandle dine symptomer – også selvom du ikke har en diagnose som forklaringsmodel.
  6. Kontakt din læge, hvis dine symptomer ændrer sig.
  7. Husk, at gigt nogle gange kan tage tid at diagnosticere.
  8. Hold fast i håbet, det gode i livet, dig selv og det, som er vigtigt for dig.
Publiceret 11.02.2016