Det er vigtigt at acceptere sygdommen

Sådan lyder det fra Charlotte Marie Ochsenbauer i hendes essay ”Et sygt nok liv”, der blev udvalgt som det bedste danske bidrag til den europæiske skrivekonkurrence ”Edgar Stene”. Læs hendes fortælling. 

I år var emnet for skrivekonkurrencen: At leve livet fuldt og helt, selvom man har en gigtsygdom. På denne baggrund har Charlotte Marie Ochsenbauer skrevet et rørende og hjertegribende essay, der maner til eftertanke.

Gigtforeningen udvalgte essayet til at konkurrere med en lang række andre europæiske bidrag om tre kontante pengepræmier, hvor førstepræmien også bød på deltagelse i den store europæiske gigtkongres EULAR i London til juni.

Danmark har vundet Edgar Stene Prisen flere gange de seneste år, og vi krydsede fingre for Charlotte, da de tre europæiske vindere fornylig skulle findes, men desværre var hun ikke i blandt.

Vi ønsker Charlotte alt mulig held og lykke fremover.

Her kan du læse hendes essay – det danske bidrag til Edgar Stene Prisen 2016.

Et sygt nok liv af Charlotte Marie Ochsenbauer (pdf)

Publiceret 11.04.2016