Ny forskning vil klarlægge: Hvorfor nogle med leddegigt bliver resistente
Når lægemidler ikke virker på leddegigt
Selvom der de seneste årtier er sket store fremskridt med medicinsk behandling af leddegigt, er der desværre stadig en hel del mennesker med leddegigt, som ikke reagerer positivt på behandlingen, og nogle oplever resistens over for de kendte lægemidler. De må derfor leve med en leddegigt, der er svær at behandle og dermed kontrollere.
Dette vil et stort europæisk forskningsprojekt gøre noget ved. Det har til formål at identificere de mekanismer, der ligger til grund for resistens over for lægemidler hos nogle leddegigtpatienter.
Håbet er at udvikle modeller til at forudsige, hvilke personer der kan have gavn af hvilket lægemiddel. Dette vil føre til mere optimal behandling for den enkelte person med leddegigt og reducere de samfundsøkonomiske omkostninger.
12 europæiske lande deltager i projektet, og fra Danmark er Gigtforeningen med – bl.a. sammen med reumatolog Søren Andreas Just og afdelingslæge Theresa Wilhelm fra Odense Universitetshospital.
Nyt værktøj skal give personlig og mere effektiv behandling
“Vores ambulatorie skal bidrage både med vores ekspertise i at undersøge eksisterende data og ved at rekruttere patienter med leddegigt, der ikke reagerer effektivt på behandling. En særlig styrke for ambulatoriet er dets ekspertise i en procedure, hvor man ultralydsvejledt kan tage vævsprøver fra ledslimhinden i lokalbedøvelse. Denne procedure er afgørende for projektet i at forstå de mekanismer, der ligger til grund for, at medicin ikke virker hos visse patienter.
Disse vævsprøver giver mulighed for at analysere ledvævet med højt avancerede teknologier og identificere molekylære biomarkører, der kan guide valg af fremtidig behandling.
Projektets mission er at tilbyde nye, personlige og mere effektive løsninger til disse patienter ved at integrere kliniske og molekylære data, især gennem studiet af ledslimhinden, som er det væv, sygdommen angriber. Disse data, kombineret med patienternes kliniske information, vil blive behandlet ved hjælp af kunstig intelligens for at skabe en omfattende algoritme kaldet iCare-RA.Dette værktøj vil være centralt for at personliggøre behandlinger og forbedre kliniske resultater.
Dette er et unikt projekt med et europæisk samarbejde, involverende både AI-udvikling samt de nyeste teknologier til at undersøge vævsprøver, kombineret med patienternes egne input i form af PRO-data, blodprøveundersøgelser samt billeddiagnostik. Alt sammen for at hjælpe en patientgruppe, der lige nu ikke har effektive behandlingsmuligheder,” siger Søren Andreas Just fra Medicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Lena drømmer om bedre behandling
Lena Andersen, som har haft leddegigt i mere end 30 år, og som altid har været svær at behandle, håber, at projektet lykkes.
“Jeg har i mine mange år med leddegigt fået mange forskellige typer af medicinsk behandling. Nogle har virket i kort tid, nogle har slet ikke virket, og nogle har givet så alvorlige bivirkninger, at jeg har måttet stoppe igen. Alle disse skift af lægemidler har været utroligt svære at klare – både psykisk og fysisk. Jeg håber virkelig, at der med dette forskningsprojekt kan skabes ny viden, så man på forhånd kan vide, hvilken medicin der virker på hvilke patienter. Det vil gøre en kæmpe forskel for os, der er svære at behandle, og for samfundsøkonomien, så man undgår at bruge dyr, men uvirksom behandling på mennesker med leddegigt.”
Derfor er Gigtforeningen med i projektet
Gigtforeningen deltager i projektet gennem EULAR – European Alliance of Associations for Rheumatology. EULAR er en sammenslutning for reumatologiske selskaber og gigtforeninger i Europa. Gigtforeningen vil formidle viden om fremskridtene i projektet direkte til de personer, der lever med en leddegigt, der er svær eller umulig at behandle.
-
Fakta om projektet
- Projektet hedder på engelsk MDR-RA, en forkortelse for Multi-Drug Resistance in Rheumatoid Arthritis.
- Projektet har 23 samarbejdspartnere fra 12 europæiske lande herunder Sverige, Norge og Danmark.
- Forskningsprojektet koordineres fra Humanitas Universitet i Milano.
- Budgettet er på 8,4 mio. euro. Det er bl.a. finansieret af EU’s Horizon Europe-program.
Læs pressemeddelelsen fra Odense Universitetshospital om projektet
