Fremskridt i ny aftale om ressourceforløb - men vi er stadig ikke i mål

Pressemeddelelse

Der er fremskridt i den aftale om en justering af ressourceforløbene, som regeringen netop har indgået med V, K, LA, RV og SF, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind. Om aftalen kommer til at betyde en reel forskel for mennesker med gigt afhænger af, hvordan den bliver implementeret i den enkelte kommune – og ønsket er fortsat en afklaringsgaranti på 12 måneder.

Kortere og mere målrettede forløb

"Mennesker i en udsat situation skal hjælpes hurtigt videre. Derfor er dagens aftale et vigtigt skridt i den rigtige retning, og vi er glade for, at den kommer vores ønsker om kortere og bedre ressourceforløb i møde," siger Mette Bryde Lind.

"Det er positivt, at du med den nye aftale kommer i gang inden for seks måneder, og at der er mere fokus på at finde et match mellem dig og lokale virksomheder. Det er også positivt, at du får mulighed for at inddrage en sundhedskoordinator, hvis du mener, der ikke tages nok hensyn til dit helbred. Det kan forhåbentlig skåne mange gigtpatienter for at blive sendt ud i fysisk krævende arbejdsprøvninger, som de slet ikke kan holde til."

"Og så er det et fremskridt, at seniorer med mindre end seks år til pensionsalderen ikke kan tvinges ud i et ressourceforløb. Det kan bl.a. hjælpe nogle af de mange, som ikke får gavn af Arne-reformen, fordi de er nedslidt længe før, de har været på arbejdsmarkedet i 42 år eller mere."

Ønsker fortsat afklaringsgaranti på 12 måneder

Ifølge aftalen kan borgere i alderen 50–60 år fremover maksimalt være i ressourceforløb i tre år. Hidtil kunne der gå fem år eller mere. Dertil kommer en afklaringsgaranti, hvor der efter afslutningen af ressourceforløbet skal tages stilling til borgerens forsørgelsesgrundlag.
Men det er stadig ikke ambitiøst nok, mener Gigtforeningens direktør:

"Vi fastholder vores ønske om en afklaringsgaranti på max 12 måneder for alle. Tre år og endnu længere tid for dem under 50 år er for lang tid. Rigtig mange af vores medlemmer oplever at blive sendt rundt i det ene meningsløse og opslidende ressourceforløb efter det andet – på en ydelse, der svarer til kontanthjælp og uden at ane, hvordan deres økonomiske fremtid ser ud. Det er uværdigt, og det bringer ikke mennesker tættere på arbejdsmarkedet. Tværtimod. Uvisheden og de gentagne arbejdsprøvninger slider på helbredet – både det fysiske og det mentale," siger Mette Bryde Lind.

Brug for et opgør med kassetænkningen

"Jeg håber virkelig, at alle de gode intentioner kommer til at afspejle sig i den måde, kommunerne griber hele det her område an på. På kort sigt er det jo billigere at fastholde udsatte borgere på en ydelse, der svarer til kontanthjælp – i stedet for at hjælpe dem videre til f.eks. et fleksjob eller en førtidspension. Og man kan godt få det indtryk, at der sommetider går kassetænkning i sagsbehandlingen. Det er så vigtigt, at der kommer mere fokus på det enkelte menneske. Ressourceforløb handler om at få mennesker videre – ikke om at fastholde dem på den lavest mulige ydelse i årevis," fastslår Mette Bryde Lind.

Yderligere oplysninger

Lisbeth Nannestad Jørgensen, lnj@gigtforeningen.dk, tlf. 39 77 80 51

Publiceret 11.12.2020