Brugerundersøgelse: Mange gigtpatienter er utrygge ved genåbningen af samfundet

Genåbningen af samfundet er en udfordring for en del gigtpatienter. Mange er utrygge og isolerer sig fortsat. 

Således svarer knap 40 procent - mere end hver tredje - at de er utrygge ved genåbningen. Mens mere end 40 procent vil foretrække at leve et isoleret liv indtil epidemien er ovre. Det viser en brugerpanelundersøgelse, som Gigtforeningen har gennemført.

Mere end 1.000 medlemmer af Gigtforeningen har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der også viser, at flere føler sig ensomme og afsondret fra samfundet i forbindelse med corona-epidemien. Se et uddrag fra undersøgelsen her.

Publiceret 26.06.2020