Kan du holde til at arbejde til du er 72?

Lige nu går dønningerne højt i debatten om vores pensionsalder. Det er som om, verden først nu har opdaget, at vi får en masse ældre årgange på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Af Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen. Bragt i Politiken den 25. januar 2019. 

Lige nu går dønningerne højt i debatten om vores pensionsalder. Det er som om, verden først nu har opdaget, at vi får en masse ældre årgange på arbejdsmarkedet i fremtiden. Trinvist vil danskernes pensionsalder stige indtil i 2050 at lande på 72 år –  den højeste i verden. 

Det er dårligt nyt for den 30-årige slagteriarbejder, der har mindst 42 år tilbage på arbejdsmarkedet. Og for vvs´eren, som efter 40 års slidsomt arbejde stadig skal holde sig i sving i 6-7 år. For ikke at tale om pædagogen. Eller sygeplejersken. Mange af dem vil være slidt ned længe inden pensionsalderen. 

Lad os passe på den arbejdskraft, vi har

Socialdemokratiet har givet et bud på en tidligere pension for de nedslidte. Regeringen har præsenteret en sundhedsreform, som skal gøre sundhedsvæsenet nært og sammenhængende.  Arbejdsgiverne advarer om at fjerne en del af den arbejdskraft, der er så hårdt brug for. Men ingen taler om det helt essentielle; at passe bedre på den arbejdskraft, vi allerede har.

Alene det faktum at vi ifølge KL om fem år vil mangle 15.000 social- og sundhedsassistenter bør få det til at løbe koldt ned af ryggen på os. Har vi velfærdsteknologien til at overtage? Hvordan får vi flere til at uddanne sig til de fysisk krævende job?

En undersøgelse blandt medlemmerne af Gigtforeningens brugerpanel viser, at 70 procent tager på arbejde med smerter dagligt eller i løbet af ugen. Samme tendens gør sig gældende i en rundspørge blandt FHs medlemmer. Den viser, at hver femte skyller kaffe og havregryn ned med smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen for at kunne passe jobbet. Det er en farlig cocktail. Det ender ofte med, at mange får så ondt, at de i en arbejdsdygtig alder ufrivilligt må trække sig fra arbejdsmarkedet.

Netop sygemeldinger og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af smerter i led, ryg og muskler kostede i 2010 samfundet ca. 9 mia. kr. Merudgifterne til behandling i sundhedsvæsenet, sygedagpenge og førtidspension løb op i over 20 mia. kr.

Svenskerne har løsningen

Herhjemme er der for stor forskel på kommunernes evne til at fastholde mennesker med muskel- og skeletsygdomme på arbejdsmarkedet. Sådan er det ikke på den anden side af Sundet.

Her har alle svenskere adgang til en såkaldt ”vårdcentral,” en slags sundhedscenter, hvor et tværfagligt team er til rådighed for borgere med smerter i bevægeapparatet. Teamet består af læge, sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, psykolog og fysioterapeut.  Efter kort tids sygemelding lægger teamet sammen med borgeren en plan for rehabilitering, som også inddrager arbejdspladsen.

På den måde fastholder svenskerne borgerne på arbejdsmarkedet, virksomhederne sikres stabil arbejdskraft, og udgifterne til sygedagpenge nedbringes.

Herhjemme har kommuner som Hjørring og Silkeborg forsøgt sig med lignende samarbejdsmodeller med gode resultater. Lad os opsamle erfaringer fra disse forsøg til gavn for andre kommuner.

Vi må have en plan for forebyggelse

En offensiv handlingsplan for forebyggelse af smerte i muskler og led vil gøre det muligt for slagteriarbejderen at passe sit job i mange år endnu - og skifte erhverv, inden kroppen siger endegyldigt stop. Vvs’eren vil kunne skåne sine knæ. Og med en plan for forebyggelse kan vi måske tiltrække flere til sosu-uddannelsen.

Lad os værne om vores ryg, muskler og led. Lad os passe på den arbejdskraft, vi har så hårdt brug for.

 

Publiceret 12.03.2019