Smerter i led, ryg og muskler koster os milliarder i tabt arbejdskraft

Af Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen og Morten Skov Christiansen, næstformand i LO

Danmark står over for et paradoks. I en tid, hvor virksomhederne i stigende grad efterlyser udenlandsk arbejdskraft, forlader et stort antal danskere i den arbejdsdygtige alder deres job. I langt de fleste tilfælde er det smerter i muskler og led, der sender dem i ringhjørnet. Muskel- og skeletlidelser koster hvert år samfundet milliarder af kroner, og de ramte mister dyrebar livskvalitet. Udfordringen vokser i fremtiden.

Vi lever længere. Derfor skal vi også arbejde længere. Når de store befolkningsårgange i de kommende år forlader arbejdsmarkedet betyder det, at færre erhvervsaktive skal arbejde i længere tid. Det kræver, at den danske arbejdsstyrke har det godt både fysisk og psykisk. Men ser vi på statistikkerne, er det langt fra tilfældet. Tallene taler deres klare sprog.

Antallet af led-, ryg- og muskelsygdomme eksploderer

Muskel- og skeletlidelser er den største årsag til tabte gode leveår for voksne danskere (kilde: Sundhed for Livet, Danske Regioner 2017) og en af de hyppigste former for langvarig sygdom i befolkningen. De er skyld i en fjerdedel af vores sygefravær og den næst hyppigste årsag til førtidspension.

Sygemeldinger og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af sygdomme i led, ryg og muskler kostede i 2010 samfundet ca. 9 mia. kr. Merudgifterne til behandling i sundhedsvæsenet, sygedagpenge og førtidspension løb op i over 20 mia. kr. (kilde: Statens Institut for Folkesundhed). 

Ifølge Sundhedsstyrelsen har erhvervsaktive danskere med lænderygsmerter 5,5 mio flere sygedage end andre. Når det gælder nakkesmerter har de 4,5 mio flere sygedage.

Allerede nu lever hver 8. dansker (700.000) med en muskel- og skeletsygdom. I år 2050 vil 34 procent flere lide af artrose, 20 procent flere af leddegigt og 18 procent flere af en rygsygdom. Vi står altså over for en eksplosion i antallet af mennesker, som vil have smerter og nedsat bevægelighed.

Muskel- og skeletlidelser er ikke bare dyre for samfundet i sundheds- og socialudgifter. De er også skyld i, at vi er mindre produktive, når vi er på arbejde. Og derhjemme har vi en markant lavere livskvalitet. Mange danskere kan ikke leve et aktivt fritidsliv med familie og venner, dyrke sport, købe ind eller gøre rent på grund af smerter i bevægeapparatet.  Omkring hver femte voksne dansker har smerter, der står på i 6 måneder eller mere. Den hyppigste årsag til smerterne er muskel- og skeletsygdom.

Lær af de gode eksempler

Størstedelen er i stand til at arbejde. Men det kræver, at der gøres en indsats for både at tilrettelægge arbejdet, så vi undgår nedslidning og sætter ind med fysisk træning, så kroppen styrkes. Jo før vi sætter ind med tidlig forebyggelse og konsekvent behandling og opfølgning, jo større økonomisk og livsforbedrende effekt har det. Nogle steder er man allerede godt i gang.

Vaskeriet MidtVask har sat sig et ambitiøst mål: De ansatte, skal være sundere, når de går hjem fra arbejde, end når de møder. Missionen er deltvist lykkedes. Sygefraværet på MidtVask er på 6-7 år faldet til langt under det halve. Flere ældre medarbejderne bliver i deres job, selv om de nærmer sig pensionsalderen. Flere af de yngre ansatte, som før havde en dårlig sundhedstilstand, er nu i lige så god form som elever fra sportsefterskoler. MidtVask har indført rotation, pauser og hjælpemidler. Medarbejderne kan benytte spinningcykler uden for arbejdstiden og elastiktræning i arbejdstiden. En fysioterapeut tilbyder træning og behandling, og hæve- sænkeborde er blevet installeret. Alt sammen tilstrækkeligt til at sygefraværet på 6-7 år er faldet fra 4 procent til 1,65.

Hjørring kommune har grebet sagsbehandlingen helt anderledes an end tidligere. Ud fra devisen om at flest muligt skal have tilknytning til arbejdsmarkedet, har kommunen sparet over 47 mio kr på at flytte 600 borgere fra offentlig forsørgelse til uddannelse eller arbejde. Kommunen tilbyder alle borgere en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, så borgeren sættes i centrum og oplever ejerskab og indflydelse i egen sag. Byrådet bevilgede i 2014 125 mio kr ekstra i arbejdsrettet rehabiliterings indsats. I maj sidste år kunne kommunen bevise, at pengene var givet godt ud.

Behov for tværfaglig indsats

Disse eksempler har vi brug for bliver udbredt i fremtiden. Hvis vi ikke gør en offensiv indsats nu, vil vi stå med enorme omkostninger til behandling, medicin og ikke mindst store problemer med at holde folk i arbejde.

Derfor er der behov for at afprøve løsninger, der kan forebygge nedslidning. Det er for eksempel en udbredt misforståelse, at man skal holde sig i ro, når man har smerter i muskler og led. Det er tværtimod muligt at mindske eller helt komme af med sine smerter, hvis man træner og er aktiv. Derfor skal der indføres såkaldt intelligent motion på arbejdspladserne. Danskerne skal blive sundere af at gå på arbejde – ligesom på MidtVask.

Når en sygemeldt dansker oplever symptomer på en muskel- og skeletlidelse skal der ske et samarbejde mellem jobcenter, de sundhedsfaglige indsatser, den praktiserende læge og arbejdspladsen. Derfor bør der udarbejdes nationale retningslinjer for kommunernes indsats i forhold til borgere, der rammes af nedslidning og lidelser i bevægeapparatet – ligesom i Hjørring. 

Vi mangler et system, der i højere grad sikrer, at behandlingen af en dansker med en muskel- og skeletlidelse hos fysioterapeuter, egen læge, kiropraktorer eller kirurger på hospitalet tager højde for patientens arbejdsfunktion og fremtidige funktionsevne. Det skal ske i tæt samarbejde med arbejdspladsen. Ellers er der risiko for kun at behandle symptomet og ikke årsagen til smerterne.

Vi har alle et ansvar

Det er muligt både at forebygge, opdage og behandle tidlige stadier af muskel- og skeletlidelser på samme måde, som vi med selvfølgelighed forebygger og behandler andre store folkesygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes.

Men en god tilrettelæggelse af arbejdet nytter ikke, hvis den ansatte har et dårligt helbred og ikke bliver behandlet i tide. Et sundt arbejdsmiljø er ikke tilstrækkeligt, hvis regioner og kommuner ikke tilbyder ordentlig behandling og forebyggelse. Og en god sygdomsbehandling har kun ringe effekt, hvis medarbejderen vender tilbage til et dårligt arbejdsmiljø.

Derfor må vi – alle involverede parter - tage et ansvar. Der er brug for at sætte muskel- og skeletlidelser på den politiske dagsorden. En offensiv handlingsplan for forebyggelse af smerte i muskler og led vil fastholde værdifuld arbejdskraft - til gavn for samfundet, for virksomhederne og den enkelte. Arbejdskraften er her. Der er masser at penge og lidelser at spare. Vi opfordrer regeringen til at komme i gang!

Kronik bragt i Jyllands-Posten, okt. 2018

Publiceret 12.11.2018