Gigtforeningen: Lad os lægge en national plan mod smerter

Debatindlæg af Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen

Tømreren får ondt i knæene. Pædagogen får ondt i ryggen. Andre får smerter i nakke og skuldre af at sidde stille foran en computer hver dag. Omkring hver femte voksne dansker har smerter i 6 måneder eller mere, og den hyppigste årsag er netop muskel- og skeletsygdomme.

Derfor er det glædeligt, at Sundhedsstyrelsen sammen med en række fagforbund og organisationer nu – som noget helt nyt - opfordrer virksomhederne til at være med til at forebygge problemet. Der er brug for at tænke ud af boksen og indgå nye samarbejder.

Smerter er en rigtig dårlig forretning for Danmark. Her er lige nogle tal: Alene rygsmerter koster samfundet over 12 milliarder kroner om året i form af tabt produktion og udgifter til behandling. Hvert år er sygdomme i muskler og led årsag til knap 770.000 sygedage. 14 procent af alle nytilkendte førtidspensioner skyldes en muskel- eller skeletlidelse. Årlig pris, hold fast: 8 milliarder kroner.

Vi kan stoppe smerterne

Sådan behøver det ikke at være. Vi kan nemlig stoppe smerterne, inden de invaderer os. Forebyggelse er nøgleordet. Og her er Sundhedsstyrelsens fokus på virksomheder, arbejdsmiljø og træning på arbejdspladsen en oplagt del af løsningen. Men ikke hele løsningen.

Nok er det er fint, at medarbejderne på et vaskeri træner 7,5 minutter to gange om ugen inden frokosten. Eller at de ansatte på et plejecenter i en periode får tilbudt en times træning om ugen. Men træningsindsatserne på arbejdspladsen er kun en lille brik i det store puslespil. Problemerne med smerter i muskler og led går på kryds af primær- og sekundærsektor og på tværs af sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet.

Kommuner og jobcentre spiller en rolle

Der er behov for at tage en række andre aktører i ed. Blandt andre skal kommunerne med i klubben. Kommunerne og deres jobcentre har en central rolle i forhold til de sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser, der skal til for at færre får ondt og langt flere fastholdes på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen.

Tænk, hvor megen forringet livskvalitet, hvor mange smerter og ikke mindst penge, vi kunne spare, hvis vi satsede mere på tidlig indsats i sundhedsvæsenet, inden smerterne blev kroniske. Hvis vi kunne tilbyde borgerne en grundig udredning. Hvis vi kunne undervise dem i, hvad der sker i kroppen, når de har smerter. Fortælle dem, hvorfor bevægelse er en del af løsningen, selv om det gør ondt. Hvilke arbejdsstillinger og situationer de skal undgå. Det hele på én gang.

National Smertehandlingsplan

For at kunne det må politikerne tage nogle nationale initiativer. Vi mener, der er brug for en National Smertehandlingsplan. Den kan f.eks. indeholde tidlige rehabiliteringstilbud til mennesker med længerevarende smerter i muskler og led, efterfulgt af kontrolforløb hos egen læge.

Den bør også byde på opgradering af sundhedsprofessionelles viden om smerter, tidlig indsats i kommunerne, og en afklaringsgaranti. Garantien skal sikre, at borgerne højst skal vente i 12 måneder, inden der falder en afgørelse om deres tilknytning til arbejdsmarkedet i form af f.eks. flexjob, revalidering eller førtidspension.

Men inden vi kommer så langt, opfordrer vi i første omgang til en smertehøring på Christiansborg. Den skal gøre os klogere på, hvad en tidligere, forebyggende indsats betyder. Og den skal give os ideer til, hvordan vi inddrager mange parter i arbejdet.

Forslaget om en smertehøring er hermed givet videre.

Publiceret i Altinget den 4. oktober 2017

Publiceret 05.10.2017