Forskning: Naturen dulmer gigtsmerter

Det har længe været kendt, at ophold i det grønne kan hjælpe på psykiske udfordringer som angst, depression og stress. Nu er forskere også begyndt at undersøge naturens effekt på fysiske smerter og udvikling af gigt, og resultaterne er lovende.

Tekst: Milla Mølgaard. Foto: Marcus Emil Christensen

Denne artikel er fra vores medlemsmagasin, LedSager. Bliv medlem og modtag det næste magasin med flere inspirerende artikler om gigt.

Seniorforsker Jessica Stanhope har svært ved at skjule sin begejstring. Det er sen aften i den australske by Adelaide, hvor hun bor og arbejder, men hun er lysvågen, da LedSager ringer. Den forskergruppe, hun står i spidsen for, er nemlig få skridt fra at kunne offentliggøre det, Jessica Stanhope kalder ”meget interessante og lovende resultater” om sammenhængen mellem natur og udvikling af gigt. 

”Det viser sig, at det har en betydning, om du bor i nærheden af grønne områder. Faktisk er sandsynligheden for at udvikle artrose (slidgigt) og leddegigt mellem 35-46% lavere hos dem, der bor i gåafstand til enten en park eller et naturområde,” siger Jessica Stanhope. Til daglig er hun leder af forskningsenheden på Reumatologisk Afdeling på Queen Elizabeth Hospital i Adelaide. De opsigtsvækkende fund er hun kommet frem til ved at dykke ned i svarene fra en stor national helbredsundersøgelse, hvor knap 2.000 borgere fra millionbyen Adelaides forstæder er blevet fulgt gennem 10 år. ”Vores resultater er meget klare. Nu skal vi bare finde de helt præcise årsager til, at kort afstand til natur gør det mindre sandsynligt, at man udvikler gigt,” siger hun.

Mikroorganismerne har betydning

Det har i årtier været kendt, at naturen har gavnlige effekter på menneskers psyke, og at tid i bestemte former for natur kan bedre tilstande som stress, angst og depression. Men selvom forskerne i Adelaide først troede, at udviklingen af gigt hænger sammen med naturens positive effekter på det mentale helbred, så ser det faktisk ud til, at der er en helt anden årsag til, at naturen modvirker gigtsygdom. Heller ikke mængden af fysisk aktivitet blandt borgere, der bor i nærheden af noget grønt, ser ud til at have betydning, fortæller Jessica Stanhope. 

Til gengæld lader det til, at det såkaldte mikrobiom – altså den samling af mikroorganismer som virusser, svampe og bakterier, der lever i vores tarme og på vores krop – kan spille en afgørende rolle. "Hvis du bor i nærheden af naturen, er der større sandsynlighed for, at du har en masse forskellige mikrober i dit mikrobiom. Et mangfoldigt mikrobiom understøtter generelt et bedre helbred og kan derfor også potentielt gøre det mindre sandsynligt at udvikle gigt,” siger Jessica Stanhope, der i skrivende stund er i fuld gang med at analysere sammenhængen nærmere i jagten på endnu mere klare svar.

Træning gør mig glad. Træning i naturen gør mig gladere. For træningen i skoven er ikke ens – der er altid noget nyt i naturen.

Ole Brandenborg, deltager i Gigtforeningens Naturtræning i Sorø

Mindre smerte med udsigt til natur

Studiet fra Adelaide er ikke det eneste, der kan få betydning for mennesker med gigt verden over. Også når det gælder naturens positive effekter på smerter, bliver der i disse år gjort spændende opdagelser. Tidligere på året lykkedes det et østrigsk-britisk forskerhold at bevise, at blot det at se på og høre natur kan få smerter til at føles mildere. Ved hjælp af scannere overvågede forskerne hjerneaktiviteten hos 49 deltagere, imens de fik små smertefulde elektriske stød. Samtidig så deltagerne videoer af naturområder, byer og indendørs kontorer i tilfældig rækkefølge. 

Resultatet var overbevisende: Deltagerne fortalte, at de følte mindre smerte fra stødene i de perioder, hvor de så på naturen. Det samme har andre forsøg vist. På scanningsbillederne kunne forskerne også se, at signalerne i den del af hjernen, der registrerer og bearbejder smerte, rent faktisk blev mindre, når deltagerne så på bestemte naturscener frem for byliv eller kontorlandskaber. ”Vores studie er det første, der giver bevis for, at natur ikke blot udgør en placebo-effekt drevet af folks gode minder eller forventninger om, at naturen er god for dem,” fortæller ph.d.-studerende på universitetet i Wien Maximillian Steininger, der står i spidsen for undersøgelsen. 

Præcis hvor stor effekten ved naturen er i forhold til smertestillende lægemidler, er han og hans kolleger i gang med at undersøge. ”Vi ved, at naturens indflydelse på smerteoplevelsen er en del mindre end ved at tage smertestillende medicin, så folk bør ikke stoppe med at tage deres medicin, hvis de har fået den ordineret af deres læge,” siger Maximillian Steininger. ”Men vi håber, at vores studie kan være med til at bane vej for flere alternative og ikke-farmakologiske måder at forbedre smertebehandling på, for eksempel ved i højere grad at inddrage naturen i fremtiden.”

Naturen er god på alle måder

Tilbage i Adelaide er seniorforsker Jessica Stanhope og hendes kolleger gået i gang med at se nærmere på, hvordan afstanden til grønne områder spiller ind på oplevelsen af smerter hos både mennesker med og uden gigt. Forskerholdet er samtidig ved at analysere data om sygdomsudvikling hos gigtramte i sammenhæng med deres afstand til grønne områder. Baseret på deres foreløbige analyser har Jessica Stanhope en forventning om, at naturen igen viser sig at spille en positiv rolle.

Og før vi lægger på, siger hun, at hun helt klart vil råde LedSagers læsere til at bevæge sig ud i det grønne. Skov, park, have, strand eller eng – naturen er det helt rigtige sted at være, hvis du vil gøre noget godt for dit helbred, uanset hvor godt eller skidt du har det, som hun udtrykker det.