Mig & mit dilemma
I forsommeren 2018 turnerede Gigtforeningen rundt i Danmark med fire dilemmashows om livet med gigt.
Her diskuterede et panel af fire kendte danskere et udpluk af de små og store hverdagsdilemmaer, som mennesker med gigt har delt med Gigtforeningen. Målet var at øge forståelsen for, hvordan det er at leve med gigt.
I panelet sad tv-vært Hans Pilgaard, iværksætter og tv-vært Emil Thorup og på skift skuespiller Anne Sofie Espersen og blogger og debattør Gitte Hornshøj. Vært for showet var journalist Abdel Aziz Mahmoud.
Nu kan du lytte til en række forskellige podcastepisoder med udvalgte dilemmaer fra de fire shows.
Lyt til podcast
Mig & mit dilemma. Om dagligdagen
- Marie har et handicapskilt i sin bil. Alligevel bliver hun tit skældt ud, når hun parkerer på en handicap-P-plads, for man kan ikke se, hun har gigt.
- Henrik er dødtræt af vennernes og familiens velmente råd om kost og alternativ behandling. Monas mand har slidgigt i knæene. Men han vil ikke lytte til hendes gode råd om vægttab og træning.
- Karins voksne børn er trætte af hendes gigt – og af at hun ikke kan passe børnebørnene.
- Kirstens mand har svær slidgigt. Hun er træt og udkørt og har mest lyst til en ferie helt alene.
- Kathrines mor på 78 har konstante smerter på grund af gigt. Hendes venindes far har haft gavn af cannabisdråber. Men de er købt på det sorte marked.
Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Mig & mit dilemma. Om det sociale liv
- Else har gigt i hænderne. Det gør ondt, når hun skal give hånd.
- Marie Louise har leddegigt og lever på en særlig diæt. Hverken hendes venner eller hendes børn tager hensyn til det, når de inviterer til middag.
- Marianne og hendes mand skal fejre sølvbryllup. Hun orker ikke morgenvækning og hornmusik – men naboerne er allerede i gang.
- Cecilie fik gigt som 3-årig. Hun er dødtræt af, at de gamle skolekammerater stadig betragter hende som ’hende med gigt’.
- Philip kan ikke holde ud at sidde ned ret længe ad gangen. Det er besværligt, når han er til fest. Han føler sig som en elendig bordherre.
Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Mig & mit dilemma. Om kærlighed og venskab
- Sofie har psoriasisgigt. Hun dater en mand, som hun gerne vil lære bedre at kende. Hvornår skal hun fortælle om sin sygdom?
- Matildes bedste veninde har gigt. Nu vil hun gerne med Matilde på Roskilde Festival. Det betyder, at Matildes festival-tur bliver en anden, end hun havde tænkt sig.
- En ung kvinde, som underskriver sig ’Den misundelige’, er dødtræt af at høre på sine veninders brok over mand og børn. De har ALT det, hun selv drømmer om.
- Maria og hendes kæreste har kendt hinanden siden gymnasiet. For et år siden fik hun gigt – og det har betydet, at deres vilde fremtidsplaner må ændres.
- Vibeke og hendes mand skal til Paris med et vennepar. Vibeke har haft gigt i mange år. Den anden kvinde har det med at pylre om Vibeke. Det irriterer hende grænseløst.
Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Mig & mit dilemma. Om arbejdslivet
- Emma skal snart til en jobsamtale. Hvornår skal hun fortælle, at hun har leddegigt?
- Anders har rygsøjlegigt. En af kollegerne kommer altid med friske bemærkninger, når Anders må gå tidligt hjem på grund af træthed og smerter.
- Chefen for en ung kvinde med gigt synes, det kniber med kollegernes tolerance, når kvinden i perioder har meget fravær.
- Sophie er arkitektstuderende og har fået tilbud om at komme i praktik i Sydney. Men det kommer til at gå ud over behandlingen af hendes gigt.
Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Mig & mit dilemma. Om børn og unge
- Oliver på fem år har børnegigt. Det betyder, at han sommetider må sidde i klapvogn, og det afstedkommer kommentarer.
- Henriette og Claus’ 14-årige søn har gigt. Men han nægter at tage sin medicin.
- Camilla har børnegigt, og det betyder, at hun har meget fravær fra skolen. Det går også ud over forholdet til kammeraterne, for hendes forældre siger altid: Skolen først!
- Carl har haft gigt, siden han var fem. Hans medicin fungerer ikke sammen med alkohol. Han overvejer at melde sig syg til intro-ugen, når han efter sommerferien starter på gymnasiet.
- Tanjas 11-årige datter har svær børnegigt. Datteren spørger: ”Hvis jeg engang får børn, tror du så, at de også får gigt? For så vil jeg ikke ha’ nogen.” Hvad skal Tanja svare?
Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Se film om dilemmashows
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Se udpluk fra panelets debatter og korte interviews med blandt andre Abdel Aziz Mahmoud og Hans Pilgaard, der fortæller om deres motivation og tanker i forhold til at være med til at sætte fokus på livet med gigt.
Se film om de usynlige smerter
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
For bare få årtier siden var de fleste gigtsygdomme til at få øje på: Krogede fingre, hævede led, deforme fødder...
Siden er behandlingen blevet langt mere effektiv, og gigten er i dag ofte usynlig. Men trætheden og de kroniske smerter er ikke forsvundet. I denne lille film har vi sat billeder på den usynlige smerte.