Tarmens betydning for gigt

Der bor milliarder af bakterier, svampe og virusser i din tarm, og deres ve og vel er afgørende for dit velbefindende. Faktisk er dit immunforsvar i høj grad styret af tarmens beboere, og betændelse i din tarm hænger tæt sammen med betændelse i dine led.

Illustration: Alt godt - Marie Boye Thomsen

Der er i øjeblikket stor interesse for tarmen. I boghandlerne bugner det med bøger med titler som Tarme i topform, Fix din fordøjelse og Tarme med charme – og på TV2 og Netflix findes der flere livsstilsprogrammer om tarmens hemmeligheder. Og det er ikke så underligt, at tarmen er kommet på agendaen, for dit tarmsystem kan rumme nøglen til bedre sundhed og mindre sygdom. 

”Der er helt overordnet to grunde til, at man skal beskæftige sig med sin tarms sundhed, selvom man ikke har en tarmsygdom. For det første har mange af os, uanset hvad vi har af skavanker, også bøvl med tarmen: luft i maven, forstoppelse eller irritabel tarm. For det andet er tarmsundhed vejen til at få mange gevinster for dit helbred. Man kan opnå en lavere risiko for at få sygdomme som kræft og få et bedre alment velbefindende, hvis man er god ved sin tarm,” siger tarmprofessor Christian Lodberg Hvas, der fremhæver, at tarmvenlig kost blandt andet kan hjælpe mod træthed. Til daglig er han overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital. 

Betændelse i led og tarm hænger sammen

I Gigtforeningen er interessen for tarmsystemet også stor, og flere læger og diætister turnerer rundt i vores lokale kredse med foredrag om tarmflora, kost og hvordan man mindsker sine gigtsmerter med kostændringer. Og der er faktisk en god grund til, at mennesker med gigt i alle dens afskygninger er interesserede i tarm og kost. For meget ofte er der betændelse i tarmen, når der er betændelse i et led. 

“Koblingen mellem betændelse i led og betændelse i tarmen er meget tæt. Det gælder mest de egentlige inflammatoriske gigtsygdomme som for eksempel psoriasisgigt og leddegigt, og i de seneste år har man nok flyttet sig lidt i forhold til slidgigt. Det, vi forskere diskuterer, er, om slidgigt bare skyldes fysisk slid, eller om det også er en form for svag betændelsestilstand i kroppen,“ forklarer Christian Lodberg Hvas. Og netop fordi din tarm og dine led er så tæt forbundne, kan du over 13 sider her i bladet læse om din tarm og alle de bittesmå mikroorganismer, der bor i den, og hvordan du kan fremme de gode bakterier, som måske kan gøre dit liv med gigt nemmere.

Variation er godt

De milliarder af bakterier, virusser, parasitter og svampe, der bor i vores tyktarm, har en række vigtige opgaver: De hjælper med at optage vitaminer, nedbryder mad, holder sygdomsfremkaldende bakterier nede, producerer hormoner og sørger for, at der ikke går hul på tarmen. Der findes faktisk mere end 1.000 forskellige arter af mikroorganismer i vores tarm. Og ikke to tarme er ens, faktisk er der større forskel fra person til person på vores tarms sammensætning, end der er på vores fingeraftryk. Tarmen er ikke bare et mørkt rør, hvor maden passerer igennem. Det er i tarmen, hovedparten af vores immunceller findes, og derfor styres vores helbred i meget høj grad i tarmen. 

En god variation af tarmbakterier giver et stærkt immunforsvar og mindsker betændelsen i kroppen, og for at få en passende variation i tarmen kan det være en god ide at spise varieret. Du opnår især variation i tarmens mikroliv ved at spise varieret fra planteriget, forklarer professoren. Når han siger “varieret”, mener han, at du som tommelfingerregel kan prøve at nå op på 30 forskellige slags grøntsager, frugter, bær og anden mad fra planteriget om ugen. “30 forskellige planteprodukter er et rigtig højt tal. Men det er ikke en præcis grænse. Spiser du eksempelvis kun 10 forskellige grøntsager og frugter om ugen og øger til 20, så hjælper det rigtig meget,” forklarer Christian Lodberg Hvas, der også anbefaler, at man lever efter Fødevarestyrelsens kostråd, og at man ikke spiser for meget. 

Det tager kort tid at ændre livet i tarmen 

”Kosten er den væsentligste måde at pleje sin tarm på,” siger Christian Lodberg Hvas. Alligevel kan vi kun ændre lidt på, hvilke bakterier, svampe og virusser, der bor i vores tarm. For langt det meste af vores tarmflora – også kaldet mikrobiom – er grundlagt i løbet af vores første leveår. Dog kan vi ændre noget på sammensætningen af mikroorganismer ved at spise tarmvenligt: ”Hvis du begynder at spise anderledes i dag, går der kun 14 dage, før din tarms mikroliv har ændret sig, og du muligvis kan mærke en forbedring af dit velbefindende.” 

Selvom der kan være mange gavnlige effekter af at ændre sin kost, er der stor forskel fra person til person. Alle påvirkes forskelligt, når de begynder at spise mere fra planteriget. Men for de fleste vil en ting gøre sig gældende: Du får mere luft i maven og kommer til at prutte mere, når du skruer op for grøntsagerne. Det er ikke farligt, men det kan godt være generende. ”Man må finde sig i, at man slår flere prutter, og så kan man spise planter, der ikke giver så meget luft i maven – såsom tomater, agurk og appelsin – og holde lidt igen med løg, porrer, hvidløg og blomkål,” siger Christian Lodberg Hvas, der også opfordrer til, at man bevæger sig mere udenfor, så man diskret kan slippe en vind. 

”Der er kommet et nyt begreb, der hedder fart walks – eller prutte-gåture på dansk – hvor folk, der spiser mange grøntsager, simpelthen indretter sig, så de går nogle flere ture, så de kan slippe af med den tarmluft, som kommer, når vi spiser mange grøntsager,” forklarer han. Heldigvis har han også et beroligende budskab: Tarmen vænner sig til de mange grøntsager hen ad vejen, så prutteriet aftager hos de fleste med tiden.