Tarmbakterier som medicin

Danske forskere undersøger, om tarmfloraen kan være nøglen til at dæmpe inflammation ved gigt. Ved at ændre kosten eller overføre sunde tarmbakterier fra raske donorer håber de at kunne bremse sygdommen – måske endda før, den for alvor tager fat.

Illustration: Alt gode - Marie Boye Thomsen

Tekst: Sybille Hildebrandt

Vores tarms mikroliv kan vise sig at være et nyt mål for behandling af gigt. Mennesker med sygdomme som leddegigt, psoriasis- og rygsøjlegigt har nemlig markant færre bakteriearter i tarmen end raske personer. Jo sværere sygdommen er, desto mere ensformig er sammensætningen af bakterier i personens tarm. Og det er skidt for helbredet. For en sund tarm har mange forskellige slags bakteriearter. 

Tarmforskere har endnu ikke den fulde forklaring på, hvorfor denne ubalance opstår. Men de antager, at immunforsvaret er afhængigt af, at der er mange forskellige bakterier i tarmen. Visse bakterier hjælper eksempelvis med at holde tarmen tæt, og hvis de forsvinder, kan den blive utæt. Hvor mange, der har utætheder i tarmen, findes der ikke præcise tal for, men det er ikke ualmindeligt og kan variere meget i omfang. Ved en utæt tarm er der ikke kontrol over, hvilke stoffer der passerer tarmslimhinden. Så kan fremmede bakterier, virusser og andre skadelige stoffer trænge igennem tarmvæggen og aktivere immunforsvaret.

Man formoder at denne immunreaktion med tiden kan få immunsystemet til at overreagere og udløse inflammatoriske gigtsygdomme. Når sygdommen først er opstået, ser det ud til, at den yderligere reducerer mængden af bakteriearter, så patienten havner i en ond spiral.

Hjælp bakterierne

Den nuværende behandling af de cirka 100.000 danskere, der har en inflammatorisk gigtsygdom, fokuserer primært på at dæmpe immunforsvaret, så det ikke overreagerer. Det gør man med lægemidler som for eksempel methotrexat. Men hvis tarmbakterierne spiller en central rolle i sygdommenes udvikling, kan en regulering af tarmfloraen muligvis medvirke til at give patienterne bedre kontrol over sygdommen.

Netop dette undersøger forskere i øjeblikket, forklarer Maja Skov Kragsnæs, lektor ved Reumatologisk Forskningsenhed på Odense Universitetshospital. Kosten kan spille en nøglerolle i normaliseringen af mikrolivet i tarmen hos gigtpatienter. Forskerne har et særligt fokus på kostfibre, da de fungerer som brændstof for tarmens gode bakterier. Når kostfibre nedbrydes, dannes kortkædede fedtsyrer, som ikke blot hjælper kroppen med at optage vitaminer, men også ser ud til at have en betændelseshæmmende effekt. Der er dog stadig meget, forskerne ikke ved om kostens betydning.

Førende i verden

En anden tilgang er fæcestransplantation, hvor tarmbakterier fra en rask donor overføres til en syg modtager. På dette område er Maja Skov Kragsnæs og hendes team blandt de førende i verden. ”Målet er at tilføre ”gode” bakterier og fjerne nogle af de uønskede bakterier i tarmen i stedet for blot at dæmpe immunforsvaret. For immunforsvaret skal jo ret beset beskytte os mod alle mulige farer udefra," siger hun. 

Teamet har blandt andet undersøgt, om en kombination af fæcestransplantation og methotrexat kan hjælpe patienter med psoriasisgigt. I deres studie fik syge mennesker, der havde behov for intensiveret behandling, overført tarmbakterier via en sonde. 40% af patienterne oplevede en forbedring, hvilket svarer til effekten af biologisk og andre medicinske behandlinger. De patienter, hvor donorens bakterier satte sig fast over tid, og de dermed fik et bedre og mere varieret mikroliv i tarmen, var også dem, der oplevede den bedste effekt. Hos dem, hvor bakterierne hurtigt forsvandt, aftog effekten. 

Da dette danske studie var relativt lille, arbejder forskerne nu videre med at afprøve fæcestransplantation som tillæg til den etablerede gigtbehandling på mennesker, der netop har fået stillet en inflammatorisk gigtdiagnose. "Vi håber, at vi ved at gribe tidligt ind, inden sygdommen for alvor bider sig fast, har en større mulighed for at påvirke mikrobiomet (tidligere kendt som tarmflora, red.) i en gunstig retning og herved øge chancen for, at behandlingen giver en god og længerevarende effekt," siger Maja Skov Kragsnæs, der nævner, at studiet både inkluderer gigtpatienter og patienter med kronisk tarmbetændelse. 

Gigtforeningen har støttet Maja Skov Kragsnæs’ forskning i tarmbakteriers indflydelse på inflammatorisk gigtsygdom med 453.986 kroner.

Fæces kan være fremtidens medicin

Deltagerne i Maja Skov Kragsnæs igangværende studie skal, udover methotrexat, tage mellem 15 og 30 kapsler med fæces en gang om ugen i en måned. Hensigten er at tilføre ”gode”, såkaldte anti-inflammatoriske bakterier og eliminere de bakterier, der muligvis provokerer sygdommen. Selvom denne type forsøg er både dyre og komplekse, er det den eneste metode til at afgøre, om behandlingen rent faktisk virker. ”Hvis vi kan vise, at vi kan ændre et gigtforløb ved at modificere patienternes mikrobiom, vil vi have dokumenteret det i mennesker på samme måde, som det tidligere er vist i mus. Det vil åbne døren for, at fæcestransplantation kan blive en del af fremtidens gigtbehandling,” siger Maja Skov Kragsnæs.