Forskning: Fibre er godt for tarmen

Ny forskning viser, at et sundt liv i din tarm kræver, at du spiser en kost, som er rig på fibre. Du behøver ikke droppe kødet helt, så længe du propper dig med masser af grøntsager,

Illustration af en tarm

Illustration: Alt godt - Marie Boye Thomsen

Tekst: Sybille Hildebrandt

Hvis du vil spise mad, der gør din tarm glad, er der én tommelfingerregel, du kan følge: Kød øger betændelsesniveauet i kroppen – planter gør det modsatte. Hvis du spiser overvejende rødt kød og animalsk fedt, producerer mikroorganismerne i din tyktarm stoffer, der udløser betændelse i kroppen. Når kødet kommer ned i din tarm, vil bakterier begynde at gære kødet. Disse bakterier frigiver stoffer, der kan give både lokal betændelse i tarmen, nedsætte tarmvæggens tæthed og føre til, at det generelle betændelsesniveau i kroppen stiger. 

At grøntsager er gode, bakker det hollandske studie Plants for Joints (planter til leddene) op om. Studiet er fra 2024 og peger på, at mennesker med leddegigt kan reducere deres symptomer ved at holde sig til vegansk kost. I hvert fald, hvis det bliver kombineret med styrketræning og stresshåndtering, som det gjorde i studiet.

Kød indhyllet i grønt

Kød alene er altså ikke specielt sundt for din tarms indre liv. Men et nyt dansk studie tyder på, at kødets mulige dårlige konsekvenser betyder mindre, så længe du også spiser masser af planter. Grøntsager og fuldkorn er nemlig spækket med fibre, som de gode tarmbakterier mæsker sig i, og som holder de mere skadelige i skak. Det gælder formentlig for alle mennesker med gigt, at det er godt at spise mange grøntsager og fiberrig kost. Også dig med slidgigt, selvom det indtil videre kun er lykkedes de hollandske forskere at vise dette i forsøg med mennesker med leddegigt.


Skriv grøntsagsdagbog

Hvor mange forskellige grøntsager, frugter og anden mad fra planter spiser du på en uge? Prøv at skrive ned, så får du måske lyst til at skrue op for plantemaden.


Flest grøntsager, bælgfrugter og nødder

Plantemad får tarmbakterierne til at danne et væld af forskellige stoffer, der mindsker det generelle betændelsesniveau i kroppen. Og det har formentlig en meget afgørende betydning for mennesker med kroniske sygdomme som gigt, at de prøver at påvirke deres tarms indre liv til at danne molekyler, som ikke bare sænker betændelsen i tarmen, men i hele kroppen. 

Sådan lyder det fra professor Torkell Ellingsen og lektor Maja Skov Kragsnæs ved Forskningsenheden for Reumatologi på Odense Universitetshospital. De forsker i gigtpatienters livsstil, og hvordan den påvirker deres symptomer. Det har de blandt andet undersøgt via deres danske studie Believe fra 2022, der på baggrund af 100 gigtpatienters besvarelse af et 55 sider langt spørgeskema har vist, at mennesker med leddegigt kunne opnå en større chance for at få en gunstig reaktion på deres biologiske behandling, hvis de spiste masser af kostfibre og lidt kød. Mere specifikt går princippet ud på at give mere plads til grøntsager, bælgfrugter, nødder og æg og få kødet til at fylde mindre på tallerkenen uden helt at eliminere det – svarende til de officielle danske kostråd.

Men det skal tages med et gran salt, da deres studie er lille og ikke giver en sikker årsagssammenhæng. “Pointen er, at gigtpatienter godt kan spise lidt kød uden at opleve en forværring af deres gigtsymptomer, der for nogle giver sig til kende ved smerte, stivhed og hævede led og for andre betændelse i tarmen,” siger Torkell Ellingsen.


Frost er din ven

Alle supermarkeder har poser med grøntsager på frost. De er skrællet, skyllet og skåret – og lige til at komme på panden, i gryden, i ovnen eller i blenderen.


Det handler om balance

Maja Skov Kragsnæs understreger, at mennesker med gigt fint kan leve som vegetarer. Personligt synes hun dog, det er bedre at skrue op for fibrene end at udelukke en masse ting. "Kød er ikke kun dårligt, det indeholder også jern og B12-vitamin, som gigtpatienter har brug for," siger Maja Skov Kragsnæs, der understreger, at det handler om at finde en balance. For mikrobiomet, som er det, vi før i tiden kaldte for tarmfloraen, kan nemlig godt klare sig, hvis du sørger for at få godt med fibre. “Så det ser først skidt ud, hvis du både spiser meget kød og så holder dig fra grøntsagerne, fordi du har spist dig mæt i kød,” siger hun. Alle grøntsager duer. Men nogle rummer flere fibre end andre.

Det gælder eksempelvis gulerødder, ærter og specielt kål, som fås i mange varianter til få penge. Og tarmen er ikke snobbet – den har lige så godt af den frosne og færdigsnittede version som af den friske. Rugbrød og havregryn er også rige på fibre. Tarmen har også behov for D-vitamin, som huden faktisk danner selv, hvis den bliver eksponeret for sollys. Så derfor råder de to forskere til at komme ud i naturen og gå en tur. "Kosten betyder ikke alt. Det handler også om, hvor meget man ryger, drikker og motionerer. Det er den samlede livsstil, der påvirker ens tarms sundhed," siger Maja Skov Kragsnæs.

Senest opdateret 17.06.2025