Anmeldelser

3,3/5

Din anmeldelse

Bircher-müesli med nødder, bær og frugt

Bircher-müesli blev opfundet omkring år 1900 af den schweiziske læge Maximilian Bircher-Brenner, der ville give sine patienter en nærende morgenmad.

Der kan laves et utal af variationer baseret på originalopskriften. Udgangspunktet er, at gryn blandes med koldt vand, yoghurt, mælk eller juice og stilles i køleskab natten over. Inden servering toppes med forskellige nødder og frugt.

Bircher-müesli er god både om morgenen, som mellemmåltid og som dessert.

Opskriften er beregnet til en person.

Grundopskrift

Det skal du bruge

  • 1/2 dl 5-gryn eller havregryn
  • 3 valnødder i mindre stykker
  • 2 dl yoghurt naturel

Sådan gør du

  1. Rør gryn og valnødder med yoghurt, dæk skålen til og lad den stå i køleskab i mindst 3 timer, gerne natten over.
  2. Server müeslien som morgenmad pyntet med lidt ekstra valnødder.

Bircher-müesli med æblemos og sommerbær

Det skal du bruge

  • 1 portion Bircher-müesli
  • 50 g (1/2 dl) æblemos
  • 50 g sommerbær, f.eks. ribs, solbær, blåbær, jordbær

Sådan gør du

  1. Rør 1 portion Bircher-müesli med æblemos og sommerbær.
  2. Server müeslien pyntet med lidt ekstra bær og valnødder som morgenmad, mellemmåltid eller dessert. Ribs giver müeslien en flot rød farve.

Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil

Senest opdateret 28.06.2023

Hvad synes du om opskriften?

Vi vil gerne høre, hvad du synes om opskriften. Skriv en kommentar – og måske har du et godt tip til andre, der vil prøve den? Bemærk, at din kommentar ikke besvares af Gigtforeningen.

Skriv kommentar

Navn skal udfyldes
Din kommentar skal udfyldes
Hak ved brugerbetingelser skal udfyldes

Kommentarer

Margrethe Tange Jessen - 17-07-2021 13:42

Ser rigtig godt ud