Anmeldelser

0/5

Din anmeldelse

Sanos kartoffelmad med spread og syltede rødløg

Til 4 madder.

Det skal du bruge

  • 8 mellemstore faste kogte kartofler
  • 4 skiver godt rugbrød

Spread

  • 250 g sød kartoffel (alle former for rodfrugter kan bruges)
  • 1 ds. kikærter drænet og skyllet
  • 2 – 2 1/2 dl kogt kold grøntsagsfond
  • 1-2 tsk. grov sennep
  • Salt og peber

Syltede rødløg

  • 2 rødløg
  • 1 dl æbleeddike
  • 1 dl sukker
  • Lidt peber

Pynt

  • Karse eller purløg
  • Knas evt. tørristet nødder med chili

Sådan gør du

Spread

  1. Den søde kartoffel skrælles og skæres i store stykker og bages i ovnen ved 180 grader i ca. 30 min. til den er mør.
  2. Kikærter, sød kartoffel og halvdelen af grøntsagsfonden blendes godt sammen i en foodprocessor. Hvis massen virker for fast tilføres mere grønsagsfond. Smages til med salt, peber og sennep.

Syltet rødløg

De syltede rødløg kan alternativt laves dagen i forvejen.

  1. Rødløgene snittes fint til løgringe i hånden eller på en foodprocessor med en snitteskive.
  2. De snittede løg fyldes på glas.
  3. Imens koges eddike og sukker op. Lagen hældes kogende over rødløgene i glasset.
  4. Stilles til afkøling ca. 1 time.

Sådan samles kartoffelmaden

  1. To kartofler skæres i skiver og fordeles på en skive rugbrød. Oven på kartoflerne kommes spread, syltede rødløg, knas og karse.

Opskriften er udviklet af Sano

Sano er et rehabiliteringscenter ejet og drevet af Gigtforeningen. Sano er for alle med led, ryg og muskellidelser og tilbyder rehabilitering i et tæt samarbejde med patienten.

Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil

Senest opdateret 28.06.2023

Hvad synes du om opskriften?

Vi vil gerne høre, hvad du synes om opskriften. Skriv en kommentar – og måske har du et godt tip til andre, der vil prøve den? Bemærk, at din kommentar ikke besvares af Gigtforeningen.

Skriv kommentar

Navn skal udfyldes
Din kommentar skal udfyldes
Hak ved brugerbetingelser skal udfyldes

Kommentarer