Anmeldelser

4/5

Din anmeldelse

Rejesalat med chili, squash og blommer

Forret til 4 personer

Ingredienser

  • 1 squash
  • 3 faste blommer
  • 2 tsk. olivenolie
  • 1 stilk bladselleri
  • 100 g salat, fx hjertesalat i strimler
  • 300 g kogte rejer, gerne tigerrejer

Chilimarinade

  • 1 fed hvidløg
  • 1 rod chili
  • Saft fra 1 lime (1/2 dl)
  • 1 spsk. sød chilisauce

Sådan gør du

Chilimarinade

  1. Pil hvidløget, og hak det fint. Hak også chilien fint.
  2. Bland hvidløg, chili, limesaft og sød chilisauce i en skål, og kom rejerne i marinaden. Lad rejerne marinere i køleskab i mindst 1 time.

Salat

  1. Skær squashen i terninger, og halver blommerne.
  2. Varm 1 tsk. olivenolie på en stegepande, og svits først squashterningerne 2–3 minutter ved høj varme, til de har lysebrune kanter, men stadig er sprøde. Hæld dem over på en tallerken, og lad dem køle af.
  3. Varm endnu 1 tsk. olivenolie på panden, og svits blommerne i 2–3 minutter ved høj varme. Lad også dem køle af.
  4. Skær bladsellerien i tynde skiver.
  5. Bland nænsomt squash, blommer, bladselleri og salat, kom rejer og marinade i, og vend forsigtigt rundt.

Servering

Server gerne rejesalaten med lune grovflutes.

Tip

Kom eventuelt 100 g friske eller optøede grønne ærter eller friske grønne asparges skåret i stykker på 2 cm i salaten. Grønne asparges smager ekstra godt, hvis du svitser dem på samme måde som squash og blommer.

Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner

Senest opdateret 28.06.2023

Hvad synes du om opskriften?

Vi vil gerne høre, hvad du synes om opskriften. Skriv en kommentar – og måske har du et godt tip til andre, der vil prøve den? Bemærk, at din kommentar ikke besvares af Gigtforeningen.

Skriv kommentar

Navn skal udfyldes
Din kommentar skal udfyldes
Hak ved brugerbetingelser skal udfyldes

Kommentarer